Søren Bom Nielsen (Geologisk Institut, Århus Universitet)
Skorpe er andet end tørt franskbrød
Danmarks Geologipris 2006 er uddelt
Lørdag den 24. februar modtog lektor Søren B. Nielsen Danmarks Geologipris på 25.000 kr.
Årets prismodtager er førsteforfatter til en afhandling i det internationale naturvidenskabelige tidsskrift Nature, som udkom i foråret 2005. Afhandlingen giver en forklaring på hvorledes de indre dele af den europæiske kontinentplade blev hævet for ca. 60 millioner år siden, tilsyneladende i modstrid med at kontinenternes pres mod hinanden var aftagende i denne periode.
Afhandlingen beskriver hvorledes et sedimentært bassin sammenpresses når kontinentplader mødes, og derved deformerer skorpen under sedimenterne. Skorpen fortykkes og sedimenterne løftes op over havoverfladen, hvor de udsættes for erosion. Når sammenpresningen aftager, vil den fortykkede skorpe søge opad, og hæver derfor nye områder op hvor der så kan ske erosion. Arbejdet er et klart eksempel på grundforskning med en umiddelbar anvendelse, idet oliegeologerne har brug for at vide hvorledes de sedimentære lag hvor olie og gas forekommer dannes og bevæger sig
Prisen blev overrakt af vicedirektør Kai Sørensen fra GEUS ved årsmødet i Dansk Geologisk Forening i Geocenter København.
Prismodtagerne kan kontaktes på:
Søren Bom Nielsen, e-post: geosbn [at] nf [dot] au [dot] dk , tlf. 8942 9452