• Årsmøde
• Tidligere møder og ekskursioner

Årsmødet og Generalforsamling afholdes på

Geocenter København, Øster Voldgade 10

lørdag den 12. marts 2011

med temaet:

 ”Vulkaner – når geologi påvirker samfundet”

efterfulgt af Generalforsamling og festmiddag med uddeling af Danmarks Geologipris 2010.

Mødet sponsoreres af:

Tilmelding senest tirsdag den 8. marts 2011 kl. 10 (se nedenfor). Der vil kunne opnås støtte til rejseudgifter for medlemmer vest for Storebælt (se nedenfor).

Program

Rækkefølgen af titler er efter emne og afspejler ikke rækkefølgen af indlæg i foredragsrækken

Sammendrag

Rikke Pedersen
Nordisk Vulkanologisk Center, University of Iceland, Island

I løbet af de første 20 år siden det landsdækkende netværk af seismometre blev installeret i Island (1971) blev kun omtrent en håndfuld mikro-jordskælv med oprindelse i vulkanen Eyjafjallajökull optaget på instrumenterne. For en aktiv vulkan med et følsomt netværk af seismometre må dette betegnes som et usædvanligt lavt aktivitetsniveau. Men i 1990erne viste tre mindre jordskælvssværme, i 1994, 1996 og 1999, at vulkanen stadig var aktiv, og at der periodevist forekom intrusion af nyt magma ind i vulkanens rødder.

Modellering af overflade deformations målinger forårsaget af intrusionerne har muliggjort en kortlægning af Eyjafjallajökull vulkans indre. Væsentlige afvigelser i Eyjafjallajökull vulkanens opbygning i forhold til andre mere aktive Islandske vulkaner er blevet påvist, hvilket kan relateres direkte til den tektoniske beliggenhed samt skorpens lokale beskaffenhed. Dannelse af horisontale gange (sills) på 4-6 km’s dyb synes at være dominerende, i stærk kontrast til Islandske vulkaner med hyppige udbrud, hvor man oftest finder et etableret magma kammer på lav dybde (~3 km).

Modellering af Askeskyen fra Eyjafjallajökull
Jens Havskov Sørensen, Danmarks Meteorologiske Institute of Geography

Medens vulkanen ved Eyjafjallajökull var i udbrud i april og maj 2010, udførte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sand tid modelberegninger, herunder prognoser, for den atmosfæriske spredning af vulkansk aske. Beregningerne blev udført med spredningsmodellen DERMA under anvendelse af meteorologiske data fra DMI’s operationelle vejrprognosemodel og den globale model ved European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF). Det vulkanologiske input til spredningsmodellen var baseret på løbende oplysninger fra Islands Meteorologiske Institut og det nordiske vulkanologiske center Nordvulk ved Islands Universitet. I foredraget beskrives de anvendte metoder samt de dermed forbundne usikkerheder, og resultater præsenteres.

Vulkanudbrud – uheld med kemiske stoffer
Ulla Klixbüll, Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab, Universitetsparken 2, 2100 København Ø

Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen har som kerneopgaver at rådgive, analysere og assistere i forbindelse med hændelser med kemiske stoffer. Vulkanudbruddet på Island i april 2010 var en speciel og uvant hændelse for os. For at få belyst de mulige effekter i DK af et askenedfald og rådgive den nationale operative stab (NOSTen) krævede det brug af vores netværk og samarbejde med DKs andre sektorer, eksempelvis Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Plantedirektoratet.

Vulkansk askes indvirkning på luftfarten
Kent Hansen, Trafikstyrelsen

Der vil blive givet en kortfattet gennemgang af luftfartens lovgivning som indledning til hvilken viden og lovgivning industrien og myndighederne havde inden udbrudet på Island. Hvad skete der under den hektiske uge med flyveforbud, og hvilke overvejelser gjorde myndigheden sig – nationalt / internationalt) Hvad er de nuværende regler, og hvad arbejdes der på for fremtiden?) Hvilke udfordringer ligger der i lovgivning, koordinering, kommunikation etc.

Sen palæozoisk magmatisk aktivitet i det danske område – årsagen til senere bassin-dannelse?
Hans Thybo, IGG, KU

Under den relativt flade jordoverflade i det danske område finder man spektakulære strukturer i de sedimentære sekvenser, i grundfjeldsoverfladen, og i den krystalline skorpe. Bl.a. finder man forkastningszoner med >10 km vertikal forskydning. Dette vidner om betydelig tektonisk aktivitet i området. Man har fundet vulkanske bjergarter i de sedimentære aflejringer af sen-palæozoisk alder. Man har målt langstrakte områder med forhøjet tyngdefelt, hvilket viser at der findes bjergarter med høj densitet i skorpen.

