Årsmødet og Generalforsamling afholdes på
Geocenter København, Øster Voldgade 10lørdag den 14. marts 2009med temaet: ”Jagten på råstoffer – nye metoder og geologisk viden”12 foredrag om nye metoder og forståelse af geologien bag råstof præsenteret af en bred vifte af institutioner og firmaer. Uddeling af Danmarks Geologi Pris 2008
|
|||||||||||||||||
Mødet sponsoreres af:
|
|||||||||||||||||
| Tilmelding senest tirsdag den 10. marts 2009 (se nedenfor). Der vil kunne opnås støtte til rejseudgifter for medlemmer vest for Storebælt (se nedenfor). |
|||||||||||||||||
Program
Rækkefølgen af titler er efter emne og afspejler ikke rækkefølgen af indlæg i foredragsrækken
Mineraler
Re/Os isotoper i guldefterforskning. Eksempel fra Storø, Vestgrønland
Anders Scherstén (Lunds Universitet).
Use of hyperspectral remote sensing to map lithology of the Sarfartoq carbonatite complex, West Greenland
Enton Bedini (IGG – KU)
CCSEM i evaluering af råmaterialer til cement og diamantefterforskning
Nynke Keulen (GEUS)
Olie/gas
Kridt og kalk fra Øvre Kridt og Danien: Grundlag for store anlægsarbejder, råstof og reservoir for grundvand og kulbrinter
Finn Surlyk (IGG- KU)
4D seismik på Siri Feltet eller hvordan man presser citronen til det sidste
Thomas Ottesen (DONG Energy)
Uorganisk geokemi i olieefterforskning – eksempel fra øvre jurassiske sandsten i dansk Nordsø
Rikke Weibel, Peter N. Johannessen, Karen Dybkjær og Per Rosenberg (GEUS)
Elastisk inversion for højopløslig identifikation of reservoir og non-reservoir på Halfdan feltet
Hans Peter Hansen, Karen Henriksen og Lars Gommesen (Mærsk Olie og Gas)
Vand
Grundvand og kvartssand – de miocæne sandlag i Jylland
Erik Skovbjerg Rasmussen (GEUS)
SkyTEM og afdækning af begravede dale
Flemming Jørgensen og Esben Auken (ÅU)
Materialer
Moleret – med strukturgeologen på jagt
Stig Schack Pedersen (GEUS)
Betonproblemer: Råstofanalysen i centrum
Peter Laugesen (Pelcon)
Råstofkortlægning – har vi en plan
Anette Petersen (Region Sjælland)
Sammendrag
Re/Os isotoper i guldefterforskning. Eksempel fra Storø, Vestgrønland
Anders Scherstén (Dept of Geology, GeoBiosphere Science Centre, Lund University)
Geochronology plays a central part in geology, and an important tool for e.g. understanding the rates of processes or to correlate geological units. Most radiometric dating methods are based on lithophile elements, however, which make dating of e.g. sulphide- and oxide ores very difficult.
Development of Re-Os has dramatically changed this, as these elements are strongly siderophile and chalcophile, direct dating of several important ore minerals is now possible. Some general examples of what this system offers will be shown.
Gold mineralisation associated with e.g. arsenpyrite is present at Storø, near Nuuk, southern West Greenland. We have dated this mineralisation through arsenopyrite Re-Os mineral isochron technique. The data reveal two possible mineralisation stages at ~2.7 Ga and 2.64 Ga, and the initial Os isotope ratios indicate that the Re and Os crustal residence time is relatively short, which presumably also reflect the source of the gold.
TopUse of hyperspectral remote sensing to map lithology of the Sarfartoq carbonatite complex, West Greenland
Enton Bedini (IGG – KU)
The Sarfartoq carbonatite complex occurs in southern West Greenland in a transition zone between Archaean gneiss complex to the south and the Proterozoic Nagssugtoqidian mobile belt to the north.
The Sarfartoq carbonatite complex consists of a core zone composed of dolomite carbonatite and minor søvite (calcite carbonatite) surrounded by a fenite zone and a marginal zone of gneisses frequently altered due to hydrothermal activity (Secher and Larsen 1980).
