• Årsmøde
• Tidligere møder og ekskursioner

Årsmødet og Generalforsamling afholdes på Geocenter København, Øster Voldgade 10 lørdag den 23. februar 2008

Mødet sponsoreres af:

Tilmelding senest tirsdag den 19. februar 2008 (se nedenfor). Det vil blive forsøgt at arrangere fælles bustransport fra Århus (se nedenfor).

Grundideen med mødet er det arbejde som foregår under det Internationale Polarår 2007-2008 (IPY) som vil fremme forskningen i de polare områder gennem en koncentreret og målrettet indsats.

De polare områder spiller en afgørende rolle i fremtidens klimaudvikling, da den såkaldte polare “forstærkning” vil øge temperaturen i disse områder stærkere end ved de mere sydlige breddegrader.

Udviklingen mod et varmere klima vil påvirke afsmeltningen af havis og den grønlandske indlandsis og havstrømsmønstret i Nordatlanten etc. Foredragene afspejler den palæoklimatiske forskning der foregår for at forstå de processer og den dynamik som er involveret i store klimaskift og i stabiliteten af indlandsisen.

Nogle foredrag handler om kvartærperioden, mens enkelte foredrag kommer meget længere tilbage i geologisk tid. Vi forsøger også at holde dette op mod den helt aktuelle udvikling og de store naturværdier som findes i Arktis.

Program

Rækkefølgen af titler er efter førsteforfatter og afspejler ikke rækkefølgen af indlæg i foredragsrækken

Et isfrit Arktisk Ocean i Holocæn?
Svend Funder (Geologisk Museum).

Ekstreme begivenheder i Jordens historie: Den neoproterozoiske ‘Snowball Earth’ og indflydelsen på den livets udvikling i Sen Prækambrium til Tidlig Phanerozoikum
David Harper og Svend Stouge (Geologisk Museum)

Tillit Gruppen, Ella Ø: Neoproterozoisk glaciation i Østgrønland og global nedisning
Michael Houmark-Nielsen

Dannelsen af de grønlandske kystfjelde og indlandsisens udvikling ? et forslag til forskningsprojekt under Det Internationale Polarår
Peter Japsen (GEUS)

Indlandsisens massebalance bestemt med GPS og tyngde-satellitter
Shfaqat Abbas Khan (Dansk Rumcenter)

‘LongTerm’ i Nordgrønland
Kurt H. Kjær (Geologisk Museum)

Gletscherjordskælv i Grønland
Tine B. Larsen (GEUS)

Ilulissat Icefjord ? et glaciologisk verdensarvsområde truet af klimaændringer
Naja Mikkelsen (GEUS)

Sen holocæne klimavariationer i Nordatlanten ? indikationer på en klimatisk ‘vippe-mekanisme’
Marit-Solveig Seidenkrantz (Geologisk Insitut, Aarhus Universitet), Antoon Kuijpers (GEUS) og Torben Schmith

IPY aktiviteter i Grønland 2007-2009
Henning Thing (Dansk Polarcenter)

Sammendrag

Et isfrit Arktisk Ocean i Holocæn?

Svend Funder (Geologisk Museum)

Havis er hot. Sommer for sommer skrumper Det Arktiske Oceans havis ind, og alene i 2007 forsvandt et areal svarende til Frankrig og Spanien i forhold til sidste rekord-minimum i 2005.

Hvilken virkning har det for klimaet og for os? Komplekse computer-modeller har i de senere år givet en række forskellige bud på dette, men man kan også prøve at tage historien til hjælp.

Resultaterne fra to somres feltarbejde på Grønlands nordkyst tyder på, at en “drivhus-situation” uden sommer-havis i Det Arktiske Ocean også eksisterede for ca. 7000 år siden.

Ekstreme begivenheder i Jordens historie: Den neoproterozoiske ‘Snowball Earth’ og indflydelsen på den livets udvikling i Sen Prækambrium til Tidlig Phanerozoikum

David Harper og Svend Stouge (Geologisk Museum)

Lagserien og dens fossiler i NØ-Grønland er en de mest informative i verden med henblik på at afspejle livets udvikling i oceanerne.

Livet i oceanerne blev udsat for ekstreme forandringer i sen Neoproterozoikum, tidlig Kambrium og tidlig Ordovicium.