Nyere seismiske målinger hen over to af disse områder, viser også usædvanligt høje seismiske hastigheder sammenfaldende med de høje densiteter. På basis af observationerne, tolker vi eksistensen af kolossale mafiske batolitter (størknede magmakamre), som i det centrale Jylland antager dimensioner på >100 (længde) x 30 (bredde) x 20 (højde) km. Magmatismen kan forklares ved at opbruddet af superkontinentet Pangea medførte kraftig tektonisk aktivitet med sideværtsforskydninger og samtidig ekstension, analogt til den geologiske udvikling i Etiopien i dag.

Det danske område har sikkert på det tidspunkt (for ca. 250 mill. år siden) været karakteriseret ved et flere km højt bjerglandskab gennemskåret af dybe riftdale. Indtrængen af magmatiske smelter fra kappen ind i skorpen har hævet jordens overflade på km skala gennem mere end 10 mill. år. Hvis betingelserne for tilstrækkelig erosion har været til stede, vil den efterfølgende sammentrækning af litosfæren have medført dannelsen af et bredt sedimentært bassin, hvilket kan forklare oprindelsen af det brede, op til 6 km dybe, mesozoiske Danske Bassin.

Vulkaner og bjergkæder i Nordgrønland
Christian Tegner1, Michael Storey2, Paul M. Holm3, Sigurjón B. Thorarinsson3, Xixi Zhao4, C.-H. Lo5 og Mads F. Knudsen1
1GI/AU, 2Roskilde Universitet, 3IGG, 4University of California, Santa Cruz, USA, 5National Taiwan University, Taiwan

Grønland er omgivet af oceanisk vulkansk skorpe, der er yngre end 90 millioner år. Store vulkanske provinser langs kontinent-ocean grænsen vidner om en kortvaring periode med ekstraordinær høj vulkansk aktivitet i forbindelse med kontinentalopsprækning. Dele af disse vulkanske provinser er blotlagt langs Grønlands kyster i vest, øst og nord. I dette foredrag præsenteres nye geologiske og kronologiske resultater for den vulkanske provins i Nordgrønland baseret på feltarbejde i 2006 og 2008.

I forhold til de mere velkendte vulkanske provinser i Øst- og Vestgrønland, adskiller den Nordgrønlandske provins sig ved: (i) at være dannet for 71 til 61 millioner år siden, altså før vulkanismen i Øst- og Vestgrønland; (ii) at være alkalin i sammensætning tilsvarerende kontinental riftvulkanisme i den Østafrikanske riftdal; og ved (iii) at være deformeret i Eurekan bjergkæden, der løber tværs over Arktisk Canada, Nordgrønland og den vestlige del af Svalbard. Ar-Ar termokronologi viser, at bjergkædefoldningen fandt sted i Eocæn (49-47 Ma). Vulkanismen langs Grønlands kontinent-ocean grænser og Eurekan bjergkædefoldning kan kædes sammen via pladetektoniske bevægelser i det Nordatlantiske og Høj Arktiske område.

Et nyt basaltisk kraterfelt ved Kap Stosch, Hold with Hope, Nordøstgrønland: Et eksplosivt møde mellem lava og våde sedimenter
Asger Ken Pedersen, Statens Naturhistoriske Museum, KU

I 2008 og 2009 gennemførtes stereofotografering fra fly og helikopter af velblottede områder med tertiære basalter på Hold with Hope i Nordøstgrønland. Grænsefladen mellem ældre klastiske sedimenter fra Trias og Kridt og de basaltiske enheder viste uventet komplicerede strukturer i stejlvæggen over en ca 10 km lang strækning mellem Stensjö Plateau og Kap Stosch.

Ved basis af den vulkanske serie ses store sill-lignende basaltlegemer, hvorfra der udgår sekundære fødegange og diatremer, som har givet ophav til betydelige volumener af pyroklastiske udbrudsprodukter, herunder også sedundære lavastrømme. Et område på mere end 100 km2 har således i den vulkanske initialfase haft karakter af et stort freatomagmatisk kraterfelt styret af indstrømmende basalt fra kildeområder i øst, som mødte fugtige sedimentområder i vest. Efterfølgende blev hele området dækket af basaltiske pahoehoelavaer.

Der sammenlignes med beslægtede forekomster i den nordatlantiske vulkanprovins. Strukturerne har betydelig interesse i forbindelse med efterforskningen efter hydrokarboner i de nordatlantiske sokkelområder.

Vulkanitternes indvirkning på hydrokarbonefterforskningen i Nordatlanten

Malan Ellefsen , Dong Energy, E&P, Agern Allé 24-26, 2970 Hørsholm

Omkringt årtusindskiftet viste banebrydende efterforskning i engelsk sektor af Faroe-Shetland bassinet at der fandtes et aktivt petroleumsystem i området, og i 2000 åbnede den færøske regering for efterforskning i den vestlige del af bassinet. Tolv olieselskaber var med fra start, og i november 2001 borede Amerada Hess den første færøske efterforskningsboring, Marjun, som var en succes. Alt så lovende ud for de små forblæste øer i Nordatlanten, og olieselskaber stod i kø for at få del i skatten. Men som årene gik, og flere fejlslagne brønde blev boret, faldt optimismen, og olieselskaberne begyndte så småt at sive væk.

