• Årsmøde
• Tidligere møder og ekskursioner

Årsmødet og Generalforsamling afholdes på Auditorium A, Geocenter København, Øster Voldgade 10 lørdag den 9. marts 2013 med temaet:  ”Vand og geologi – historier om næsten alt” Mødet vil fokusere på vandets indflydelse på geologiske processer og på vandets store samfundsmæssige betydning, efterfulgt af Generalforsamling og festmiddag med uddeling af Danmarks Geologipris 2012.

Mødet sponsoreres af:

Tilmelding senest tirsdag den 5. marts 2012 kl. 10:00 formiddag (se nedenfor). Der vil kunne opnås støtte til rejseudgifter for medlemmer vest for Storebælt (se nedenfor).

Program

Rækkefølgen af titler er efter emne og afspejler ikke rækkefølgen af indlæg i foredragsrækkenHent program med tider og sammendrag

Sammendrag

Vand-relaterede problemstillinger i Bangladesh – udfordringer for den danske bistandsindsats
v. Einar Jensen, forhenværende ambassadør, kontorchef i DANIDA, agronom.

Vand-relaterede problemstillinger fylder rigtig meget i et land som Bangladesh med mere end 160 mio. indbyggere på kun 3 gang Danmarks areal. Præsentationen vil omfatte fakta om Bangladesh og det danske engagement med særlig fokus på udviklingsbistanden.

Herefter vil en række af de vand-relaterede udfordringer, så som oversvømmelser, cykloner, vandforsyning by/land, havvandsstigninger og saltvands indtrængninger m.v. blive gennemgået sammen med bud på hvordan regeringen og donorerne søger at adressere dem.

Aldersdatering af grundvand
v. Peter Engesgaard², Peter Scharling¹, Torben Sonnenborg¹, Klaus Hinsby¹, Erik Rasmussen¹, Roland Purtschert³

1: GEUS
2: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, København
3: University of Bern

Dybt-liggende miocæne sandaflejringer i Jylland kan være fremtidens grundvandsmagasiner. Aldersdatering af grundvandet i disse forekomster kan være med til at belyse hvor sårbare de er overfor f.eks. forurening fra diffuse kilder som fx landbrug. Er grundvandet gammelt (flere hundrede eller tusinder af år) er vi måske sikre på at forurening fra overfladenære kilder ikke når ned til det dybe grundvand. Og omvendt, er grundvandet ungt (10-50 år), er der risiko for at finde forurening af nitrat, pesticider eller andre kemikalier.

Der er dog også en anden balance at tage hensyn til. Vil man udnytte disse grundvandsmagasiner til vandforsyning, ønsker man samtidig også at de hele tiden bliver tilført nyt grundvand, således at man ikke pumper mere vand op end der kommer ned. Er grundvandet gammelt sker tilførelsen af nyt vand langsomt og magasinet er derfor sårbart alligevel. Og omvendt, er grundvandet ungt, er tilførelsen af nyt grundvand stor. En balance mellem kvantitet og kvalitet.

39Ar og grundvandsmodellering har været benyttet til at aldersdatere grundvand i dybe (100-300 m) miocæne aflejringer i midt- og vestjylland og vurdere sårbarheden af disse. Grundvandet er estimeret til at have en alder på mellem 50 og 700 år; yngst i de øvre magasiner og tættest ved den jyske højderyg, ældst i de nedre grundvandsmagasiner og længst mod vest. Resultaterne viser at variationen i landskabet (topografi, vandløb) og hydrogeologien (stratigrafi, begravede dale) spiller en stor rolle for grundvandsstrømningen og giver derfor store forskelle i grundvandets alder indenfor et enkelt magasin.

Konklusionen er at der er ”relativ” god forbindelse mellem overfladenære processer (infiltration/forurening) og de dybe grundvandsmagasiner – og dermed al mulig grund til at passe på.

Applied glaciology for energy and mining development in Greenland
v. Michele Citterio, GEUS

Proximity with glaciers and the ice sheet provides both opportunities and challenges, even more so under the expected scenarios of sustained climate change. The aim of this talk is to provide a concise overview, based on recent case studies, of what applied glaciology can contribute toward the success of mining and hydropower projects in Greenland.

Hydropower can be an economically attractive option for powering large industrial operations. Meltwater runoff volumes are climatically controlled and can be estimated from ground observations and future climate projections. However, the routing of this water at the surface, through the volume, and at the bottom of the ice mass is controlled by the hydraulic gradient, and retreat of the ice margin can shift the meltwater discharge point to neighboring catchments.