Prækambriske encellede livsformer efterfulgtes af flercellede organismer, som er almindelige i nedre Kambrium (den ? kambriske eksplosion? ), men den største ændring i mangfoldigheden i livets udvikling her på jorden skete i tidlig Ordovicium.

Årsagerne hertil debatteres og kontroversielle forslag omfatter blandt andet at prækambriske globale istider (Snowball Earth) resulterede i fremkomsten af flercellede organismer og at voldsomme forstyrrelser i asteroidbæltet medførte store ændringer i mangfoldigheden i tidlig Ordovicium.

Tillit Gruppen, Ella Ø: Neoproterozoisk glaciation i Østgrønland og global nedisning

Michael Houmark-Nielsen (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet)

Tillit Gruppen består af mere end 350 m diamiktit med glacialt formede – og isskurede klaster samt dropsten mellemlejret af konglomerater og kaotisk strukturerede sandede og diamikte horisonter.

Den øvrige Tillit Gruppe består af knapt 650 m skifre og sandsten. Diamiktitterne er sandsynligvis omlejrede glacigene sedimenter tilført et indsynkende shelfbassin. Deres oprindelse knytter sig til terrestrisk glaciation i baglandet eller de er afsat af en flydende is-shelf ved suspension, isbjergstransport og tyngdestrømme.

Enkelte isskurede blokhorisonter viser at nogle af diamiktitterne er aflejret af grundstødte eller terrestriske ismasser i aktiv bevægelse. Konglomerater er afsat i submarine canyons eller kystnære floder mens sandsten og skifre er afsat på shelfen over og under bølgebasis.

Tillit Gruppen indeholder kun mindre mængder tillit afsat direkte fra et isskjold hvilende på underlaget, mens hovedparten efter alt at dømme er vandaflejret diamiktit. De abrupte faciesændringer tyder på aflejring i et yderst varierende aflejringssystem i et marint shelfmiljø.

At indlemme Tillit Gruppen i et verdensomspændende net af vidnesbyrd til fordel for en global nedisning taler ikke til fordel for ‘Snowball Earth hypotesen.

Dannelsen af de grønlandske kystfjelde og indlandsisens udvikling ? et forslag til forskningsprojekt under Det Internationale Polarår

Peter Japsen (GEUS)

Numeriske simuleringer af Indlandsisens udvikling tyder på at tilstedeværelsen af kystfjelde uden om det centrale Grønland er afgørende for den indledende fase af opbygningen af iskappen.

Nye undersøgelser har imidlertid vist at kystfjeldene i Vestgrønland blev dannet af km-skala landhævning i sen neogen tid ? enten lige før eller samtidig med de sen-kænozoiske istider. Det er således muligt at denne landhævning sammen med tilsvarende bevægelser i Østgrønland kan have haft en udløsende effekt for dannelsen af den grønlandske iskappe.

Tidspunktet for de østgrønlandske kystfjeldes opståen er dog helt uklar. Derfor har en international forskergruppe foreslået at undersøge hvornår de grønlandske kystfjelde er dannet og at analysere hvordan forskellige scenarier kan have påvirket dannelsen af Indlandsisen.

Projektforlaget med den engelske titel ‘Mountain building and ice sheet stability in Greenland (Miss Green)’, er sendt til den danske komite for Det Internationale Polarår og tænkes sammensat af to integrerede halvdele.

Et studie af landhævning i Kangerlussuaq, Østgrønland: Rekonstruktion af landskabsudviklingen gennem Kænozoikum baseret på integreret analyse af storskala landskabsformer og af fissionsspor i apatit-krystaller kombineret med den kendte geologi.

Et studie af opbygningen af Indlandsisen: Modeller af Indlandsisens udvikling testet ud fra forskellige geologiske og klimatiske scenarier. Sådanne massebalance og is-dynamiske modeller skal anvendes for at studere betingelserne for iskappens opståen og udvikling for de forskellige scenarier. Resultaterne kan vise sig at have stor betydning for vores forståelse af Jordens klimaudvikling i den sidste del af Kænozoikum.