The purpose of this study is to evaluate spectral reflectance techniques and airborne hyperspectral remote sensing data recorded by the HyMap imaging system for compositional mapping in carbonatite complexes. Spectral reflectance measurements show that several minerals and rock units of the Sarfartoq carbonatite complex display characteristic absorption features due to electronic transitions (involving iron in two and three valent state and rare-earth elements) and vibrational processes (involving the CO3 anion, Fe,Mg-OH and Al-OH bonds).
The results of the hyperspectral data analysis show the spatial distribution of dolomite carbonatite, søvite, a zone of fenite and carbonatite dykes, fenite, marginal alteration zone and gneiss.
To assess the accuracy of the mapping results field investigations in the study area were carried out in August, 2008. Agreement and disagreement between field data and the remote sensing mapping results were summarized in the error matrix.
Results also compare well with the geological map of the carbonatite complex, however, due to the spatially contiguous nature of the remote sensing data could be used to better map the outcropping carbonatite lithology.
The localization through hyperspectral remote sensing of the sparsely occurring søvite rocks is of petrologic and economic geology interest. On the other hand this research shows that outcropping fenite lithology can be successfully mapped using remote sensing data.
The study demonstrates the effectiveness of hyperspectral remote sensing for lithologic mapping and mineral exploration of carbonatite complexes and in the Arctic latitudes of west Greenland.
TopCCSEM i evaluering af råmaterialer til cement og diamantefterforskning
Nynke Keulen (GEUS)
Computer controlled scanning electron microscopy (CCSEM) combines the advantages of energy dispersive X-ray spectrometry (EDX) with those of digital image analysis of back scattered electron (BSE) micrographs.
CCSEM analysis of a wide range of geological or non-geological materials has been introduced at the Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) as a fast and reliable method to determine both the chemistry of individual grains and bulk samples. The chemical analysis is combined with measurements of the two-dimensional size and morphology of every single grain.
CCSEM was developed for the analysis of coal ash minerals, dust particles and aerosols. Areas where CCSEM has been applied range widely and include characterisation of small inclusions, e.g. impurities in metal alloys or steel, analyses of gun-shot residues and, alteration of ilmenite-bearing sand.
In this contribution, we demonstrate the benefits and limitations of the method with examples from heavy mineral provenance analysis, the cement industry and from diamond prospecting.
TopKridt og kalk fra Øvre Kridt og Danien: Grundlag for store anlægsarbejder, råstof og reservoir for grundvand og kulbrinter
Finn Surlyk (IGG- KU)
Kridt, bryozo- og koralkalk fra Øvre Kridt og Danien i NV Europa er af stor samfundsmæssig betydning i forbindelse med store anlægsarbejder (broer, tunneller), som råstof (pigment, fyldmateriale, cement, jordforbedring) og som reservoir for grundvand og kulbrinter. Som eksempler på de første to aspekter kan nævnes Øresundsbroen og de store kalkbrud ved Sigerslev på Stevns, Faxe og Limhamn.
Vurdering af kridt og kalks reservoiregenskaber er kompliceret, og er baseret på både direkte og indirekte indsamlede data fra henholdsvis borekerner og seismiske optagelser. Det er karakteristisk, at siliciklastiske aflejringssystemer i den tidlige efterforskningsfase efter kulbrinter altid studeres regionalt med henblik på forståelsen af lateral og vertikal faciesudvikling, dimensioner og geometri Gode eksempler på dette er studier af Brent-deltaet i Mellem Jura i Nordsøen og dybvandsvifter i Øvre Kridt i Vøring Bassinet.
Kridtet, der er en af de vigtigste reservoirbjergarter i Nordsøen, er derimod stort set aldrig blevet opfattet som et dynamisk aflejringssystem. Litteraturen er hovedsagelig fra 70’erne og 80’erne og omfatter primært studier af udvalgte kulbrintefelter eller generelle faciesoversigter med eksempler fra kerner udvalgt fra en lang række forskellige felter. Meget er trykt i ret obskure, til dels svært tilgængelige publikationer.
