Årsmødet og Generalforsamling afholdes på
Auditorium A, Geocenter København, Øster Voldgade 10lørdag den 29. marts 2014med temaet: ”Ressourcer, miljø og samfund”Mødet vil fokusere på geologiens betydning for samfundet – politisk, økonomisk og miljømæssigt. efterfulgt af Generalforsamling og festmiddag med uddeling af Danmarks Geologipris 2013. |
|||||||||||||||||
Mødet sponsoreres af:
|
|||||||||||||||||
Tilmelding senest tirsdag den 25. marts 2014 kl. 10:00 formiddag (se nedenfor). Der vil kunne opnås støtte til rejseudgifter for medlemmer vest for Storebælt (se nedenfor). |
Deltagergebyr: |
Møde med frokost og posterreception:Studentermedlemmer: Gratis. Festmiddag:Studentermedlemmer: Gratis |
PROGRAM |
BEMÆRK: Der er verdensmesterskaber i Halvmarathon samme dag i København med afspærringer omkring Øster Voldgade 10. Beregn derfor ekstra transporttid – se:IAAF/AL Banks hjemmeside om de trafikale ændringer |
9:30-9:55 | Registrering og betaling (med mulighed for indmeldelse – husk kontanter) samt morgenkaffe |
10:00-13.00 | Foredragsrække – m . kaffepause 11:45-12:00 |
13:00-14:00 | Frokost |
14:00-16:30 | Foredragsrække med kaffepause 15:30-15:50 |
16:30-17:30 | Postersession med forfriskninger (tilmeld poster her på siden). Se posterabstracts |
17:30-18:30 | Generalforsamling |
18:30-22:00 | Festmiddag med uddeling af Danmarks Geologipris 2013 |
Program
10:00 – 10:05 Velkomst v. Lars Nielsen 10:05 – 11:45 Rigsfællesskabet: Betyder råstofferne udvikling eller afvikling? 12:00 – 12:50 Kortlægning, Kold Krig og Kolde Kontanter: danske og amerikanske undersøgelser af Grønlands geologi 1945-1960 14:00 – 14:30 Kalkforskning – nye perspektiver og muligheder 14:30 – 15:00 Er de kritiske mineraler kritiske for Danmark? 15:00 – 15:30 HOBE – det danske hydrologiske observatorium – nærmere bedre vandbalanceopgørelser 15:50- 16:30 Vulkanisme og pladetektonik i Nordatlanten |
Sammendrag
Rigsfællesskabet: Betyder råstofferne udvikling eller afvikling?
v. Martin Breum, journalist og forfatter med speciale i Grønlands og Arktis’ geopolitiske betydning. Forfatter til bogen “Når isen smelter”
Kortlægning, Kold Krig og Kolde Kontanter: danske og amerikanske undersøgelser af Grønlands geologi 1945-1960
v. Christopher Jacob Ries, PhD og forfatter til bogen “Retten, magten og æren – en strid om Grønlands geologiske udforskning” Under den Kolde Krig, nærmere betegnet perioden 1945-1960, foregik dengeologiske udforskning af Grønland foregik i tre indbyrdes isolerede systemer efter meget forskellige dagsordener: amerikanske militærgeologer i Nordgrønland, GGU i Vestgrønland og Lauge Koch i Østgrønland.
Kalkforskning – nye perspektiver og muligheder
v. Lars Stemmerik, Statens Naturhistoriske Museum, , leder af Centre for Cross-disciplinary Chalk Research (C3)
Er de kritiske mineraler kritiske for Danmark?
v. projektleder Per Kalvig, Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (GEUS)
Hydrogeologi og klima
v. professor Karsten Høeg Jensen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, København, leder af Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence (HOBE)
Vulkanisme og pladetektonik i Nordatlanten
v. Charles E. Lescher (Niels Bohr professorat v. Statens Grundforskningsfond) og professor Chrstian Tegner, Institut for Geoscience, Århus Universitet
Sammenhængen mellem processer i den dybe jord, vulkanisme og klimaændringer kan belyses ved kvantificering af udvekslingen af materiale mellem Jordens kappe, skorpe og hydrosfære ved brugen af avancerede petrologiske, geokemiske og geofysiske værktøjer i kombination med geologisk feltarbejde.
Forskningen i Niels Bohr gruppen vil fokusere på det Nordatlantiske område (Grønland, Island og Skandinavien) hvor kritiske komponenter af pladetektonikkens Wilson cyklus, der involverer bjergkædefoldning, kontinental opbrud, vulkanisme, oceanbundsdannelse og indsynkning af lithosfæreplader, er velblottet i den geologiske lagserie.
Det er ambitionen, at kombinere geologiske observationer, teori og kvantitativ modellering for at afkode geodynamiske processer i en Wilson cyklus og klarlægge indvirkningen på jordens udvikling og palæomiljø.
TopPosterabstracts
Sedimentology and sequence stratigraphy of the Lower Cretaceous Rurikfjellet Formation, Svalbard: preliminary results
Mads Engholm Jelby1, Snorre Olaussen2, Lars Stemmerik3 & Sten-Andreas Grundvåg2
1 Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Øster Voldgade 10, DK-1350 Copenhagen K, Denmark
2 Department of Arctic Geology, The University Centre in Svalbard, P.O. Box 156, N-9171 Longyearbyen, Norway
3 Natural History Museum of Denmark, University of Copenhagen, Øster Voldgade 5-7, DK-1350 Copenhagen K, Denmark
The Valanginian – Hauterivian Rurikfjellet Formation in Spitsbergen, Svalbard, forms a poorly known succession of fine-grained shelf and shoreface shales, siltstones and sandstones. The aim of the study is to conduct a detailed process sedimentological, ichnological and sequence stratigraphic investigation of the formation. The establishment of a new δ13Corg curve will allow large-scale regional correlations together with new chronostratigraphic age constraints when held against a solid biostratigraphic framework. Some preliminary results of the ongoing study are presented here.