Indlandsisens massebalance bestemt med GPS og tyngde-satellitter

Shfaqat Abbas Khan (Dansk Rumcenter)

Indlandsisen er på hastigt tilbagetog og de store gletschere i Grønland trækker sig hurtigere og hurtigere tilbage.

ændringer i iskappens masse indvirker imidlertid på jordoverfladens højde. På grund af undergrundens elastiske egenskaber trykkes overfladen ned af iskappen.

Hvis jordens overflade stiger viser det, at isens udstrækning og omfang reduceres. Nye satellit-målinger udgør et vigtigt og banebrydende grundlag for disse undersøgelser.

Påvirkninger af jordoverfladens højde kan bestemmes med GPS, som kan give et estimat af ændringer i iskappens masse.

De seneste resultater viser, at der i øjeblikket forsvinder fire gange så meget indlandsis som i begyndelsen af dette årti.

‘LongTerm’ i Nordgrønland

Kurt H. Kjær (Geologisk Museum)

Alarmerende meldinger om klimaforandringer i det Arktiske Ocean optager stor plads i den videnskabelige litteratur og er ofte forsidestof i medierne.

Meldingerne bygger på satellit-overvågning og atomubådsobservationer indenfor de sidste 30 år, mens vi mangler et overblik over den ? naturlige? lang tids variation for så vigtige faktorer som havisdækkets udbredelse, varighed og indvirkning på store iskapper på land og på kontinentalsoklen.

De sidste to år har Statens Naturhistoriske Museum ledet det internationale projekt “LongTerm” der handler om at fremskaffe viden om klimaændringerne i Nordgrønlands nyere geologiske historie gennem undersøgelser af klimaarkiver med glaciale-aflejringer, strand og fjord-sedimenter, samt at sammenholde dem med ændringer i livsgrundlaget og inuit-migrationsmønstre i palæoeskimoisk tid.

Gletscherjordskælv i Grønland

Tine B. Larsen (GEUS)

Isen kælver, jorden skælver! For fire år siden blev en helt ny type jordskælv opdaget. Rystelserne foregår i slow-motion, og kun under store gletschere.

Næsten alle store gletscherjordskælv finder sted i Grønland og især om sommeren. Antallet af gletscherjordskælv i Grønland er fordoblet de seneste fem-seks år, i takt med at temperaturen er steget og afsmeltningen taget til.

Meget tyder på at gletscherjordskælvene opstår når store mængder is rykker fremad, og at skælvene påvirkes af klimaændringer. Men vi ved det faktisk ikke med sikkerhed.

Det prøver vi at finde ud af ved at udføre tværfaglige studier på Helheim-gletscheren. I foredraget vil jeg fortælle om gletscherjordskælv, om vores arbejde på Helheim og om de foreløbige resultater.

Ilulissat Icefjord – et glaciologisk verdensarvsområde truet af klimaændringer

Naja Mikkelsen (GEUS)

Forskere har i mere end 150 år århundreder rejst til Jakobshavn Isfjord (Ilulissat Icefjord) for at studere glaciologien i området, og i 2004 blev fjordområdet og gletscheren optaget på UNESCO? s prestigefyldte verdensarvsliste over helt specielle kultur- og naturområder i verden.

Nomineringen skete på grundlag af områdets unikke og veldokumenterede glaciologi og på områdets skønhed, der skabes af Isfjorden med de mange store isfjelde. Netop som Isfjorden blev optaget på verdensarvslisten undergik isbræen store og markante ændringer, og disse ændringer har forsat siden.

Sen holocæne klimavariationer i Nordatlanten – indikationer på en klimatisk ‘vippe-mekanisme’

Marit-Solveig Seidenkrantz (Geologisk Insitut, Aarhus Universitet), Antoon Kuijpers (GEUS) og Torben Schmith

Allerede i 1770? erne lagde den danske missionær i Grønland, Hans Egede Saabye, mærke til, at klimaet i Nordvesteuropa og Vestgrønland ofte udviser et modsatrettet mønster. Andre historiske kilder samt instrumentelle observationer viser også variationer i temperatur, havisdække, nedbør og lufttryk.

Disse dokumenterer sammenhængende klimatiske variationer, der strækker sig fra Sibirien til Nordamerika og fra Det Arktiske Ocean til ækvator.