Men hvorfor viste det sig at være sværere at finde olie i den vestlige kontra den østlige del af Faroe-Shetland bassinet?

Den vestlige del af området imellem Færøerne og Shetland er dækket af en flere kilometer tyk Palæeogen vulkansk lagfølge og både den vestlige og østlige del er stærkt intruderet af sills. Disse vulkanitter har stor indvirkning på kvaliteten af sub-vulkanske seismiske data og har vanskeliggjort hydrocarbon-efterforskningen i hele Nord Atlanten.

Kvaliteten af de tidligste seismiske data fra området var af svingende, og det var kun muligt at tolke ned til toppen af den vulkanske lagfølge. Alle seismiske data under top basalt var stærkt influeret af seismisk støj, hvilket gjorde det svært at se interne strukturer og at tolke bunden af vulkanitterne. Endnu sværere var det at identificere eventuelle præ-vulkanske aflejringer.

I tiden efter er der lagt et stort arbejde i at forbedre seismiske data i området, både ved at forbedre metoderne hvorpå data bliver skudt og ved re-processering af eksisterende data. På den britiske side af Faroe-Shetland bassinet er der siden kommet flere boringer og fund til, og dermed også en større forståelse for området. En vigtig del af forståelsen kommer også af studier af analoge onshore områder, bl.a. på Grønland, hvor det er muligt at se samspillet mellem sedimentære og vulkanske processer.

På færøsk område har der været begrænset succes med at bore igennem basaltdækket med de nyeste boringer, og dermed også med forståelsen for udbredelsen og tykkelsen af den vulkanske succession og eventuelle underliggende sedimenter. Det har dog vist sig muligt at tolke interne strukturer i den vulkanske succession på nyere og re-processerede seismiske data med hjælp fra nærliggende boringer, samt at kortlægge udbredelsen og sammenhængen af intruderede sills.

Sub-vulkansk efterforskning er stadig høj risiko, men en stadig forbedring af nye efterforskningsteknikker og større forståelse for vulkanitternes natur, sammen med studier af analoge onshore områder, kan være med til at åbne øjnene for nye muligheder i den vestlige del af Nord Atlanten.

Kæmpestore lavastrømme i den tertiære nordatlantiske vulkanprovins: Fortiden som nøgle til fremtiden
Lotte Melchior Larsen, GEUS

Nutidens vulkanisme er på flere måder forskellig fra fortidens. Der er ingen historiske eksempler på supervulkan-eksplosioner (med en tefraproduktion > 1000 km3) eller på udbrud af kæmpestore lavastrømme (> 100 km3). Begge dele optræder genkommende, men med lange mellemrum, i den geologiske historie og har påvirket den biologiske udvikling.

Den nordatlantiske vulkanprovins fremhæves som eksempel: For 54–55 mio år siden var magmaproduktionen under Østgrønland kolossal, og der dannedes lavastrømme på op til mindst 300 km3. Til sammenligning er den største historiske lavastrøm, fra Laki, Island (1783), ’kun’ på 15 km3, men den havde alligevel store virkninger for befolkningen i Island og Europa. Ud fra den geologiske historie kan det med sikkerhed siges, at vulkanske superbegivenheder vil indtræffe igen, men ikke hvornår.

Den største forskel på fortid og fremtid vil muligvis være Homo sapiens’ (eller efterfølgerens) tætte kolonisering af kloden.

Nye resultater og spekulationer om de færøske lavaer. Har de færøske lav-Ti lavaer samme kilde som de vestgrønlandske picritter?

Nina Søager, Paul Martin Holm, IGG

Ud fra geokemien af toppen af den basaltiske, færøske lavaserie blev korrelationen mellem den færøske og østgrønlandske lagserie fra tiden omkring opsprækningen af Nordatlanten udvidet. Denne top af lagserien blev fundet på den sydlige ø Sandoy på Færøerne og inddelt i tre grupper: Høj-Ti1, 2 og 3. Siden da har vi forsøgt at kortlægge overgangene mellem de tre lavagrupper, bl.a. for at kunne estimere forskydningen mellem de to øer Sandoy og Streymoy. Den første overgang blev kortlagt som forventet, mens den anden overgang viste sig at indeholde en hel ny undergruppe af lavaer, men ingen grænse.

Et andet igangværende projekt udsprang af et nyt studie af Jackson et al. (2010), som foreslog at Baffin Island picritterne og de tilsvarende vestgrønlandske picritter var smelter fra et primitivt forarmet kappereservoir dannet kort efter jordens dannelse. Ideen skyldtes målinger af de højeste 3He/4He ratioer registreret i verden i de vestgrønlandske picritter (e.g. Starkey et al., 2009), hvilket pegede på at denne kappe var uafgasset og uberørt siden jordens fødsel.

