Publikationer

Indhold af hæfte 1

Houmark-Nielsen, Michael 2003–11–20:

Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse

Pedersen, S.A.S. 2006-08-12: Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark. Geologisk Tidsskrift 2006, hæfte 1, 46 pp., København.

Sammendrag: En kontroversiel fremstilling af det danske istidslandskabs opståen og indre opbygning: »Danmarks Geologiske Seværdigheder« af Ib Marcussen og Troels V. Østergaard er udkommet på Politikens forlag.

Modellen bryder med fundamentale geologiske discipliner og anfægter den gængse opfattelse af centrale emner inden for Danmarks Kvartær. Dens grundlæggende tese er, at tidslandskabet blev dannet ved passiv smeltning af det skandinaviske isskjold i slutningen af sidste istid.

Således udelukker nedsmeltningsmodellen«, at sedimenter i vores israndsbakker findes foldet og sammenskudt ved aktiv istektonisk deformation, og at lagfølger bevaret i randmoræner kan være dannet over lange tidsrum og afspejle et varieret geologisk hændelsesforløb.

Tværtimod siger modellen, at bakkedragenes indre er aflejret i isdæmmede søbassiner og smeltevandsfloder oven på det stagnerende isskjold i løbet af ganske kort tid.

En kritisk gennemgang af bogens vigtigste teser, hvor alment tilgængelige data og beskrivelser stilles op mod »nedsmeltningsmodellen« viser, at forfatternes argumenter slet ikke kan retfærdiggøre deres models påståede troværdighed, selvom smeltevand og dødismeltning stadig bærer et stort ansvar for udformningen af istidslandskabet.

En analyse af modellen viser også, at Marcussen og Østergaard ikke blot bevæger sig i en faglig gråzone, men direkte vildleder læserne, når de på manglende videnskabeligt grundlag ophøjer udgivelsen af deres hypotese til et kvartærgeologisk paradigmeskift, der med en simpel model skal forklare størstedelen af det danske istidslandskabs ret komplicerede dannelse.

Michael Houmark-Nielsen, Geologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K.

DGF Grundvandsmøde 18. september 2003

Jørgensen, F. & Olsen, H. 2003-15-11: DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 1–2, København.

Igen i år tiltrak DGF’s Grundvandsmøde mange deltagere fra hele landet. Der var repræsentanter fra bl.a. 6 firmaer, 11 amter, 3 vandforsyninger og 5 forsknings- og uddannelsesinstitutioner. I alt deltog 68 personer. De fleste mødedeltagere var DGF-medlemmer, men der var også flere personer uden for DGF’s medlemskreds, som var blevet tiltrukket af mødet. Arrangementet var et heldagsmøde og blev afholdt den 18. september i Torvehallerne i Vejle.

Sedimentologiske og stratigrafiske undersøgelser af de miocæne aflejringssystemer i Jylland

Rasmussen, E.S. 2003-11-10: Sedimentologiske og stratigrafiske undersøgelser af de miocæne aflejringssystemer i Jylland. DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 3–4, København.

I løbet af de sidste tre år er en mængde nye data om den miocæne lagpakke blevet indsamlet. Det drejer sig om syv stratigrafiske boringer i Østjylland og shallow seismiske data fra land. Blotningerne i Østjylland er blevet undersøgt og resultaterne er sammenstillet med de nye boringer. Alt dette er blevet integreret med seismiske data fra Nordsøen, samt med ældre dybe boringer i Jylland, således at der nu er en konsistent tolkning af den miocæne lagserie i det danske område.

Billund deltaet, et nyopdaget grundvandsmagasin i Midtjylland

Fjeldsø, J. 2003: Billund deltaet, et nyopdaget grundvandsmagasin i Midtjylland. DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 5–5, København.

Den gebyrfinansierede geologiske kortlægning i Ribe Amt har vist at der i den miocæne lagserie kan forekomme betydelige mægtigheder af sand, der kan udgøre vigtige grundvandsmagasiner. For at kunne planlægge fremtidige indvindingsområder mest hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende udbredelsen af grundvandsmagasinerne, og hvordan de hænger sammen. For at fastlægge og beskrive lagenes sammenhæng studeres de geologiske lag, hvor de kan ses i kystklinter og råstofgrave. Desuden indsamles oplysninger om dybe boringer, geofysiske borehulsmålinger og geofysiske målinger på overfladen. Alle disse data sammenstilles i en rumlig model som beskriver fordelingen mellem de forskellige magasiner og deres beskyttende lerlag.