Den Nordatlantiske Oscillation (NAO) er et velkendt mønster af klimavariationer, der kan forklare dette modsatrettede mønster, og NAO har vist sig at influere både atmosfæriske forhold og havcirkulationen gennem det 20. århundrede.

Det er for nylig blevet foreslået, at også længerevarende klimavariationer såsom ? Den Lille Istid? og ? Middelalder Varmtid? også kan være relateret til en generel ændring i NAO modus, således at denne ocean-atmosfære vippe-mekanisme også opererer på tidsskalaer af århundreder eller årtusinder.

Selvom dette NAO-type mønster har spillet en betydelig rolle for klimaet igennem sen Holocæn, viser helt nye data fra Vestgrønland dog, at billedet er noget mere kompleks end hidtil antaget.

Der var således betydelige forskelle i klimamønstret for henholdsvis ? Romersk Varmtid’versus ‘Middelalder Varmtid’og for ‘Mørke Middelalder Kuldeperiode’og ‘Lille Istid’, således at der ikke var ét specifikt klimascenarium for henholdsvist kolde og varme perioder.

Dette indikere en betydelig kompleksitet i klimasystemet – både under kolde og varme perioder, hvilket demonstrerer, at der kan opstå betydelige vanskeligheder, når der skal vælges et sikkert grundlag for modellering af fremtidens klima.

IPY aktiviteter i Grønland 2007-2009

Henning Thing (Dansk Polarcenter)

“International Polar Year” er en global indsats, som er vigtig for os alle, fordi polarområderne indeholder store videnskabelige udfordringer. De indeholder også svarene på mange spørgsmål med konsekvens for det globale miljø og menneskehedens fremtidige livsvilkår.

Grønland er det arktiske område, der tiltrækker flest polarforskere. Over 80 forskningskonsortier er i gang med arbejdet på Indlandsisen, det isfrie land eller havet omkring Grønland. Godt 250 danske forskere deltager. Foredraget giver en generel introduktion til diversiteten af IPY-forskningen i Grønland og anviser hvordan man kan få yderligere oplysninger.

Posterabstracts

The Pb isotopic signature of the Kap Washington volcanites and Peary Land dykes

Helene Duprat og Paul Martin Holm (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet)

The Kap Washington province (Peary Land) is a voluminous Late Cretaceous – Early Tertiary (possible extruded ~ 64 Ma bimodal suite of alkaline rhyolites and basalts. Elemental data suggest two mantle sources for the basalts. The mantle source of the Peary land basaltic dykes (82 +/-1 Ma – 86 +/- 5 Ma have previously been assumed to be a crust contaminated mantle source of Kap Washington basaltic lavas. Our new double spiked lead data seem to confirm crustal contamination for some of the dykes, but cannot explain the whole variation observed.

To distinkte typer siliciske vulkanitter fra Kap Kane, Nordgrønland

Sigurjón B. Thorarinsson og Paul Martin Holm (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet)

Kap Washington Gruppen er en svagt alkalin, km-tyk, vulkansk sekvens af Sen Kridt-Palæogen alder og er en del af Den Højarktiske Magmatiske Provins (High Artic Large Igneous Province). På Kap Kane er sekvensen domineret af siliciske ignimbritter og lavaer, samt en mindre mængde basaltiske bjergarter. Kun enkelte intermediære sammensætninger forekommer. De udviklede lavaer er trakytiske til rhyolitske og kan opdeles i en peralkalin og en meta- til peraluminøs type. De to typer viser tydelige petrografiske forskelle og deres geokemi viser klart forskellig oprindelse.

Geokemiske variationer i Erlend vulkanen, Færø-Shetlandkanalen

Uni E. Árting (Jardfeingi/IGG) og Paul Martin Holm (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet)

Den vulkanske aktivitet i forbindelse med dannelsen af Færø-Shetlandkanalen er blevet undersøgt i mange årtier. Dette mest i forbindelse med den intense olieeftersøgning i området på den shetlandske sokkel. Detalieret stratigrafisk prøvetagning og efterfølgende geokemiske analyser af cuttings fra 3 boringer på selve Erlend vulkanbygningen danner grundlag for dette projekt, der ummidelbart viser geokemiske ligheder med den sidste vulkanisme i den Færøske Basalt Provins.

