Indhold
Houmark-Nielsen, M. 2017-01-16:
Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Sørensen, P.B. & Lykke-Andersen, H. 2017-01-30:
Kortlægning af pingo-rester i Danmark
Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land
Houmark-Nielsen, M. 2017-01-16: Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land. Geologisk Tidsskrift 2017, pp. 1–20. ISSN 2245-7097, København.
Sammendrag:
I foråret 2015 blev ‘Skjoldungernes Land’ indviet som den fjerde i rækken af Danmarks nationalparker. Ud over de kulturhistoriske herligheder blev dette midtsjællandske område udpeget på grund af de naturskabte værdier. Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet blev af Nationalparkens bestyrelse anmodet om at give en beskrivelse af den yngre kvartærgeologi og områdets landskaber til brug for formidling om selve fundamentet for Nationalparkens dannelse. Beskrivelsen blev forelagt bestyrelsen i sommeren 2016 og som et spin-off heraf, er denne artikel udgivet gennem Dansk Geologisk Forening for at nå en bredere kreds af læsere med interesse for Nationalparken geologiske herlighedsværdier.
Skjoldungelandets geologi og terrænformer er hovedsagelig dannet i løbet af de seneste 25.000 år i forbindelse med de yngste nedisninger og afsmeltningen ved sidste istids (Weichsel) slutning og i den efterfølgende ‘mellemistid’ (Holocæn). Tidligere geologiske hændelser spiller en mindre kendt men nok ikke uvæsentlig rolle som fundament for de overordnede landskabstræk Nationalparkens natur- og kulturhistorie udspringer af. Nationalparken og omliggende områder ligger i Roskilde Fjords inderste del og sydlige opland (Fig. 1). Indenfor parkområdets begrænsede areal findes et en bred vifte af landskabsformer dannet under vidt forskellige betingelser. Disse er alle fællesnævner for landskaberne i meget større dele af Sjælland. Her følger en kort redegørelse for landskabernes dannelse og historie i Nationalparken med behørig hensyntagen til områderne, der grænser op til parken, hvilket er nødvendigt for at forstå landskabsdannelsen i sin helhed. Beskrivelsen er ledsaget af ‘nedslag’ i en række nøgleområder, for at give en nærmere redegørelse for særlige forhold omkring Nationalparkens landskaber. De mange lokale stednavne der nævnes er vist på kort efterhånden som de indgår i beskrivelsen.
Danmarks istidslandskaber og deres dannelse har været genstand for diskussion i mere end et århundrede og der eksisterer en rig litteratur og kortmateriale herom. Ved denne redegørelse for Skjoldungelandets geologi og terrænformer har følgende litteratur tjent til inspiration (Bondesen 1978; Bondesen & Schrøder 1979, 1981; Houmark-Nielsen 1999; Houmark-Nielsen m.fl. 2005; Krüger 2012; Milthers 1948; Noe-Nygaard m.fl. 2012; Smed 1981, 2014), ligesom de geologiske kortbladsbeskrivelser fra Nationalparkområdet indgår i denne sammenstilling (Rørdam 1899; Rørdam & Milthers 1900). Øvrige litteraturhenvisninger findes i figurteksterne.
Adresse:
Michael Houmark-Nielsen.
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Øster Voldgade 5–7, 1350 København K.
Kortlægning af pingo-rester i Danmark
Sørensen, P.B. & Lykke-Andersen, H. 2017: Kortlægning af pingo-rester i Danmark. Geologisk Tidsskrift 2017, pp. 21–29. ISSN 2245-7097, København.
Sammendrag:
Udforskningen af det danske istidslandskab har til enhver tid været baseret på de bedste til rådighed værende topografiske kort. De Høje Målebordsblade fra 1842–1899 og de Lave Målebordsblade 1901-ff var grundlaget for Ussings og Harders pionerarbejde (Ussing
1903, 1907; Harder 1908) med kortlægning og forståelse af landskabernes udformning og dannelse. Deres arbejde har for adskillige generationer været nøglen til forståelse af de danske landskabers tilblivelse.
Med de nye digitale højdemodeller (DHM, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) foreligger der nu terrænmodeller med en præcision både i planet og i højden, som er noget i retning af ti gange bedre end målebordsbladene. Det betyder, at hidtil oversete landskabselementer nu kan identificeres og kortlægges.
Endvidere udgør den mobile computerteknologi i form af tablets og mobiltelefoner med GPS – og med en app installeret, som gør det muligt at DHM vises på skærmen – et værktøj, som gør det nemt at lokalisere landskabselementer i felten.
Adresse:
P.B. Sørensen, Møllepold 17, 6200 Aabenraa, Danmark
H. Lykke-Andersen, Institut for Geoscience, Høegh Guldbergs Gade 2, 8000 Aarhus C, Danmark.