Kortlægning af tertiære grundvandsmagasiner i Schleswig-Holstein

Scheer, W. 2003-12-10: Kortlægning af tertiære grundvandsmagasiner i Schleswig-Holstein. DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 6–8, København.

I Schleswig-Holstein er ca. 40 % af vandindvindingen baseret på tertiære grundvandsmagasiner. Et stigende vandforbrug, øgede kvalitetsproblemer i forbindelse med overfladenære grundvandsforekomster, samt mangel på informationer om dybereliggende grundvandsmagasiner er baggrunden for en række undersøgelser, som er foretaget i Schleswig-Holstein gennem mere end 20 år. Formålet med projekterne har været at opbygge en hydrogeologisk database til planlægning af den fremtidige vandadministration og ressourceforvaltning.

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 9–13, København.

Interessen for nye grundvandsmagasiner, samt kortlægningen af råstoffer i form af sand, grus og tungmineralforekomster, har ført til en detaljeret undersøgelse af Miocæn i Jylland. I forbindelse med kandidatstudiet ved Geologisk Institut, Københavns Universitet, er der udarbejdet en aflejringsmodel for Odderup Formationen ligesom der er foretaget en foreløbig kortlægning af formationens top og bund. De endelige kort forventes at vise aflejringsmønstre i form af palæodepocentre/-kanaler, som vil gøre det muligt at opstille en detaljeret aflejringsmodel. Undersøgelsens formål er at dokumentere at GIS (Geografiske Informationssystemer) er et brugbart redskab til fremstilling af geologiske kort, samt at belyse hvilke krav metoden stiller til datagrundlaget, for at opnå et rimeligt statistisk grundlag for kortene.

Kortlægning af fersk–saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne på Sjælland

Klitten, K., Poulsen, L.H., Wittrup, C.S. & Larsen, F. 2003-15-11: Kortlægning af fersk–saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne på Sjælland. DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 14–15, København.

I forbindelse med en undersøgelse for Københavns Energi og Roskilde,København og Frederiksborg amter er der foretaget en kortlægning af overgangen mellem ferskvandszonen og saltvandet i Danienkalken og Skrivekridtet i den nordøstlige del af Sjælland. Grænsefladen er kortlagt med anvendelse af borehulslogging og elektromagnetiske sonderinger (TEM). Det overordnede resultat af undersøgelserne er, at kontakten mellem ferskvandsressourcen og underliggende residualt porevand i disse formationer er geologisk betinget.

Simulering af udvikling i fersk-saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne på Sjælland

Larsen, F., Sonnenborg, T.O., Madsen, P. & Ulbak, K.A. 2003: Simulering af udvikling i fersk-saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne på Sjælland. DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 16–17, København.

Som en del af en undersøgelse af fersk–saltvandsgrænsen i Skrivekridt og Danienkalk i den nordøstlige del af Sjælland er der foretaget simuleringer af udvaskningen af residualt porevand fra Skrivekridt og Danienkalken. Det er dokumenteret at den østlige del af det Danske Bassin har været udsat for en betydelig hævning i løbet af Neogen. Som følge af denne hævning har meteorisk vand kunnet infiltrere ned i Skrivekridtet og Danienkalken, så disse formationer i dag er udviklet som grundvandsmagasiner. En forståelse af de processer som kontrollerer infiltrationen og udvaskningen af det residuale, marine porevand er nøglen til en forståelse af den hydrauliske stabilitet af den nuværende fersk–saltvandsgrænse i bassinet. En forståelse af denne grænses dynamik er af betydning for planlægningen af en bæredygtig udnyttelse af de dybere dele af grundvandsmagasinerne i kalken.

Grønsandskalken på Sjælland – høj transmissivitet i lukkede kar?

