Olieefterforskning i Vestgrønland – Nuussuaq Bassinet som analog til offshore efterforskning
Martin Sønderholm (DONG Energy E&P) og Gunver Krarup Pedersen (IGG)
De arktiske områder har oplevet en betydelig interesse for olieefterforskning i de seneste år trods store tekniske og miljømæssige udfordringer. Dette er også tilfældet for Vestgrønland, hvor der ved begyndelsen af årtusindet kun var boret seks boringer på grønlandsk sokkel og hvor man kun havde udstedt et par efterforskningstilladelser. I modsætning hertil er meget store dele af den grønlandske sokkel er belagt med koncessioner i 2011. Efterforskningen er dog stadig kun i de indledende faser, hvor der er skudt meget ny seismik, og først i sommeren 2010 blev der boret tre nye efterforskningsboringer..
Selvom den konjugerede margen på den østcanadiske shelf historisk set også har lidt under et lavt efterforskningsniveau har man dog kunnet dokumentere fem fungerende plays, hvoraf kun eet er blevet testet i Grønland indtil nu. Med en teknisk succesrate på hele 33% i det canadiske Hopedale Bassin og med estimeret fundpotentiale for de grønlandsk-canadiske bassiner på 17 milliarder tønder olie illustrerer dette potentialet af disse plays på grønlandsk sokkel.
Med kun ni offshore boringer i Grønland – hvoraf kun de to når niveauer dybere end Tertiær – er der dog ikke mange data at vurdere disse plays med. Hermed bliver Nuussuaq Bassinet med en sedimentstratigrafi, der dækker store dele af Kridt samt Nedre Paleocæn den væsentligste analog for offshoreområdernes aflejringer. Området mellem Disko, Nuussuaq og Svartenhuk Halvø er således det eneste sted hvor der er større sammenhængende blotninger af Kridt-Tertær sedimenter fra Labrador i syd til Baffin Bay i nord.
I Nuussuaq Bassinet kan man således se overgangen fra deltaiske sedimenter i den østlige del af bassinet til dybvandsaflejringer i den vestlige del. Baseret på detaljeret sedimentologisk og biostratigrafisk arbejde har det været muligt at etablere otte tektonostratigrafiske sekvenser, der afspejler udviklingen af bassinet fra midt Kridt til tidlig Tertiær. Disse vil blive beskrevet og deres betydning for efterforskningen offshore diskuteret.
Ca. 45 min.
Hvor kom sandet fra og hvad består det af
Christian Knudsen (GEUS)
Resultater fra proveniensstudier tyder på at sandet i Disko-Nuussuaq bassinet i Kridt-tiden blev aflejret af et flodsystem der drænerede store dele af Grønland. Dette mønster ændrede sig i Palæocæn hvor også mere lokale kilder kan dokumenteres i den nordlige del af bassinet. Data fra Itsaku (Svartenhuk Halvø) viser endvidere at sandstenens sammensætning ændrer sig med det ændrede kildeområde, og der ses også en ændring af diagenese og porøsitet.
Ca. 25 min.
Pause med forfriskninger
Biostratigrafisk korrelation af Nedre Kridt til neogene aflejringer fra Labradorhavet i syd til Svartenhuk Halvø i nord
Henrik Nøhr-Hansen (GEUS)
De sidste 20 års palynologiske studier af utallige daglokaliteter, ca. 10 stratigrafiske boringer fra Svartenhuk Halvø, Nuussuaq og Disko og tilsvarende detaljerede studier af 17 efterforskningsboringer fra Davis Strædet, Hudson Strædet og Labradorhavet har ført til en højopløselig dinoflagellat cyst eventstratigrafi der strækker sig fra Nedre Kridt til Neogen. De tidligste sedimentære aflejringer, kildebjergarter, aflejringer fra Kridt–Tertiærgrænsen og korrelation af boringerne vil blive præsenteret.
ca. 20 min
Prospektivitet og bassinudvikling i Baffin Bugt-regionen og mulige analoge aflejringer fra naboområderne
Ulrik Gregersen (GEUS)
Baffin Bugten er det senest tilkomne efterforskningsområde i Vestgrønland og byder på mange interessante efterforskningsmål for olieindustrien. Den geofysisk kortlægning af regionen indikerer at området rummer en række op til mellem 7 og 14 km dybe sedimentære bassiner adskilt af højderygge. Tolkningen af aflejringer samt udviklingen af de sedimentære bassiner og strukturer mellem Grønland og Canada kan relateres til mulige analoger i de omkringliggende landområder og fra boringer, herunder mulige reservoir- og kildebjergarter. Resultater fra de senere års kortlægning ved GEUS af regionen vest for Grønland på baggrund af en række nyere data vil blive præsenteret.
Ca. 25 min
Den kænozoiske udvikling i Baffin Bugt set i et tektono-stratigrafisk perspektiv – eller, hvad man i dag ikke finder på land finder man under vand
Paul Knutz (GEUS)
Resultater fra GEUS’ seismiske kortlægningsarbejde fortæller om den kænozoiske udvikling i Baffin Bugten langs den nord-vestgrønlandske kontinentalmargin. Foredraget fokuserer specielt på de intervaller i lagserien der er præget af erosion, skred og dybhavssedimentation som kan forbindes med tektoniske begivenheder på land. Sedimentationshændelserne er angiveligt betinget af kollisionen mellem Grønland og Nordamerika i sen Eocæn tid (Eurekan Orogeny) samt diskrete perioder med kontinental opløft der fandt sted for 30-35, 10-12 og 6-2 millioner år siden. I efterforskningsøjemed er forståelsen af de tektono-stratigrafiske sammenhænge vigtig for at sandsynliggøre tilstedeværelsen af sandrige aflejringssystemer under den glacigene lagpakke.
Ca. 25 min
Mødet sponsorers af DONG energy