De færøske lav-Ti basalter har samme eller lignende Pb, Sr og Nd isotopværdier og begge menes at have den tidlige islandske kappediapir som kilde. Det er derfor interessant om de færøske lav-Ti lavaer også ligner de vestgrønlandske picritter mht. sporelementer og 3He/4He isotoper og derved kunne tænkes også at stamme fra et tidligt forarmet kappereservoir. Sporelementspektrene for de færøske lav-Ti lavaer viser dog nogle afgørende forskelle fra de vestgrønlandske picritter. Kommende 3He/4He analyser vil muligvis bringe os nærmere svaret.

De decimetertykke askelag i Fur Formationen fortæller om super-eruptioner i Eocæn og udviklingen af Den Islandske Kappediapir
Paul Martin Holm1, Lotte Melchior Larsen2 & Gunver Krarup Pedersen1
1IGG, 2GEUS

Plateaubasaltvulkanisme med ekstremt store udstrømPlateaubasaltvulkanisme med ekstremt store udstrømninger af lava kendetegner Paleocæn på Østgrønland og Færøerne. Fra starten af Eocæn var udstrømningen af magma formindsket, men stadig stor, som det ses i nutidens hotspotvulkanismen på Island.

Overgangen fra kontinental opsprækning til dannelse af Nordatlantens nye havbund indebar et skrift fra at vulkanudbruddene gik fra generelt at have foregået på land til at foregå under vand. Dermed blev der mulighed for en reaktion mellem magma og havvand og dermed for hydromagmatiske eksplosioner. På grund af den stadig store tilførsel af magma mod overfladen blev ca. 200 udbrud så voldsomme i omfang og eksplosivitet, at de gav anledning til aflejring af vulkansk aske i store dele af det nordvestlige og centrale Europa.

De velbevarede askelag i diatomit (moleret) i Fur Formationen i Nordjylland giver mulighed for at studere udviklingen af vulkanismen i stor detalje over en periode på ca. ½ million år. Vi præsenterer to igangværende undersøgelser af Fur Formationen, som stiler mod 1) at bestemme ændringer i sammensætning af den islandske kappediapir i direkte fortsættelse af den udvikling, som plateaubasalterne på Færøerne og Østgrønland har vist, og 2) at give en nærmere karakteristik af vulkanudbruddenes omfang og art samt deres klimatiske konsekvenser.

Senglacial og Holocæn tefrostratigrafi i danske søer
Jeppe Joel Larsen, IGG, KU

Selvom der i Danmark er langt til den nærmeste vulkan, er der alligevel, gennem tiden, blevet aflejret mikroskopiske vulkanske askelag over landet. Disse tefrahorisonter er i dag mulige at genfinde i søsedimenter som samtidig indeholder information om tidligere miljø- og klimaændringer. Hver tefrahorisont har et geokemisk fingeraftryk, hvilket muliggør en præcis kronostratigrafisk korrelation til andre klimaarkiver, indeholdende de samme tefralag, såsom marine kerner og iskerner.

Derudover kan en allerede dateret tefrahorisont, i sig selv, agere som en datering, hvilket kan være nyttigt i f.eks. søsedimenter uden terrestriske plantefragmenter. På den måde hjælper tefrostratigrafi til at opbygge den klimatiske historie i en højere tidsopløsing.

Posterabstracts

Mulig evidens i Fur Formationen på “snapshot” vulkanske kølinger mellem PETM og Eocæn Optimum
Bo Schultz – Museum Salling – Naturhistorien

Nyere tids afklaring af hhv. stratigrafi og geologisk forhold placerer Fur Formationens (molerets) dannelse til at ligge cirka 0,6 mio. år efter Paleocæn Eocæn Termisk Maksimum (PETM) – hvor PETM dækker 0,17 mio. år fra 55,8 – 55.6 mio. år. PETM som dansk onshore aflejring er i 2010 påvist liggende i foden af Stolle Klint på Fur og ved Sundby på Mors. Stolle Klint Leret hører til Ølst formationen og overlejres på stedet af Fur Formationen, hvor overgangen optræder dislokeret af glacial tektonik, hvorfor kontinuitet ikke kan aflæses. Fur Formationen er givet ved askeserien (askelag minus 39 til plus 140) og antages at starte ved en dannelsesalder på 55,2 mio. år strækkende sig frem til for cirka 53,5 mio. år siden. Med de øverste askelag i molerets askeserie påvist tidsækvivalent med Færøernes basaltserie IV.

