DGF indbyder til tre foredrag den 26. januar på Geologisk Institut, Aarhus Universitet
Fælles database for hydrogeologiske rapporter m.v. – Geolog, Brian L. Sørensen, GEUS
I forbindelse med Kommunalreformen blev amternes geologiske og hydrologiske “grundvandsrapporter” samlet i en – til lejligheden oprettet – Rapportdatabase hos GEUS. Formålet var at gøre rapporterne let tilgængelige i den nye offentlige struktur. Efterfølgende har Miljøcentrene bekostet en videreudvikling af databasen – med blandt andet et nyt brugerinterface. Nye funktionaliteter omfatter, at “godkendte” brugere, som f.eks. rådgivere, kan indlæse og geokode nye rapporter. Endvidere har alle adgang til at downloade de indlæste rapporter. På mødet vil rapportdatabasen blive nærmere præsenteret og forskellige indlæsnings- og udtræks-funktioner vil blive demonstreret.
Olieefterforskning i strukturgeologisk perspektiv offshore Sydvestgrønland Geolog, Aage Bach Sørensen, GeoSeis Consult
I Davis Strædet og Labradorhavet startede riftning i tidligste Kridt og et antal bassiner blev herved dannet. I løbet af Kridttiden uddybedes bassinerne og blev desuden udsat for kraftige tektoniske påvirkninger med blokforkastning, hævning og erosion til følge. Lady Franklin Bassinet udgør den vestligste del af dette område ud for Sydvestgrønland. Bassinet indeholder en tyk succession af såvel kretassiske som kænozoiske sedimenter
I Tidlig Kridt aflejredes overvejende grovklastiske sedimenter i bassinerne, hvorimod muddersten er dominerende i Sen Kridt. Her er der også aflejret sekvenser med potentiale som kilde- og reservoirbjergarter. Omkring grænsen Øvre–Nedre Kridt (Santonien) er der afsat en sekvens, formentlig i forbindelse større riftbevægelser, med sandstensvifter som formentlig udgør et hovedmål for mulige fund af hydrokarboner.
Kildebjergarter af tidlig og sen kretassisk alder forekommer i marine sedimenter ud for Østcanada og på land i det centrale Vestgrønland og det nordlige Canada, og kan derfor også forventes at forekomme i havområderne ud for det sydvestlige Grønland. Specielt er gode potentielle kildebjergartsintervaller af tidligste Sen Kridt alder, der forekommer i Kanguk Formationen på Ellesmere Island i det nordlige Canada, her af afgørende betydning for fundmulighederne ved Vestgrønland.
I Lady Franklin Bassinet forårsagede Paleocæn (Selandien) vulkanisme aflejring af store basaltmægtigheder oven på den kretassiske lagserie af sand- og lersten. Mod nordøst består Hecla og Maniitsoq eruptionsområderne typisk af seismisk transparente plateaubasalter af op til omkring 200 m tykkelse. Basalterne blev aflejret i et område med mindre end 100 meters vanddybde. Mod syd blev en tykkere succession af basalter aflejret på dybere vand, og en basaltø med et fremtrædende op til 700 m højt escarpment blev dannet. Disse basalter er en udfordring for olieefterforskningen i området.
Vulkanismen var associeret med til tider kraftig tektonik. En serie hændelser med hævning og NV–SØ strygende strike-slip forkastningsaktivitet prægede tidlig og mellem Paleocæn tid. I Sen Paleocæn til tidligste Eocæn startede indsynkning og aflejring igen i området p.g.a. ændring af det tektoniske regime. Disse sedimenter af Thanetien alder er bl. a. kendt fra den canadiske Hekja O-71 boring vest for Lady Franklin Bassinet. Der forekommer her lersten med intervaller med et muligt sekundært kildebjergartspoteniale.
Om øl og geologi
Geologerne, Ole Silkjær, Grontmij | Carl Bro & Carsten Vigen Hansen, Skanderborg kommune
Øl og geologi har gået hånd i hånd siden opfindelsen af øllet i Ægypten og mange kulturer har nydt godt af bryggen lige siden. Den meget aromatiske Saazer-humle vokser i vulkanske jordarter i Tjekkiet og blev i pilsnerens spæde barndom brugt heri. Fra Danmark udførtes nogle af de første vandboringer med det formål, at brygge øl til befolkningen og både Forchhammer og Johnstrup var med på råd. Senere har man brygget øl på smeltevand fra gletschere, lagt varme lavasten i mæsken og udvundet gær til øl brygning af rav fra Eocæn. Selv Kirkeby har malet nogle af sine fornemmeste værker med øl, og man må nok indrømme, at det ikke noget særsyn, at se øl i selskab med en geolog. Oplægget gennemgår udvalgte øltyper med tætte relationer til geologien og serverer samtidig smagsprøver af øllene.