Indhold
H. Olsen og U. Wilken:
CO2 tilbage til undergrunden – geologisk lagring og genbrug af CO2 i Danmark
1
J.M. Hansen:
Naturhistoriens logiske grundlag: Fra Steno til geologerne Lyell, Darwin og Wegener og filosofferne Kant, Peirce og Popper
46
Nekrolog:
Svend Thorkild Andersen (Høsterkøb), 12. september 1926 – 8. februar 2009
61
Nekrolog:
Arne Dinesen, 10. juni 1930 – 20. januar 2010
67
Bestyrelsens beretning 2009
Steno Medaljen: Finn Surlyk
CO2 tilbage til undergrunden – geologisk lagring og genbrug af CO2 i Danmark
H. Olsen og U. Wilken: CO2 tilbage til undergrunden – geologisk lagring og genbrug af CO2 i Danmark. Geologisk Tidsskrift 2009, p. 1-45.
Sammendrag: Undergrunden leverer vores vigtigste energikilder. Men energiproduktionen fra de fossile brændsler har et spildprodukt
med effekt på klimaet – CO2. En af metoderne til at begrænse CO2-udslippet til atmosfæren kan være at sende CO2-en tilbage til undergrunden. Denne artikel ser på perspektiverne for geologisk lagring af CO2 i Danmark og på mulighederne for at genanvende CO2 til at forlænge levetiden for udtjente oliefelter.
Adresse:
Henrik Olsen , Ordbryggeriet.dk
Hent PDF (6,86 Mb)
* Artiklen er produceret med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Naturhistoriens logiske grundlag: Fra Steno til geologerne Lyell, Darwin og Wegener og filosofferne Kant, Peirce og Popper
J.M. Hansen: Naturhistoriens logiske grundlag: Fra Steno til geologerne Lyell, Darwin og Wegener og filosofferne Kant, Peirce og Popper. Geologisk Tidsskrift 2009, p. 46-60.
Sammendrag: I kraft af sine to geologiske afhandlinger anses Niels Stensen (Steno) for at være grundlaegger af palæontologien og geologien som videnskabelige discipliner,ligesom hans mange anatomiske afhandlinger om kirtlerne, lymfesystemet, musklerne, hjertet og hjernen gør ham til en af anatomiens store skikkelser.
Imidlertid er det praktisk taget overset, at StenoogsaÅã var en betydelig videnskabsfilosof, der formulerede adskillige af de almene principper for videnskabelig erkendelse, som l.ftede naturvidenskaben ud af Middelalderens og Renæssancens videnskabelige principløshed, og som i de følgende ãrhundreder gav naturvidenskaben en højere troværdighed og gennemslagskraft end andre videnskabsgrene. Steno bør sãledes krediteres for at være den første, der konsekvent
adskiller religiøse og videnskabelige argumenter, og den første, der konsekvent forlanger, at troværdige resultater skal bygge pã bãde teoretiske overvejelser og praktiske undersøgelser.
Lige sã overset er det, at Steno skabte væsentlige dele af det ontologiske grundlag for de kommende historiske (diakrone) og systemiske naturvidenskaber biologi og geologi, som derved fik egen eksistens og betydning og efterhãnden udskilte sig mere og mere fra de ahistoriske (akrone) og matematisk funderede naturvidenskaber fysik og kemi.
Fra Newtons tid og langt op i det 20. ãrhundrede førte det til mange konflikter mellem pã den ene side ’naturhistorikerne’, der retrospektivt/empirisk søger sammenhænge i komplekse
systemers udvikling og pã den anden side ’deterministerne’, der prospektivt/eksperimentelt
søger matematisk beskrivelige lovmæssigheder i naturens enkelte fænomener.
Betydningen af denne opdeling af naturvidenskaben er mãske tydeligst illustreret ved det ’stenonianske’ grundlag for Darwins teori om evolution og Wegeners teori om kontinentaldrift.
Adresse:
Jens Morten Hansen
In Memoriam: Svend Thorkild Andersen (Høsterkøb)
Geologisk Tidsskrift 2009, p. 61-66.
In Memoriam: Arne Dinesen
Geologisk Tidsskrift 2009, p. 67-68.
Bestyrelsens beretning 2009
Geologisk Tidsskrift 2009, p. 69-74.
Steno Medaljen 2009
Geologisk Tidsskrift 2009, p. 75-76.