Få millioner år senere aflæses globalt et Eocæn termisk optimum (ETO) for omkring 51 mio. år siden. Dette uden nogen egentlige tegn på hverken lokale eller regionale nedkølinger i længere tids span mellem PETM og ETO. Det er derfor lidt af en gåde, at Fur Formationen rummer talrige store pseudomorfer efter det metastabile koldt vands mineral Ikait (CaCO3●6H2O). Ikait antages nemlig at dannes ved 0 -8 ºC. Disse pseudomorfer består af Kalsit (CaCO3,) og kaldes internationalt for Glendonit og anvendes ofte stratigrafisk som fossile indikatorer af kolde forhold.

Globalt set forefindes mange Ikait/Glendonit forekomster sammen med andre former for indikationer på kolde miljøer (f.eks. fossiler/dropstones), eller som påvist i de senere år, optrædende i forbindelse med metan seaping i anoxiske kølige miljøer.

Herved kan Glendonit forekomsterne globalt fra præcambrium til recent ofte logisk forklares gennem særlige kemiske/sedimentære forhold optrædende i temperatur vinduet 0 -8 ºC.
Fur Formationens diatomite har særligt kemisk miljø, men bærer ikke indikation af køling eller metanseaps og falder derfor uden for de to forklaringsmodeller. Da der desuden blandt de cirka 125 kendte forekomster er yderligere et par ”uforklarlige” forekomster i varme forhold, er det oplagt at lede efter logiske kilder til lokal eller regional køling.
Mineralet Ikait har en meget høj vækst rate og pseudomorferne har udpræget ”Hopper” vækst tendenser, der indikere hurtig mineralogisk vækst. Dette indikerende at eventen man søger geologisk set godt kan være snapshot ligende (10 – 100 år).

Det er derfor oplagt at undersøge om den kraftige vulkanisme i Fur Formations askeserie har givet anledning til geologisk kort levede nedkølinger, der ellers ikke har efterladt andet evidens end Glendonit. Ikke mindst da Glendonitterne hovedsageligt sidder en til to meter under +19, +60 og 62, samt +79 og 80. Ideen om hurtig markant lokal/regional vulkansk nedkøling kan bl.a. som hypotese understøttes af at Laki eruptionen i 1783 sænkede temperaturen på den nordlige halvkugle med 6 °C i ti år. Hvor Laki eruptionen omfattede 15 km3 materiale og f.eks. +1 eruptionen antages at rumme 1200 km3 materiale

A geochemical and petrological investigation of Miocene plateau-like lavas from the Andean back-arc, Mendoza, Argentina: 40Ar/39Ar geochronology and trace element constraints
Charlotte T. Dyhr & Paul M. Holm – Intitut for Geografi og Geologi, Københanvs Universitet

Neogene magmatism has been widespread in the far backarc of the Andean Southern Volcanic Zone, north of the NW trending Cortaderas Lineament (Mendoza region, Argentina). The studied area, 35°S – 38°S, is tentatively divided into three main regions (Northern, Central and Southern) and samples from each region have been dated by Ar/Ar on groundmass separates.

The northern region is dominated by massive plateau-like lava flows. Trace element ratios such as high Th/Ta, Ba/La > 20 and La/Ta > 25 indicate an arc-like signature for their mantle source. High La/Nb and Ba/Nb in magmas erupted in the Northern Region also suggest an input of slab-derived fluids that is higher than observed in the Central and Southern regions. This input has been shown to decrease in magmas erupted progressively east of the volcanic front as a result of progressive dehydration of the down-going slab (Stern, 2004), however the arc-like signature of basalts and andesites from the Northern Region might evidence the development of a shallow subduction zone in this area during the Late Miocene in the Chachahuén area further south.

Sedimentologisk undersøgelse og faciesanalyse af Kussinerujuk Led, Itilli Formationen ved Asuk, nordlige Disko, Vestgrønland
Nikolaj Blichfeldt, IGG

Posterpræsentation af foreløbigt arbejde i forbindelse med speciale. Projektet tager udgangspunkt i undersøgelse af kystblotninger, hvilket har til formål at afdække aflejringsprocesser og aflejringsmiljøer for Kussinerujuk Led, og at tilføje nye detaljer til Itilli Formationens palæogeografi. De undersøgte sedimenter består primært af laminerede sandsten og muddersten, samt sedimentære breccier. Data er præsenteret ved sedimentologiske logs og afbildning af faciestyper med fotos.

Oxygen and carbon isotope signatures of high-latitude Permian to Jurassic calcite fossils (New Zealand)
Clemens Vinzenz Ullmann, Christoph Korte, IGG, KU and Hamish J. Campbell (GNS Science, NZ)

Stable isotope of oxygen and carbon have been proven to be reliable tools for the interpretation of past ecological and climatological conditions. In order to get a better understanding of the regional variability it is essential to compare the signatures of different palaeolatitudes. The high latitudes in addition are likely to show higher seasonal variability due to the larger annual variations in insolation.