Kun få har set på kridtlagene – beskrevet under det uheldige navn Chalk Group – som et dynamisk aflejringssystem kontrolleret af ændringer i havtemperatur, næringstilførsel, vandmasse-stratifikation, iltforhold ved havbunden, og sidst men ikke mindst af kraftige bundstrømme.
Realiteten og effekten af sådanne strømme var primært tolket ud blotninger i høje kystklinter i Normandiet, hvor man kan se store kanalstrukturer i kridtet, og mindre kanaler er kendt fra Pariserbassinet og Sydengland og strømdannede banker er blottet i Stevns Klint i og omkring Sigerslev kalkbrud. Men disse fænomener er mest opfattet som særtilfælde og kridtet opfattedes som dannet ved en langsom regn af coccolith debris og lokal omlejring langs forkastninger.
Nyere reflektionsseismiske studier i Cretaceous Research Centre’s (CRC) regi baseret på data fra Østersøen, Øresund, Kattegat, Sjælland, dansk, tysk og norsk Nordsø, samt Pariserbassinet viser, at Kridt-havets bund i store områder i NV Europa havde et kraftigt relief dannet af bundstrømme. Således viser data fra Maastrichtien i tysk Nordsø overordnede skift mellem perioder domineret af aflejring af driver af kridtslam og perioder karakteriseret af erosion – altså mellem stærk og meget stærk bundstrøm.
Kattegat-data viser tilsvarende skift mellem svag og stærk bundstrøm i samme tidsinterval. Det er sandsynligt, at disse systematiske ændringer i strømstyrke var styret af eustatiske havspejlsændringer og således resulterede i store, systematiske forskelle i aflejringsprocesser gennem tid og rum. De resulterende aflejrings-sekvenser varierer dermed i porøsitet og permeabilitet både lateralt og vertikalt. Tilstedeværelsen af erosive bundstrømme medfører dannelse af hærdningshorisonter (hardgrounds), skred, selektiv transport (winnowing), sortering og mineralisering.
Syntetiserende studier af kridtet som et dynamisk aflejringssystem og anvendelsen af hele spektret af undersøgelsesmetoder omfattende processedimentologi i mange størrelsesordner fra µm til kilometer og de resulterende forskelle i diagenese, biostratigrafi, videnskabelige kerneboringer, isotopgeokemi, georadar (GPR), samt reflektions- og refraktionsseismik kan give et langt mere nuanceret billede af aflejringssystemerne og dermed en genetisk forståelse af kridtets reservoiregenskaber og den rumlige fordeling af potentielle reservoirer.
Top4D seismik på Siri Feltet eller hvordan man presser citronen til det sidste
Thomas Ottesen (DONG Energy)
In 2004, some 5 years after production start, a 3D time lapse seismic survey was acquired over the Paleocene Siri oil field in Danish North Sea.
Though the presence of the Siri platform and off-loading facilities hampered full coverage of the Siri field, best endeavours were made to replicate the acquisition conditions and parameters of the original 3D survey acquired over the Siri area in 1996. This allowed the ‘time lapse’ changes in seismic response to be interpreted with confidence as changes having occurred in the Siri reservoir since production started in March 1999.
After a brief introduction to the Siri Field, the first part of the presentation will focus on processes and changes taking place in the reservoir during production and how these changes are expected to affect the seismic properties of the reservoir.
The second half of the presentation will provide examples of how the reservoir changes are actually expressed in the seismic data and focus on (mainly qualitative) interpretation of the time lapse (4D) data. No lemons will be squeezed.
TopUorganisk geokemi i olieefterforskning – eksempel fra øvre jurassiske sandsten i dansk nordsø
Rikke Weibel, Peter N. Johannessen, Karen Dybkjær og Per Rosenberg (GEUS)
Bulk-rock geochemistry has proven useful to separate the two reservoir sandstone units (the Gert and Ravn Members) of the Heno Formation and the two offshore claystones (the Lola and Farsund Formations). In addition, regional and local changes in the dominating sediment source area are revealed by the differences in the bulk-rock geochemistry.