Jensen, N.P. 2003-15-11: Grønsandskalken på Sjælland – høj transmissivitet i lukkede kar? DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 18–19, København.

Grønsandskalken er ofte stærkt vandførende. Vandføringsevnen er både knyttet tilporepermeabilitet (primær porøsitet) og sprækkepermeabilitet (sekundær porøsitet). Hærdnede lag af grønsandskalk er oftest meget permeabel,mens merglede lag har en markant lavere permeabilitet En række prøvepumpninger i området mellem Ringsted og Haslev har påvist stor inhomogenitet i reservoiret, som tidligere er tolket opdelt af en række negative hydrologiske grænser (barriere). I forbindelse med Suså-undersøgelsen – og kalibreringen af grundvandsmodellen heri – er fastlagt andre negative hydrogeologiske grænser.

Log-stratigrafi for Selandien Lellinge Grønsand formationen og Kerteminde Mergel formationen

Klitten, K. 2003-15-11: Log-stratigrafi for Selandien Lellinge Grønsand formationen og Kerteminde Mergel formationen. DGF Grundvandsmøde 18. september 2003. Geologisk Tidsskrift 2003 hæfte 2, pp. 20–22, København.

På basis af resultater fra borehuls-logging på kildepladser udført af GEUS for Københavns Energi og for Ringsted Kommunale Vandforsyning, suppleret med undersøgelser fra et speciale fra Geologisk Institut, Københavns Universitet udført af Trier Pedersen (1999-2000), er det påvist, at Lellinge Grønsand formationen entydigt kan adskilles fra den overlejrende Kerteminde Mergel formation ved log mønstrene på såvel gamma-log, resistivitets-log og induktions-log. Endvidere kan Lellinge Grønsand formationen inddeles i otte log-stratigrafiske enheder på basis af log-mønstrene fra resistivitets-log eller induktions-log.

Ph.d. dag ved Geocenter København

Den årlige ph.d. dag ved Geocenter København afholdtes d. 26. september 2003 i Geologisk Museums auditorium. Ved denne lejlighed præsenterer de ph.d. studerende fra Geologisk Institut, Geologisk Museum, GEUS og Dansk Lithosphære Center deres forskning. Nogle af projekterne der blev forelagt ved dette års arrangement, var meget nær deres afslutning, andre var lige påbegyndt, mens andre igen var godt undervejs. I alt blev der afholdt 14 foredrag og resuméer af en række af foredragene er bragt nedenfor. Arrangementet var organiseret af Forsknings- og ph.d.-udvalget ved Geologisk Institut og Geologisk Museum, og Bodil Lauritsen og Majken Looms takkes for stor hjælp med planlægningen.

Finn Surlyk, Geologisk Institut, Københavns Universitet

Læs følgende bidrag:

• Tina Helstrup: Hydrogeokemisk og isotopgeokemisk undersøgelse af grundvand i Keta Bassinet, Ghana og Bassin Sédimentaire Côtièr, Togo.
• Bodil Wesenberg Lauridsen: Kan klimavariationer forårsaget af ændringer i de orbitale parametre erkendes i den bentiske makrofauna? Detailstudie af cykliske aflejringer fra Cenomanien, Øvre Kridt, Sydengland.
• Estela Vázquez Esmerode: Geometri og oprindelse af meso-skala forkastning systemer i Kridt Gruppen, offshore Stevns Klint, Danmark.
• Karen Henriksen: Kokkolit polysaccharider: Indflydelse på genese og diagenese.
• Knud Dideriksen: Bestemmelse og brug af jernisotopforhold.
• Majken Caroline Looms: Hydrogeologisk karakterisering ved hjælp af cross-borehole georadar og cross-borehole resistivitetstomografi.
• Maria Jensen: GIS som værktøj til rekonstruktion af palæomiljøer – eksempler fra interstadiale aflejringer, NV Rusland.
• Morten Bjerager: Danien bryozobanker i Stevns Klint, Danmark.
• Peter Alsen: Valanginien-faunaen i Østgrønland.
• Skage Hem: Fe–Co–Ni–As–S systemet: Faseligevægte i MX₂-snittet.

Bestyrelsens beretning for 2003