New Zealand and New Caledonia are suitable study sites because they were situated at latitudes of > 60°S during the late Paleozoic and Mesozoic. Permian to Jurassic brachiopods, bivalves and belemnites were sampled and analysed for their carbon and oxygen isotope composition. The resulting trends contain about 1150 values each. SEM scanning and trace element measurements will be conducted to exclude data from diagenetically altered materials. Ongoing work also includes investigation of vital effects and species dependant ecological parameters that blur the overall trends.

Fumarolic environments as a birth place for new minerals
Morten Jølnæs Jacobsen, IGG, KU

Stable oxygen and carbon isotope values from calcite fossils have been frequently used to characterize palaeoenvironments and to estimate past seawater temperatures. Fossil shell and skeletal remains of low-Mg-calcite (brachiopods, belemnites, and bivalves) are most suitable for this purpose because this mineral type is relative resistant to diagenesis, minimizing the potential of resetting of the primary geochemical signal. In the present study, brachiopods, bivalves and belemnites were sampled from Permian to Jurassic successions in New Zealand and New Caledonia deposited at palaeolatitudes higher than 60°S. Stable isotope studies in such regions are of particular interest in order to understand past climatic trends and their drivers during Earth history.

The fossils were analysed for their oxygen and carbon isotope compositions, yielding about 1150 data points showing distinct fluctuations during the 140 million year interval, confirming and refining existing trends reported in low-latitude samples. Ongoing work characterizes the quality of shell preservation by trace element concentrations (ICP-OES) and textures (scanning electron microscopy), and potential vital effects or species dependent ecological impacts recorded in the fossil calcite. These results in addition contribute to a further refinement of secular oxygen and carbon isotope trends.

Klimaforandringers indvirken på historisk og fremtidig hydrologi
Ida B. Karlsson, Karsten Høgh Jensen, Torben Sonnenborg og Jens Christian Refsgaard
CRES – Centre for Regional Change in the Earth System http://cres-centre.dk, Department of Geography and Geology & GEUS

Fremtidige klimamodeller forudsiger en stigning i nedbør pga. klimaforandringer; for at undersøge effekterne af disse fremtidige ændringer kan man analysere historiske forandringer i hydrologien ( fx  i afstrømning og nedbør) og i antallet af ekstreme events (tørke og oversvømmelser) og dermed sætte fremtidige klimatiske ændringer i perspektiv. Analysen er foretaget på to geologisk forskellige oplande i Danmark, Skjern Å og Odense Å opland, for de sidste 150 år.

Over den historiske periode er nedbøren steget med hhv. 2.6 og 0.69 mm/år, og afstrømningen er tiltaget med hhv. 1.2 og 0.5 mm/år i Skjern og Odense opland, mens temperaturen er steget omkring 1 grad på 100 år. Begge oplande oplever et fald i tørkeevents hen over den historiske periode, mens antallet af ekstremt våde år stiger. Fremtidige simuleringer antyder stigninger i størrelsesordnen af 1.2 mm/år for nedbør, mens temperaturen har stigninger på 2.4 grader på 100 år. Det betyder, at der for visse oplande har været større historiske nedbørsændringer end hvad man forventer for fremtiden. For temperatur derimod vil der være en betydelig forskel i det fremtidige scenarie, og den markante fremtidige stigning kan medføre flere tørkeevents på trods af den stigende mængde nedbør.

Undersøgelse af den tre-dimensionelle udvikling i vandindhold i den umættede zone ved hjælp af borehulsgeofysiske metoder.
Eline Bojsen Haarder (1), Andrew Binley (2), Majken Caroline Looms (1), Lars Nielsen (1) and Karsten Høgh Jensen (1)
1. Department of Geography and Geology, University of Copenhagen, Denmark
2. Lancaster Environment Centre, Lancaster University, UK

Her præsenteres resultaterne af et infiltrationsforsøg på Arrenæs feltlokaliteten i Nordsjælland ved Arresø. Formålet med forsøget var ved hjælp af en punktinjektion af vand at undersøge de hydrologiske forhold, samt bygge videre på viden fra tidligere forsøg udført samme sted. Specielt den laterale strømning ønskes undersøgt, da denne har vist sig at være dominerende specielt i de øverste jordlag.

Punktinjektionen blev overvåget ved hjælp af borehulsgeofysik, nærmere betegnet georadar (GPR) og elektrisk resistivitetstomografi (ERT). Ud fra de tredimensionelle geofysiske data kan ændringer i vandindholdet i undergrunden visualiseres, mens momentanalyse er med til at kvantificere resultaterne. Massebalanceberegninger (det 0’te moment) viser, at 70 % af det injicerede vand kan genfindes i GPR resultaterne, mens det for ERT kun gælder for cirka halvdelen. Denne uoverensstemmelse kan forklares ud fra det første moment, som beskriver massemidtpunktets bevægelse og viser, at vandet bevæger sig lateralt ud af det undersøgte område.