TopElastisk inversion for højopløslig identifikation of reservoir og non-reservoir på Halfdan feltet
Hans Peter Hansen, Karen Henriksen og Lars Gommesen (Mærsk Olie og Gas)
Conventional surface reflection seismic data is acquired such that the reflected signal is recorded by an array of receivers at increasing distances to the shotpoint. Consequently, the receivers record the reflected signal from layer interfaces at different reflection angles.
Often it is decided to generate a stack of all the recorded signal into one single full-stack used for structural interpretation, as well as a number of partial stacks of different mean offsets/angles used for AVO analysis.
The seismic elastic inversion method obtains compressional acoustic impedance and shear impedance from conventional seismic which is split into several partial stacks. The partial stacks image the subsurface at different seismic reflection angles.
The angle-reflection coefficient at a layer interface is controlled by the P-velocity contrast, the S-velocity contrast and the density contrast across the layer interface and can be modeled using the Knott-Zoeppritz equation or, more commonly, the Aki-Richards approximation.
The seismic elastic inversion method combines this concept with a sparse-spike approach to derive subsurface reflectivity models of acoustic impedance, shear impedance and density which in combination explains all the seismic partial stacks to a satisfactory degree.
Having transformed the seismic data into volumes of physical properties using this method makes it possible to apply trends from wells, where the same physical properties are measured directly on the rock formations down through the well bore, throughout the 3D volume.
Different rock types often exhibit similar compressional but dissimilar shear properties or visa versa. Only rarely do they exhibit similar compressional as well as shear properties. What mainly governs the compressional and shear properties of any rock are; the mineralogical composition, porosity, porefluid density, cementation and porepressure.
Whether the rock property being looked for, can be distinguished using acoustic impedance and shear impedance need to be evaluated from case to case.
For the Halfdan North-East field, the development of the reservoir was challenged by having a complex geometry of soft marls juxtaposed with high porous gas charged chalk.
The chalk reservoir proved to be difficult to distinguish from the marl on conventional seismic as the effects of porosity and gas/fluid mixture cause the reservoir chalk to exhibit similar acoustic impedance as the marl.
Elastic inversion resolved the reservoir architecture since the Vp/Vs (acoustic impedance / shear impedance) proved to be a robust discriminator between chalk and the marl, regardless of the chalk porosity and fluid content.
By mapping the locations of the marl bodies using the Vp/Vs information, the placement of long lateral production wells could be optimized securing a minimum of drilling complications and as many reservoir feet as possible.
TopGrundvand og kvartssand – de miocæne sandlag i Jylland
Erik Skovbjerg Rasmussen (GEUS)
I løbet af de sidste 10 år er der boret mere end 70 boringer gennem den miocæne lagserie i Jylland. Alle blotninger, ca. 25, er blevet genopmålt og der er indsamlet mere end 1000 km højopløselige seismiske data. Datering af lagserien er nu baseret på palynologi, kombineret med Sr-isotop dateringer. Endelig er den sekvenstratigrafiske metode anvendt dels til korrelation af lagserien og dels til at forudsige litologien.
I Miocæn skete der en markant ændring i aflejringsmiljøet fra at være domineret af finkornede dybtmarine – shelf sedimenter i Palæogen til udbygning af lavmarine fluvio-deltaiske komplekser. Disse delta-komplekser byggede ud i Nordsøen fra Sydnorge og Midtsverige mod sydvest. Den markante ændring i aflejringsmiljøet var et resultat af inversion af Det Norsk-Danske Basin og hævning af Det Fennoskandiske Skjold i forbindelse med Den Alpine Bjergkædefoldning og åbning af Nordatlanten.
De meget kvartsholdige og ofte meget grovkornede sedimenter, der blev ført via floder til Nordsøen, stammer sandsynligvis fra stærkt forvitret grundfjeld og erosion af kvarsitiske sandsten i baglandet. Den tektonisk betingede bassinværts forskydning af grovklastiske, lavmarine aflejringssystemer skete indenfor 0.5 millioner år.
Efter den markante forskydning på op til 300 km af aflejringssystemerne i tidligste Miocæn, blev der aflejret tre på hinanden følgende delta komplekser adskilt af marine, lerede aflejringer. Denne udvikling var styret af globale havspejlsændringer og kystforskydningerne var i en størrelsesorden af ca. 150 km.