3D ice dynamics models can predict ice margin fluctuations during the design life of typical hydropower installations under different climate scenarios, and a recent case study example of hydropower potential assessment for a West Greenland catchment until year 2100 will be discussed.

Glaciers are not just a potential hydropower resource, they are also dynamic objects interacting with mine infrastructure such as access roads, waste rock piles, open pits. Many glaciers in Greenland – probably more than we currently know – undergo surge events after quiescent phases of several decades or longer. During a surge, ice flow velocity can increase up one or even two orders of magnitude, and the glacier terminus advance several kilometers within one or a few years, overriding previously ice-free terrain.

The physics of surge triggering is not yet known well enough to make forecasts possible, but established conceptual models and field techniques allow detecting the precursory mass buildup unbalanced by ice dynamics. An overview of several such techniques will be shown, including the assessment of short and long term impacts of dust accumulation on glacier melt rates adjacent to mining works.

Oceancirkulationen og havniveauændringers indflydelse på begravelsen af marint organisk materiale og Jordens geokemiske udvikling
v. Christian J. Bjerrum, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, København

Vand i verdenshavene har indflydelse på stofkredsløbne af f.eks. næringssalte og marint organisk materiale. I denne præsentation vil jeg give et resume af to måder hvorpå vand i verdenshavene har indvirkning på de geokemiske kredsløb og dermed jordens kemiske udvikling.

For det første har vandcirkulation i verdenshavene indflydelse på iltniveauet i bundvandet på shelfen og i dybhavet.   For det andet har vandet i verdenshavene indflydelse shelf arealet. Ny empirisk og kvantitativ viden om forhold under og siden sidste istid bidrager til forståelse af hvordan processerne virker. Herved kan vi nærmer os en forståelse af den kemiske udvikling under hændelser med masseudslettelser samt længere tidsrum i Phanerozoikum.

Stable isotopes as tracers for water-rock interaction in the early Archaean crust
Emily Pope, Minik Rosing og Dennis Bird, Geologisk Museum

The geologic and hydrologic evolution of Earth are intrinsically linked to one another.  Major geologic processes like plate tectonics, the formation and erosion of continents, and hydrothermal alteration of oceanic crust regulate the chemical composition of the hydrosphere.  Conversely, interaction between fluids and the lithosphere leave a geochemical signature of the composition of the ancient hydrosphere in the rock record.

We use hydrogen and oxygen stable isotope compositions of minerals formed by water-rock interaction such as those in the ca. 3.8 billion year old Isua supracrustal belt in West Greenland to quantify the extent to which geologic (and biologic) processes have altered the hydrosphere over time.

Goldilocks and the Blue Marble
v. Tod Waight, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, København

The Earth is unique in that it has free liquid water, a feature that is considered essential for the evolution of life and is thus of key interest in the search for extraterrestrial life and potentially habitable planets.  The Earth is also unique in having a dynamic plate tectonic system characterized by spreading ridges, subduction zones and evolved, silica-rich, granitic continental crust. Some important questions can thus be asked.

Is the presence of water, life and plate tectonics a coincidence? Why does Earth have free water? Where did this water come from? How long has Earth had free water? What role does water play in the plate tectonic cycle?  What role do plate tectonics play in the water cycle?

Holocæn havniveauvariation: Data fra danske strandvoldssystemer
v. Lars Clemmensen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, København

Danske strandvoldssystemer er værdifulde geoarkiver og indeholder information ikke alene om fortidens kystprocesser, bølge-og vindklima og stormfloder, men også om det relative og absolutte havniveau. I foredraget demonstreres hvordan strandvoldssystemer på Anholt kan afkodes og give detaljerede oplysninger om et markant havniveaufald for omkring 4000 år siden eller ved afslutningen af den holocæne varmetid.

Der fortælles dernæst om de sedimenter der opbygger Skagen Odde og om hvordan sedimentologiske studier af disse strandvoldsaflejringer giver supplerende information om havniveaufaldet for 4000 år siden

Indlandsisens abrupte dynamik
v. Kurt Kjær, Geologisk Museum

Ved at bruge en kombination af satellitdata af nyere dato og gamle flyfotos fra 80erne har det været muligt at få et overblik over afsmeltningen eller udtyndingen af Indlandsisen over de seneste 30 år i Grønland. Vores resultater viser, at Indlandsisens afsmeltning i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 90erne aftog over en 4-8 årig periode, hvorefter der optrådte en stabil periode frem til 2003.