Felt, petrografiske og geokemiske undersøgelser af en stor multipel doleritgang med sulfidmineraliseringer på Arveprinsen Ejland, centrale Vestgrønland
Jonas Petersen, Tod Waight, IGG KUog Stefan Bernstein, Avannaa Resources

En tidligere mineralefterforsknings mål for ortomagmatiske kobber- og nikkelsulfid forekomster er en omkring 50 meter bred og over 14 km lang VNV-ØSØ strygende multipelt intrusiv basaltisk doleritgang som skærer arkæiske gnejser på tværs af Arveprinsen Ejland, centrale Vestgrønland.

Litologierne fra doleritgangen er fin til mellemkornede plagioklas porfyriske doleriter i de marginale dele af gangen og mellem til grovkornede doleriter med 1-3 cm store plagioklas glomerokryster i de centrale dele af gangen. Lokaliteter med sulfidmineraliseringer med 10-50 meter lange og decimeter til meter brede mineraliseringszoner som findes spredt langs gangen er knyttet til de marginale fin til mellemkornede doleriter. Denne dolerit er fin til mellemkornet og indeholder omkring 2 % 5-10 mm lange tabulare subhedrale plagioklas fænokryster der også forekommer som 10-20 mm store afrundede glomerokryster. Grundmassen er mørkegrå fin til mellemkornet med talrige netop synlige tynde og aflange plagioklas krystaller.

Sulfidmineraliseringerne består hovedsageligt af pyrrhotit og chalcopyrit forekommer i mindre mængder. Mineraliseringerne findes som klynger af 2-4 centimeter lange dråbeformede seggregations legemer samt decimeter-store massive og dendritiske legemer i diskontinuerlige zoner i nær relation til interne magmatiske skærings relationer og doleritgangens marginer langs hele dolerit gangen.
Geokemiske analyser viser at alle gangens bjergarter er udviklede med MgO-indhold varierende mellem 3,38 og 5,25 vægtprocent, SiO2-indholdet varierende mellem 47,16 og 51,76 vt. % og total alkali (Na2O+K20) der varierer mellem 2,6 og 4,8 vt. %.

Doleriterne er moderat berigede af lette sjældne jordarter med Laprøve/kondrit varierende mellem 128,2 og 56,9 og Luprøve/kondrit 21,1 og 13,9. REE-kurvene er jævnt faldende fra La til Lu samt LIL-elementer i forhold til HFS-elementer. Cu og Ni indholdet i udgør under 1 % af sulfidmineraliseringerne.

De lave MgO og Ni-værdier samt LIL-element berigelse i forhold til HSF-elementer indikerer at doleritgangen på Arveprinsen Ejland har undergået en væsentlig magmatisk udvikling forud for emplaceringen.

Geochronology of Pliocene to recent volcanism in Payenia, Argentina.
Jónas Guðnason and Paul Martin Holm, Institute of Geography and Geology, Copenhagen University.

We present a new overview over the geochronology of volcanic activity the last ~3 Ma in the Mendoza province Argentina, based on 18 new 40Ar/39Ar radiometric ages. The active volcanism in the area is part of the Payenia volcanic province, lasting since late Pliocene to very recent. The volcanic activity is divided into two volcanic fields, the Llancanelo volcanic field and Payún Matrú volcanic field. With the new data and compilation of the available radiometric ages from the area, we have identified temporal and spatial trends in the volcanic activity the last ~3 Ma.

The recognized trends indicate that volcanism in the Llancanelo volcanic field has progressed since the late Pliocene, northwards towards the northern limits of our study area from the 2.83 Ma eruption in Cerro Chacaico towards Cerro Negro around 0.79 Ma. After this northward progression volcanism becomes more active closer to the Andean Cordillera which is also evident in the Payún Matrú volcanic field, where Los Volcanes and Payún Matrú have been highly active the last 0.28 Ma.

In whole of Payenia, the data set shows a correlation between age of volcanism and geographic position. The volcanic activity younger than 0.50 Ma is concentrated to the west of 69°W and older to the east, with only minor deviation thereof. Indicating that the volcanic activity in the backarc is now concentrated closer to the Andean Cordilliera than previously in the history of Payenia.

Identifikation af og på vej mod karakterisering af kappesmelter i Payenia vulkanprovinsen, Mendoza, Argentina
Frederik E. Brandt og Paul Martin Holm, IGG KU

I projektet bestemmes sammensætningen af olivinstrøkorn fra vulkanske bjergarter fra backarc-provinsen Payenia, Argentina. Det gøres med henblik på at afgøre, hvilke kilder der måtte influere den kemiske sammnsætning af de magmaer, der repræsenteres af de indsamlede basalter. Specielt sammensætningen af olvinfenokryster kan fortælle hvorvidt smelten har sin oprindelse i en pyroxenitisk kilde, en peridotitisk kilde eller en blanding af de to.

