DGF har modtaget en bevilling på næsten 85.000 kr fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings tipsmiddelpulje til et projekt hvor samtlige DGF-publikationer vil bliver skannet til pdf-filer og gjort tilgængelige på nettet.
Dette har længe stået på bestyrelsens ønskeliste og vi er meget glade for at projektet nu kan gennemføres uden at det vil trække på foreningens midler.
Projektet vil starte op med en indskanning i løbet af sensommeren og artiklerne vil derefter blive lagt på nettet – den sidste del af arbejdet forventes at kunne tage op mod et års tid, afhængig af studentermedhjælpskapaciteten.
DGF retter en stor tak til Ministeriet for støtten.