Vores konklusion er derfor, at hvis man bedømmer det over en længere periode, vil den nuværende afsmeltning af Indlandsisen sandsynligvis aftage indenfor en 8-årig periode. Disse variationer i størrelsen af afsmeltningen, som vi kan dokumentere siden 1980erne, gør det derfor svært nøjagtig at forudsige, hvor meget verdenshavene vil stige over en længere periode på fx 100 år ud fra udtyndingen af Indlandsisen i Grønland.

Men det er sikkert, at mange af de nuværende beregninger og computermodeller af indlandsisens tilstand, som bygger på observationer over en kort årrække efter år 2000, skal revurderes

Vand: Olieproducentens ven og fjende
v. Mads Østerby, DONG E&P

Så godt som alle oliefelterne i den danske del af Nordsøen benytter vandinjektion, og det har betydet en fantastisk forbedring af udvindingsgraden af oliefelterne. Og hver procent den øges er et tocifret milliardbeløb værd. Det varierer hvor meget ekstra olie der kommer op, men injektion af vand er den mest udbredte og klart mest markante EOR (Enhanced Oil Recovery) mekanisme der er fundet endnu.

Men nu er vandinjektion er ikke kun et plus. Med vandet kommer der olierester som skal håndteres fornuftigt ud fra et miljøsynspunkt og vandet medfører korrosion, erosion, udfældninger samt pres på produktionssystemerne.

Posterabstracts

Den geokemiske udvikling i Neoproterozoikum  – med fokus på kulstofskredsløbets dynamik

v. Anne-Sofie Crüger Ahm, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K, Denmark

Geokemiske data fra den neoproterozoiske æra (1000-542Ma) demonstrerer omfattende negative kulstof-isotopanomalier i karbonater (δ13C_carb). Disse anomalier har værdier, der er lavere end isotopsammensætningen af Jordens kappe (~-6‰). Det er derfor svært at forklare, hvordan de kan være forårsaget af primære ændringer i kulstofkredsløbet. Anomalierne observeres globalt og nogen gange i begyndelsen af ”Snowball Earth” glaciationer eller i perioder med ændringer i havenes iltindhold.

Denne poster evaluerer de største anomalier og de mest anerkendte tolkninger af disse dramatiske udsving i δ13C_carb.

Strontiumisotopdata fra  Otavi Gruppen – nye data fra neoproterozoiske glacigene aflejringer

v Salik Rosing, Robert Frei, Alexandra Rodler, alle IGN, og Claudia Gaucher (Hospital Universitario Universidad de la República)

Otavi Gruppen er en af de mest studerede neoproterozoiske lagfølger, og kulstof- og iltisotopdata er blevet publiceret og diskuteret igennem længere tid. Disse data er vigtige i den vedvarende diskussion omkring oprindelsen og udbredelsen af neoproterozoiske glaciationer.

Selvom marine karbonaters Sr-isotopsammensætning er en vigtig palæomiljøproxy, er der ikke blevet publiceret sådanne data fra de formationer i Otavi Gruppen, der inkluderer glacigene aflejringer fra Sturitien og Marinoen. Generelt anses disse afllejringer for ikke at vise primære Sr-isotopsignaturer, menne poster præsenterer sådanne data fra Keilberg-sektionen i Otavi Gruppen.

Hvidskud (Møns Klint, Danmark): en nøglesektion til stratigrafisk korrelation af nedre Maastrichtien i Danmark

v. Mads E. Jelby, Nicolas Thibault, Finn Surlyk & Christoph Korte
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

En ny δ13C-stratigrafi og nannofossil-biostratigrafi for Maastrichtien i NV Europa, samt en ny astronomisk tidsskala, gør det nu muligt at korrelere danske sektioner nøjagtigt med udgangspunkt i Hvidskud på Møns Klint som nøglesektion.

Projektet har til formål at etablere en ny nannofossil- og δ13C-stratigrafi og at korrelere disse med brachiopodzoneringen fra Surlyk (1984). Ved at korrelere med boringerne Stevns-1 og ODP 762C kan vi udarbejde en ny kronostratigrafisk og geokronologisk aldersmodel for Hvidskud-sektionen, samt give en palæoklimatisk tolkning.

Geologiske og geokemiske undersøgelser af den kvartære vulkanisme i den nordlige del af Payenia back-arc, Mendoza, Argentina

v. Mads Alfastsen og Paul Martin Holm, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

De primitive basalter i back-arcen i det nordligste Payenia, Mendoza, Argentina formodes dannet over en subduktionszone, hvis geometri har ændret sig dramatisk siden sen Miocæn.