Det her præsenterede arbejde er et indlende pilotprojekt i forbindelse med et specialeprojekt. Den analyserede prøve er udvalgt blandt primitive basalter og mikrosondeanalysen viser at olivinstrøkornene har sammensætninger op til Fo88. Dette er inden for området af kappeolivin, og kvalificerer derfor den analyserede olivin til yderligere tolkning. I de enkelte korn ses en relativt god korrelation mellem indhold af Ni og MgO, hvilket forventes for olivin. At korrelationen kan påvises så godt indikerer desuden en god analysekvalitet og er evidens for at de valgte analysebetingelser for højpræcisionsanalyse er tilstrækkelige.

Allerede disse første resultater viser at kilden ikke blot er gængs perioditit, men også indeholder op til 40 % pyroxenit. Hermed kan kilden formentlig identificeres som omfattende en betydelig andel af recirkuleret oceanbundsskorpe.

Geokemiske undersøgelser af Infernillo-komplekset i back-arc provisen Payenia, sydvestlige Medoza, Argentina
Mia Nielsen og Paul Martin Holm, IGG

Infernillokomplekset, der er en del af  af Río Salado Gruppen, ligger på 35°10’S på grænsen af back-arc provinsen Paynia blot 60 km øst for den nuværende vulkanske arc. Komplekset består af 4 enheder og er erupteret fra et centralt krater for 8840±40 år siden i en enkelt hændelse. Lavaerne er amphibol- og olivin- bærende basaltiske andesitter, med en udpræget arc-lignende signatur for sporelementerne.

Seabed cracking and gas escape features at Nyegga, mid-Norwegian margin
Sönke Reiche1,2, Berit Oline Hjelstuen1, Haflidi Haflidason1

1Department of Earth Science, University of Bergen, Allegt. 41, N-5007 Bergen, Norway
2Now at: Department of Geography and Geology, University of Copenhagen, Øster Voldgade 10, 1350 København K, Denmark

Densely spaced high-resolution TOPAS seismic profiles and EM1002 bathymetric data reveal the presence of 230 pockmarks and 25 seabed cracks at Nyegga, located at the northern flank of the Storegga Slide, offshore mid-Norway. The seabed cracks appear as SE-NW oriented, graben-like structures in the TOPAS data. The most pronounced cracks are found in close proximity to the Storegga Slide scar, showing a general shoaling trend with increasing distance from the slide. We relate their origin to local extension following horizontal stress reduction as a consequence of the Storegga Slide event. Unlike the cracks, pockmarks are largely associated with vertical zones of acoustic blanking at depth, indicating a formation mechanism closely related to vertically migrating gaseous fluids.

As the distribution of the pockmarks closely coincides with the main Late Weichselian sediment depocenters, we suggest a relation between rapid sediment delivery and overpressure generation at depth, ultimately leading to gas expulsion at the seabed and the development of the Nyegga Pockmark Field.  Based on a new, chronologically well-constrained seismostratigraphic framework for the Nyegga area, we present a three-stage model, relating the timing of Late Weichselian sedimentary processes to the formation of seabed cracks and pockmarks at Nyegga.

Is the OAE2 recorded in high northern palaeolatitudes?Towards Chemostratigraphy of Late Cretaceous deltaic and marine sedimentary rocks in West Greenland
Lenniger, M.a, Pedersen, G.K.b, Bjerrum, C.J.a
a Department of Geography and Geology and Nordic Center for Earth Evolution (NordCEE), University of Copenhagen, Øster Volgade 10, 1350 Copenhagen, Denmark (mal [at] geo [dot] ku [dot] dk)
b Department of Geography and Geology, University of Copenhagen, 1350 Copenhagen K, Denmark

The Nuussuaq Basin in the Baffin Bay area in West Greenland formed as a result of the opening of the Labrador Sea in Late Mesozoic to Early Cenozoic times. The first rifting and the development of the Nuussuaq Basin took place during the Early Cretaceous and was followed by a second rifting phase in the Late Cretaceous–Early Paleocene prior to the continental break-up and the beginning of sea-floor spreading in the Early Paleocene. The Nuussuaq Group comprises a more than 6 km thick succession of Cretaceous–Paleocene sedimentary rocks and includes the Atane Formation and the Itilli Formation, which consist of Late Cretaceous deposits from a major delta system and slope environment.

The ongoing work will establish the chemostratigraphy in different depositional environments in the Nuussuaq Basin and investigate the palaeoceanography that prevailed during the Cenomanian–Turonian oceanic anoxic event in the basin. Three localities in a proximal–distal transect (terrestrial– deep water) through the Nuussuaq Basin will be investigated with bulk δ13C from organic material and other geochemical proxies. In the end a synthesis of sedimentological and geochemical investigations should help to understand the seawater conditions and the architecture of the Nuussuaq Basin during the Cenomanian–Turonian oceanic anoxic event.