Extended correlation of the Paleogene Faroe Island and East Greenland plateau basalts

Nina Søager og Paul Martin Holm (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet)

New analytical data from the top of the Faroese lavapile. The samples fall in three groups: High-Ti1, High-Ti2 and High-Ti3. The three Faroese lava groups can be correlated with the East Greenland syn-breakup basalt formations. The finding of equivalents to the East Greenland GPF and RFF means that volcanism has proceeded longer than previously thought on the Faroe Islands but with a lot lower intensity than on the other side of the rift. This demonstrates that large parts of the km-thick volcanic successions of the North Atlantic LIP developed in parallel on the juxtaposed rifted continental margins during breakup.

Holocæne klimaændringer på den nordlige halvkugle, tolket ud fra sedimentære og geokemiske proxydata fra Danmark (Store Åmose), Europa og Afrika

Søren Andreasen

Jordens klima styres af samme orbitale mekanismer, og der er tilsyneladende en sammenhæng mellem klimaændringer i det ækvatoriale Afrika og klimaændringer i Skandinavien. Denne sammenhæng søges belyst vha. korrelation af proxydata fra søsedimenter fra udvalgte lokaliteter på den nordlige halvkugle. De udvalgte lokaliteter er Lake Constance i Mellemeuropa, Lake Bosumtwi i Ghana og forskellige skandinaviske søer. Aflejringerne korreleres vha. 14C-aldre

Diagenese i sandsten fra Ravn Member, Øvre Jura, Nordsøen

Søren Nielsen

Sammenhængen mellem diagenetiske og sedimentære facies undersøges i en borekerne fra Ophelia-1, fra den nordlige del af Heno-plateauet. Der er fundet fire facies, som er aflejret i et højenergi kystzonemiljø, hvor de oprindelige porøsiteter kan have været op til 35-42%. Diagenetiske processer har reduceret porøsiteten markant. Intergranular illit bidrager hyppigst til forringelsen af porøsiteten og permeabiliteten sammen med kvartsovervoksninger og calcitudfældning. Den tilstedeværende makroporøsitet skyldes overvejende sekundær opløsning af f. eks. K-feldspat, og porerne er isolerede og kun forbundet af mikroporer. Der er fundet olierester i samtlige prøver, men boringen er opgivet som tør og tæt.

Det jyske sands oprindelse: miocæne transportveje

Mette Olivarius

Proveniensen af miocæne sandaflejringer fra boringer og blotninger i Midt- og Sønderjylland er undersøgt via tungmineralsammensætning, bulk geokemi og zirkondateringer. Dette afslører tydelige forskelle i de tre primære niveauer Billund-, Bastrup- og Odderupsandet. Kildeområde og udgangsbjergart forsøges bestemt ud fra parametre som granatsammensætning, titanmineralomdannelse, aldersspredning og mængdeforhold mellem tungmineraler. Fraktionering af sandets mineralselskab forekommer i løbet af sedimentationscyklussen gennem forvitring, hydraulisk sortering, mekanisk slitage og diagenese, hvilket slører provenienssignalet. Dateringerne er dog så markant forskellige at der ikke kan herske tvivl om at proveniensen skifter op gennem Miocæn.

A low-diversity benthic fauna from a sponge-dominated mounded chalk

Kristian Svennevig

The fauna of the Coniacian (Upper Cretaceous) Arnager Limestone Formation of Bornholm is of low density and diversity except for sponges and inoceramid bivalves which act as the most important substrates for cementing oysters. The most striking difference from the Danish Maastrichtian chalk fauna is the paucity of bryozoans and brachiopods and the overall low density of epifauna.

Tefrakronologi i Store Slotsengsbassinet

Jeppe Joel Larsen

Tefrahorisonter i sedimenter er et vigtigt korrelationsværktøj, der virker over store områder. De giver et kronostratigrafisk fikspunkt, der f.eks. kan hjælpe til korrelation af data fra terrestriske søsedimenter, til iskerner. I dette projekt analyseres borekerner fra Store Slotsengsbassinet, i Sønderjylland, for klimasvingninger, men der vil fokuseres på ekstraktion og analyse af tefra fra Senglacial og tidlig Holocæn.