I dette projekt er fokus at finde ud af hvordan bjergarterne har fået en beriget karakter samtidig med at de er så primitive. På posteren vil der blive præsenteret modeller for dannelsen af de primitive basalter ved opsmeltning af en forarmet kappe beriget med nedre skorpe. Tilsyneladende kan smelternes berigelse i nogen grad forklares ved  tilsætning af 10 % nedre skorpe til en forarmet kappe, mens koncentrationen med fluidbårne grundstoffer kræver en fluidkomponent i tillæg til skorpeberigelsen.

Identifikation af kappekilder for back-arc vulkanismen i Payenia, Mendoza, Argentina

v. Frederik Brandt, Paul Martin Holm, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Højpræcisions olivinanalyser er udført på tolv primitive basalter (Mg58-76) fra den vulkanske back-arc provins Payenia, i Mendoza, Argentina. Olivinanalyserne indikerer en blanding mellem en pyroxenitafledt smeltekomponent mod syd og et peridotitafledt smeltekomponent mod nord.

Andelen af pyroxenitafledt smelte korrelerer med sporgrundstofssignaturerne i smelterne. Udvalgte sporgrundstofsforhold indikerer et øget bidrag fra en øvre kontinental skorpe – eller sedimentkomponent i smelterne mod nord.

Petrologisk beskrivelse af en jernmanganskorpe fra Hatton Bank, det Nordøstatlantiske Ocean

v. Trygvi Bech Árting^1,2, Uni Árting², Robert Frei¹

¹ Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Sektionen for Geologi, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K, Danmark
² Jarðfeingi – Brekkutún 1, Postsmoga 3059, FO-110 Tórshavn, Færøerne

I forbindelse med den Færøske del af kontinentalsokkelprojektet er bundskrabsprøver samlet syd for Færøerne. Nogle af prøverne indeholder jernmanganskorper. Formålet for dette projekt er at beskrive håndstykker og tyndslib af de indsamlede skorper fra Hatton Bank.

For at få en dybere forståelse er en udvalgt prøve beskrevet i detaljer, og der er lavet sporgrundstofanalyse med ICP-MS på 11 delprøver. Den udvalgte skorpe er groet på et breccieret, imprægneret karbonat substrat, og tre vækstcykler kan identificeres makroskopisk.

Den eksplosive vulkanisme efter udstrømning af de kontinentale plateaubasalter i Østgrønland og Færøerne: En geokemisk undersøgelse af Fur Formation, Danmark

v. Majken D. Poulsen¹, Paul Martin Holm¹, Lotte M. Larsen²

¹ Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K.
² Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K.

Den positive askeserie fra Fur Formation har størst lighed med Pb-isotopsammensætninger og sporelementer i de østgrønlandske lavaer, især Rømer Fjord Fm og Skrænterne Fm, samt nogle islandske lavaer.

Askeserien har mindre lighed med lavaer fra Vøring Plateau, Rockall Plateau, og Færøske basalter. Ved undersøgelse af stratigrafiske variationer i den positive serie, ses en væsentlig ændring i askeserien omkring askelag +40 og +94. Det relativ høje Dy/YbN i de nederste 40 askelag indikerer tidlig kappe opsmeltning med residual granat, hvorimod senere smelter blev dannet i en lavere dybde.

Et dansk perspektiv på basaltiske tephraer fra Island

v. Johanne Schmith^1,2,*, Paul Martin Holm², Ármann Höskuldsson³, Gudrun Larsen³
(1) Nordisk Vulkanologisk Center, Institute of Earth Sciences, University of Iceland, (2) Institut for geovidenskab og naturforvaltning, Københavns Universitet (3) Institute of Earth Sciences, University of Iceland

Formålet med projektet er at evaluere faren ved eksplosive basaltiske vulkanudbrud fra Island med tanke på konsekvenserne af udbruddene fra Eyjafjallajökull 2010 og Grimsvötn 2011. Tephra-aflejringer fra to vidtrækkende udbrud fra vulkanen Katla i hhv. 1755 og 1625 bliver karakteriseret ved kornstørrelsesfordeling og kornmorfologi.

Resultaterne integreres med data fra distale aflejringer af eksplosive basaltiske udbrud blottet i Fur Formationen i Danmark for at modellere det distale distributions- og farepotentiale.