Introduktionen af sekvensstratigrafi til undersøgelse af den miocæne lagserie indikerede tidligt, at den tidligere litostratigrafiske model af lagserien med to fluvio-deltaiske enheder skulle revideres til at inkludere tre enheder og dermed et ekstra grundvandsmagasin.
Udviklingen af palynologi til datering af lagserien har resulteret i at lagserien kan dateres og korreleres meget præcist og der er derved opstillet en robust stratigrafisk model. De mægtigste og reneste sandenheder blev aflejret i strukturelle depressioner, i fluviale systemer dannet i lavstandskomplekset og på kystplanet og delta slopen i forbindelse med det tvungne regressive kompleks.
TopSkyTEM og afdækning af begravede dale
Flemming Jørgensen og Esben Auken (ÅU):
Airborne electromagnetic methods are practical tools for large-scale hydrological and geological surveying.
The SkyTEM system is specially developed for high resolution surveys and is the only system in the world which yields true Earth data not biased by response form the measuring system itself.
Furthermore, the system is capable of at the same time resolving even thin geological layers in the upper 10 m of the Earth and at the same time maintain a penetration depth of more than 250 m.
Together with the system a comprehensive data management, processing and inversion system has been developed. Because the interpretation software package is developed in parallel it fully utilize all aspects of the SkyTEM system. The data are processed using state of the art filtering techniques and inverted using a quasi 2D or 3D inversion algorithm.
The SkyTEM system is now heavily used within the current groundwater mapping campaign. This brings new insight into the Danish subsurface and formerly unknown geological features emerge; for instance extensive systems of buried valleys.
A large part of the water supply in Denmark is based on ground water abstraction from these buried valleys. The new data have exposed intricate, cross-cutting networks of buried valleys in most surveyed areas.
The TEM data provide dense data coverage and the valleys appear as elongated bodies of electrical resistivity anomalies. The valleys appear to be erosional structures in seismic data and the internal structures of the valleys also often appear in these data.
Data from test drillings and numerous water wells provide valuable control on the geophysical data by providing information about the valley in-fill and the sedimentary surroundings. Comparison with open tunnel valleys in Denmark shows that the buried valleys and the tunnel valley share a common origin. The valleys are also comparable to tunnel valleys described from other parts of the world.
Subglacial meltwater erosion is therefore believed to be responsible for the main part of the erosion.
The valleys are typically between 5 and 30 km long, between ½ and 2 km wide and 50-250 m deep. Their long profiles undulate, often with thresholds of more than 50 m.
The valleys occur in numerous cross-cutting or stacked generations, but frequent internal cut-and-fill settings also indicate valley erosion along pre-existing valley tracks. Each generation is believed to represent one glacial event including subglacial meltwater erosion, withdrawal of the ice sheet and pro-glacial sedimentation.
Occurrences of interglacial deposits separating individual generations and the varying preferred orientations of the valley generations indicate that formation of tunnel valleys took place during several glaciations throughout the Pleistocene.
TopMoleret – med strukturgeologen på jagt
Stig Schack Pedersen (GEUS)
Moler er den gamle danske betegnelse for den lerrige diatomit af Eocæn alder, som optræder omkring den vestlige del af Limfjorden. Navnet moler bliver stadig fastholdt, især af firmaerne, der lever af at forarbejde og sælge moler-produkter. Den årlige produktion af moler har gennem de seneste mange år været forbavsende konstant omkring 200.000 t/år.
Moler er en diatomit, som foruden kiselskallede (opal A) alger indeholder ca. 30% smektit og en beskeden mængde støv. Dette støv stammer lige som de ca. 180 askelag, der optræder i aflejringen, fra vulkaner med kildeområde i Nordatlanten. Hele aflejringen med diatomit og askelag har en tykkelse på ca. 60 m og henregnes til Fur Formationen.
At diatomitaflejringerne overhoved træder frem i landskabet ved Limfjorden skyldes den intensive glacialtektoniske påvirkning. Moleret findes nu i overskydningsskiver og folder, hvorved de højeste bakker på omkring 80 m blev skabt.
