Geologisk Tidsskrift 2011

Stevns halvøen og kvartærtidens isstrømme

Houmark-Nielsen, M. 2011: Stevns halvøen og kvartærtidens isstrømme.
Geologisk Tidsskrift 2011, pp. 1–11.

Sammendrag: Stevns Klint er af Kulturstyrelsen udpeget som officiel kandidat til UNESCOs prestigefyldte liste over verdensarv.

Det har skabt fornyet interesse, ikke kun omkring selve klinten, men også for det unikke landskab, der kendetegner hele Stevns halvøen. Denne artikel giver et overblik over landskabsformernes dannelse og indbyrdes sammenhænge.

Der er lagt særlig vægt på en række lokaliteter, der belyser højdepunkter i Stevns halvøens naturhistorie under de seneste 25.000 år, en periode der omfatter de store nedisninger og det Skandinaviske Isskjolds afsmeltning samt ændringer i havniveau fra Stenalderen til i dag.

Adresse: Michael Houmark-Nielsen , Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K.

Hent PDF-fil (1,70 Mb) Top

Diamantbærende kimberlit og aillikit i det sydlige Vestgrønland. Regionale variationer og sammensætningen af kimberlittisk smelte

Nielsen, T. F. D. 2011: Diamantbærende kimberlit og aillikit i det sydlige Vestgrønland. Regionale variationer og sammensætningen af kimberlittisk smelte.
Geologisk Tidsskrift 2011, pp. 12–40, ISN 1350-0150, København.

Sammendrag: Kimberlit er den væsentligste værtsbjergart for diamanter. Indtil begyndelsen af 1990´erne var interessen for kimberlittiske bjergarter i Grønland hovedsagelig akademisk med fokus på magmatype og noduler, der kunne give information om beskaffenheden af den dybe lithosfæriske kappe under den grønlandske kontinentalskorpe. Billedet ændredes radikalt i 1991 med en målrettet sammenstilling af basale data for kimberlittiske forekomster og en oversigt over deres geokemi. De mange kimberlittiske intrusioner i Grønlands arkæiske grundfjeld og fremgangsrig diamantefterforsking i Canada ansporede efterforskningsselskaber til en systematisk undersøgelse i Vestgrønland.

Tusindvis af prøver af overfladeaflejringer blev samlet og undersøgt i 1990´erne, mange nye forekomster blev registreret, og mange viste sig at indeholde diamant. Det omfattende selskabsmateriale, og parallelt
hermed indsamlet materiale og data i GEUS regi,samledes 2004 i en omfattende database, der dels gav overblik over forekomst af kimberlittiske bjergarter og diamanter i det sydlige Vestgrønland, og dels støttede efterforskningsselskabers interesse for diamantefterforskning i Grønland.

Sammenstillingen af data åbnede også for nye forskningsmuligheder og en bedre forståelse af de grønlandske kimberlitforekomsters oprindelse.

Adresse: Troels F.D. Nielsen , GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K

Hent PDF-fil (7,46 Mb) Top

Molerområdets geologi – sedimenter, fossiler, askelag og glacialtektonik

Pedersen, G.K., Pedersen, S.A.S., Bonde, N., Heilman-Clausen, C., Larsen, L.M., Lindow, B., Madsen, H., Pedersen, A.K., Rust, J., Schultz, B.P., Storey, M. og  Wilumsen, P.S. 2011: Molerområdets geologi – sedimenter, fossiler, askelag og glacialtektonik
Geologisk Tidsskrift 2011, pp. 41-135.

I den vestlige del af Limfjorden findes en række kystklinter, hvor eocæne lag er blottet. Moler er en ca. 55-56 millioner år gammel diatomit, som indeholder lag af uforvitret vulkansk aske samt et stort antal velbevarede marine og terrestriske fossiler. Stolleklint Leret og Fur Formationen har et usædvanligt fossilselskab med mange repræsentanter for insekter, fisk, fugle og skildpadder men meget få kalkskallede, hvirvelløse dyr. De vulkanske askelag afspejler et stort antal gigantiske, eksplosive udbrud inden for en kort periode, hvor lavatilstrømningen var stor, samtidig med at udbruddene skete på lavt vand i den nydannede oceanbund. For ca. 25.000 år siden dannede fremrykkende iskapper folder og overskydninger i moler, askelag og glaciale sedimenter.

Molerområdets geologi kan sammenfattes i følgende citat: ”…talrige tynde lag af sort vulkansk Aske …træde selv på lang Afstand tydelig frem i det hvide Moler …[Da de] ofte danner store  Bugter og Folder, vil man forstaa, at de høje lyse Molerklinter i Solskin frembyde et malerisk og ejendommeligt Skue.” (N. V. Ussing i ’Danmarks Geologi’ 1904, s.143).

Afhandlingen forsøger at give et samlet overblik over den vigtigste viden om molerområdets geologi, med referencer til den relevante litteratur. Præsentationen af de nyeste tolkninger og nogle af de gode historier er en invitation til selv at gå på opdagelse, eller til at stille nye spørgsmål.

Adresse: Gunver K. Pedersen , GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K

Hent PDF-fil (14,13 Mb) Top

Bestyrelsens beretning 2011

Hent PDF-fil (1,11 Mb)