DGF ekskursion til Stevns Klint

11062100_852322671506473_7507658058151434358_n

11. april 2015

Stevns Klint er en klassisk grænselokalitet for Kridt-Tertiær grænsen og udgør samtidig en
typelokalitet for Danien sammen med Faxe kalkbrud.
Klinten er en af de lokaliteter hvor iridiumberigelsen i grænselaget mellem Kridt og Tertiær, i fiskeleret, først blev beskrevet og den besøges af mange geologer, studerende og turister hvert år.
Hvor Stevns Klint længe har været en berømt lokalitet både nationalt som internationalt så har den nylige optagelse på UNESCO’s verdensarvliste bidraget til at promovere geologien som videnskab og som en naturværdi.
Det ønsker DGF at fejre ved at arrangere denne ekskursion.
Morten Bjerager vil være vores guide på hele turen og fortælle os om Stevns Klints geologi og undervejs gør vi stop, hvor Ane Schrøder fra det lokale Østsjællands Museum, vil give os et indblik i arbejdet med at blive verdensarv og hvad det betyder for området.
Vi slutter af med et besøg på Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, hvor Morten vil give os en eksklusiv rundvisning i de underjordiske gange 18 meter nede i Danienkalken.
Hold øje med DGF’s hjemmeside, hvor det endelige program og tilmelding snart vil blive slået op.