Undersøgelsen af bakkekompleksernes interne opbygning er en udfordrende strukturgeologisk ogave. Den strukturgeologiske opbygning følger principperne for ”thin-skinned thrust-fault tectonics”. I Limfjordsområdet er den klassiske model for dette koncept overskydningen af Hanklit skiven, der består af en overkippet antiklinal-næse, der er skudt op langs et overskydningsplan med en forsætning på mere end 250 m. Den strukturelle analyse kompliceres dog af, at der optræder dobbeltfoldning i komplekserne.
Generelt er alle molergravene langstrakte, idet de følger aksen i en hængende blok antiklinal. Derfor går opgaven for råstofgeologen ud på at fastlægge antiklinalens position ved hjælp af profiler og akseorienteringer. Forundersøgelserne udføres som regel ved hjælp af rendegravninger og boringer. Ved opmåling af rendegravene indsamles strygnings- og hældningsmålinger, og boringerne verificerer Fur Formationens tilstedeværelse i dybet. Det er dog ikke altid at modellen for langstrakte antiklinaler holder, idet den overprægede deformation kan give nye strukturelementer.
TopBetonproblemer: Råstofanalysen i centrum
Peter Laugesen (Pelcon Materials & Testing ApS)
Trods de senere års forsøg på at forbedre betons image – bl.a. lanceringen af ”Grøn Beton” – er det stadig problemerne der får størst opmærksomhed: ”Rusten armering, revner i fundamenter, frostsprængte belægninger, nedbrudte altangange og sammenstyrtede broer”. Men med de rette materialer, sammensætninger og godt håndværk kan det sagtens lade sig gøre at lave holdbare konstruktioner; også af beton.
Med baggrund i traditionelle geologiske værktøjer og analyser udfører PELCON en lang række analyser af potentielle sandforekomster og nedknuste bjergarter. Opgaverne fordeler sig over store dele af verden fra råstofkortlægning på Fyn til forundersøgelse og løbende kvalitetskontrol ved de store anlægskonstruktioner: Eksempler fra Grønland, Grækenland, Trinidad og Panama.
Petrografisk analyse af borekerner fra gamle konstruktioner danner grundlag for fastlæggelse af tilstand og aktuelle nedbrydningsmekanismer – dermed kan det vurderes om der kan repareres, og hvordan. Sådanne skadesundersøgelser er også et af værktøjerne ved de stadig mere omsiggribende voldgiftssager, ofte med omkostninger i millionkroners klassen.
De senere års populære anvendelse af ”natursten i byggeriet” er også genstand for alvorlige holdbarhedsproblemer, selv efter kort tids eksponering. Der gives eksempler på nedbrydning af mere og mindre kendte materialer og konstruktioner.
TopRåstofkortlægning – har vi en plan
Anette Petersen (Region Sjælland)
Danmarks råstoffer på landjorden består hovedsalig af sten, sand, grus, ler og kridt. Myndighederne skal sørge for at forvaltningen af råstofferne sker på en bæredygtig måde gennem kortlægning og planlægning af indvinding af ressourcen.
Efter kommunalreformen er den opgave lagt over i regionerne hvorimod gravetilladelserne skal gives af de respektive kommuner. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning og udgør kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding og planen dækker en periode på 12 år.
Råstofplanen skal udpege graveområder som kan dække behovet i to planperioder og skal samtidig udpege interesseområder hvor der med stor sandsynlighed vil kunne indvindes råstoffer i fremtiden. Produktionen af råstoffer i Region Sjælland overstiger forbruget i regionen og størstedelen af overskuddet afsættes til Region Hovedstaden.
Region Sjælland har derfor en forpligtigelse til også at inddrage behovet for sand, grus og sten i hovedstadsområdet. I Region Sjælland er der i alt 97 råstofgrave, fordelt på 28 aktive graveområder i 14 af regionens 17 kommuner. Den samlede indvinding af råstoffer var i 2007 på ca. 7,5 mill. m3. Indvindingen er ikke jævnt fordelt i regionen og lokalt er der store kvalitetsforskelle i forekomsterne og der er behov for at få kortlagt og udlagt nye graveområder og regionen er derfor er allerede gået i gang med at revidere den første råstofplan.