TopA new key section for stratigraphic correlations of the Danish lower Maastrichtian
Mads Engholm Jelby1, Nicolas Thibault1, Finn Surlyk1, Clemens V. Ullmann1, Rikke Harlou2 & Christoph Korte1
1Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Øster Voldgade 10, DK-1350 Copenhagen K, Denmark
2Avannaa Resources, Dronningens Tværgade 48, st. tv., DK-1302 Copenhagen K, Denmark
A new nannofossil and δ13C stratigraphy is established for the lower Maastrichtian Hvidskud section (Møns Klint) and correlated with the brachiopod zonation of Surlyk (1984). A new chronostratigraphic and geochronological age model for the Hvidskud section is proposed, and climatic implications are interpreted based on nannofossils, bulk δ18O data and brachiopod δ18O, trace element and SEM data.
The new stratigraphic framework and age model allows Hvidskud to be used as a new key section for future stratigraphic correlations of the Danish lower Maastrichtian.
TopSaltvandsindtrængning – hvor stammer kilden fra?
Sabrina Jensen, IGN
Indvinding af grundvand nær kysten medfører risiko for saltvandsindtrængning til omkringliggende vandindvindingsboringer. Området ved Greve, Danmark, er påvirket af saltvandsindtrængning fra Køge bugt samt fossilt vand fra opsprækket kalk. Saltvandet kan stamme fra nyere vand (Køge Bugt) og gammelt vand (fra kalken), der hver er repræsenteret med sin egen saltholdighed og isotopiske signal. Disse forskelle anvendes til at vurdere kilden til forurening i området. Til dette anvendes metoden end-member mixing analysis (EMMA).
TopFingerprinting of red corundum from the Fiskenæsset complex
Asta Fabricius Jørgensen, IGN
Abstrakt: Geochemical fingerprinting with trace elements was preformed to determine if rubies from the Fiskenæsset complex can be distinguished from rubies from other deposits in the world. The trace element data was obtained by analyzing 33 samples from locations in Greenland (18), Macedonia (1), Thailand (1), Cambodia (5), Madagascar (1), Sri Lanka (1), and unknown (4) by LA-ICP-MS. In addition, this data was compared to literature data (Pornwilard et al. 2011, Thirangoon et al. 2008, Rakontondrazafy et al. 2008, Calligaro et al. 1999, del Castillo et al. 2009, Schwarz et al. 2008) and earlier studies from GEUS (Keulen & Kalvig 2013a, 2013b, Kalvig & Keulen 2011, Kalvig & Frei 2010).
Four of the samples came from an unknown source in a blind test. These where compared to the data for the known locations. Unknown 1 was found to correlate best with samples from Cambodia, unknown 2 to have the best fit with samples from Kangarsuk and Cambodia, unknown 3 is corresponding best to Aappaluttoq, and so does unknown 4. An overlap exists in the correlation between the unknown samples and the known samples, but with a combination of different ternary diagrams it is possible to narrow down the field, and make a good estimate of the origin of the sample.
TopPalynologisk og mikropalæontologisk biostratigrafi og paleoøkologi henover Paleocæn-Eocæn-grænsen, Femern Bælt, Danmark og Tyskland
Patrick Alexander Richardt (IGN og Emma Sheldon (GEUS)
En palynologisk og mikropalæontologisk undersøgelse af biostratigrafien og palæoøkologien er blevet foretaget henover Paleocæn-Eocæn-grænsen på kernen 10.A.057 fra Femern Bælt.
Den biozone, der med sine høje forekomster af dinoflagellatslægtenApectodinium og dinoflagellatarten Apectodinium augustum kendetegner det Paleocæne-Eocæne thermale maksimum (PETM), er ikke fundet i dette studie.
Overgangen mellem Paleocæn og Eocæn er altså ikke tilstede i kerne 10.A.057. Hvorvidt det er på grund af erosion eller at den aldrig har været aflejret vides ikke.
TopA petrological, geochemical and field study of the Agua Escondia area in the back-arc of the Andean Transitional Southern Volcanic Zone, Argentina
Natassia Jensen og Paul Martin Holm, IGN
This study seeks to investigate the origin and development of volcanism in the region surrounding the village of Agua Escondida in the Payenia region of Mendoza, Argentina. This study is still in progress and is a part of a project covering a large area in the Southern volcanic Zone. Through field observations, petrological study and geochemical analysis of both major and trace elements and Sr-Nd-Pb isotopic compositions, this study will provide information regarding the Miocene development in a back-arc region during changing convergence rate of the South American plate and the oceanic Nazca plate. Here we present geochemical results for 36 samples.
The geochemical data show clear groupings of the samples where six different groups can be defined; five of those showing distinct arc signatures and the last group having an outspoken OIB (Ocean Island Basalt) signature. Given other data collected from the back-arc and arc region, this study will attempt to give an explanation for the processes taking place in the subduction zone beneath the Southern Volcanic Zone and how that is reflected in the lavas on the Argentinean pampas.
Top