Når nye områder skal udlægges er det første skridt at se på den lokale geologi. Afhængig af det materiale der er til rådighed allerede, planlægges hvilke supplerende undersøgelser der er nødvendig at foretage for at skaffe vished om råstofforekomstens omfang og kvalitet.
Sideløbende er det vigtigt at se på hvilke barrierer og interessekonflikter der er for området. Udpegning af råstofgrave og – interesseområder på landjorden er uden tvivl en af de myndighedsopgaver der har meget stor bevågenhed fra flest mulige interessenter: borgere, kommuner, politikere, branchen, staten, naturfredningsorganisationer mv.
TopPosterabstracts
Jeppe Joel Larsen:
Datering af Sen- og Postglaciale Klimasvingninger under anvendelse af Tefrokronologi i Store Slotsengbassinet, Sønderjylland
Tre islandske mikrotefrahorisonter er fundet i St. Slotsengbassinet, Sønderjyland.
En Præboreal tefra er identificeret som Hässeldalen Tefra (~11,4 kal ka BP), og er aflejret lige før den Præboreale Oscillation (PBO).
Vedde Asken (12.171 b2k) er fundet i Yngre Dryas aflejringer og en tefra fra Ældste Dryas, er sandsynligvis Dimna Asken (~15,1 kal ka BP).
Palæoklimatiske og palæoøkologiske undersøgelser er udført på sedimenterne og ved hjælp af tefrokronologi og 14C-dateringer er der udarbejdet en alders/dybdemodel.
Johan Schmidt:
Tekstur- og strukturanalyse af feldspat med røntgen- og elektrondiffraktion
Ved at kombinere røntgendiffraktionsteknikker (pulver XRD og enkelt krystal XRD) med electron backscatter diffraction (EBSD) opnås mulighed for at indsamle detaljeret information om feldspats komplicerede struktur.
EBSD analyse af en feldspat fra Langesundsfjorden, Norge, afslører tilstedeværelsen af tre krystallografiske komponenter.
To af disse forekommer tilsyneladende som tvillinger. Dette udgør tilsammen en vigtig baggrundsviden til brug ved den endelige strukturbestemmelse fra XRD-data.
Muligheden for på denne måde at opløse de enkelte komponenter med afklaring af deres krystalstrukturkarakteristikker forventes at medbringe en væsentlig forbedring at analytiske data og deres brug i geologien.
Troels Lytt Jensen:
Reservoir prediction of the Upper Triassic Gassum Formation in the Havnsø structure, Kalundborg, Denmark
Geological storage of carbon dioxide is an option for mitigating global warming from the burning of fossil fuels.
The Havnsø structure near Kalundborg, Denmark, has a large potential for storage. It constitutes an anticlinal trap in the shallow-marine sandstone aquifers of the Late Triassic Gassum Formation and is capped by offshore mudstones of the Lower Jurassic Fjerritslev Formation.
The structure has not been drilled, and only low-quality seismic data exist.
Previous reservoir predictions based on lithostratigraphic correlation of well data suggest that the reservoir capacity of the structure is 846 Mt carbon dioxide, represented by a net sand thickness of 100 m.
In the present study the reservoir potential of the Havnsø structure is evaluated through sequence stratigraphic correlation of core and wireline data from five wells, and it is found that the expected net sand thickness of the Gassum Formation in the Havnsø structure is approximately 70 m. This means that the previous interpretations of the reservoir potential probably represent a high estimate.
Mahtab Yamininia:
Sedimentology and paleoecology of a cool-water, shallow marine carbonate succession; Lower Campanian, Ugnsmunnarna, Scania
En rytmisk lagserie i grovkornede, køligt-vands karbonater blottet på Ugnsmunnarna, nordøst Skåne, er analyseret sedimentologisk og petrografisk.
Lagserien repræsenterer tre facies typer: facies A packstone-grainstone, facies B cementerede konglomeratisk grainstone, og facies C grainstone.
Ud fra en sekvensstratigrafisk ramme og i forhold til den fossile klippekyst blottet på Ivö Klack, afspejler lagseriens geologiske og stratigrafiske placering sig som det kystnære miljø.
Den maksimale Kridt-tids transgression af det Baltiske Skjold peger på at det epikontinentale hav dækkede det meste af Skåne og derved formede en irregulær kystline.
Højdeforskelle i Kristianstad Basin repræsenterer det irregulære prækambriske relief, samt indikation på at området har været præget af små øer og halvøer.
Et par vel bevarede grydeformede strukturer øverst i profilet tolkes som sporfossil efter pigrokke, analog med moderne Piscichnus waitemataensis.
Christian Brogaard Pedersen og Katrine Bruhn Holck
Drypsten under Sønderrmarken
Inden for de sidste få år, er interessen for drypstens anvendelse inden for palæoklima studier steget markant i antallet af publikationer.
Drypsten findes i næsten alle dele af verden og har vist potentiale til at levere iskerne-lignende informationer om fortidens klimatiske og miljømæssige forandringer.
Drypstenshuler er naturlige laboratorier, der rummer utrolig følsomme oplysninger. På grund af nylige analytiske og tekniske fremskridt, kan geokemiske og fysiske parametre, såsom stabile isotopforhold, sporstoffer og årlige båndtykkelser, rutinemæssigt blive målt på årtier til sub-årlige opløsninger.
Disse parametre bærer informationer om verden over hulen, herunder nedbør, temperatur, plantevækst, jord produktivitet og forurenings omfang.
På toppen af Valby bakke findes en slags ”drypstenshule” med næsten katedralagtig storhed.
Helene I. Duprat, P.M. Holm, S. B. Þórarinsson & C. Tegner
Kap Washington-provinsen: på sporet af kappekilderne
Kap Washington-provinsen i Nordgrønland er en suite af alkaline rhyoliter og basalter (KWG –gruppen (KWG)) extruderet i Sen Kridt. Peary Land-gangsværmen optræder S, SV og SØ for det vulkanske center og er sandsynligvis relateres til denne vulkanisme.
Projektet er en del af en større undersøgelse af den vulkanske provins i Kap Washington og den nærliggende gangsværm. Her undersøges den basaltiske vulkanisme med henblik på at opnå forståelse for kappekilderne til den vulkanske provins og indblik i de dynamiske processer i kappen.
Den ukontaminerede del af KWG-vulkanismen er domineret af to kappekomponenter som ses som en lineær tendens i blyisotopdiagrammer. Den ene komponent er fundet i bjergarter fra Lockwood Ø og Kap Kane og er REE beriget med en relativ uradiogen 206Pb/204Pb, 207Pb/204Pb, 208Pb/204Pb- signatur. Den anden komponent er fundet i bjergarter i et større område fra Kap Washington til Inge Ø beliggende syd for Hazenland samt ved Frigg Fjord og er mindre REE beriget med en mere radiogen signatur. Denne sidste komponent er sandsynligvis den dominerende i magmaerne i forbindelse med KWG-vulkanismen.
Charlotte T. Dyhr & Paul M. Holm
Unusually high abundance of phonolites and trachytes in Boa Vista indicate unique mantle dynamics locally in the Cape Verde hot spot
Volcanic activity in Boa Vista, the easternmost of the Cape Verde Islands, occurred in three main stages 16 – 5 Ma ago, and constrains the initiation of volcanic activity in the Cape Verde archipelago to the eastern islands.
During Stage 1 and 3, mainly mantle melts (mainly nephelinites and basanites) rose unmodified to the surface. The second stage (15-13 Ma), consisting only of evolved lavas of phonolitic-trachytic composition and nepheline syenites, make up large central parts of the island.
A prolonged eruption period and the large volume of evolved rocks make stage 2 in Boa Vista unique to Cape Verde.
An extremely well developed Daly Gap is observed and rocks of intermediate composition are entirely lacking. The highly eveloved stage 2 phonolites and trachytes are related through fractional crystallisation of at least three geochemically distinct magmas, of which two may have been derived by fractionation of primitive Boa Vista melts, wheras the third was not.
During Stage 2 the melt production rate must have been unusually high and then ceased for 4 Ma owing probably to plume dynamics and not tectonic processes.
Top