• Årsmøde
• Nyheder

Vand er grundlaget for alt liv på jorden og for vores civilisation. Grundvandet og drikkevandet er en fælles ejendom, og der har været politisk enighed om, at drikkevand skal indvindes fra giftfri grundvandsmagasiner.
Miljøstyrelsen og Miljøministeriet har nu forladt forsigtighedsprincippet, og i dag tillades nedsivning af ”ikke relevante” sprøjtegiftrester i koncentrationer på 0,75 µg/l mod tidligere 0,1 µg/l, samtidig med at Miljøstyrelsen tillader, at alle sprøjtegifte må nedsive til grundvandet i koncentrationer på 0,1 µg/l i gennemsnit pr år.
Siden 1956 har der i Danmark været anvendt 5-600 forskellige sprøjtegifte, og nogle sprøjtegifte omsættes til mange nedbrydningsprodukter, som uheldigvis kan findes i drikkevandet. I dag anvendes der ca. 170 godkendte giftstoffer i landbruget, og en del af disse godkendte sprøjtegifte ved vi ender i grundvandet, når giftstofferne udsprøjtes på marker og andre steder. Meget grundvand der indvindes i dag, er 30 til 50 år gammelt. Derfor er det naturligt at det er gamle sprøjtegiftrester der findes i grundvandet.
Men også godkendte sprøjtegiftrester er i dag på vej ned mod grundvandet. Det er særligt problematisk  i de indvindingsområder, hvor der allerede er fundet sprøjtegifte i det gamle grundvand. da disse fund vider en sårbarhed overfor denne forureningstype.
For at genskabe rent grundvand, og for at undgå at landbruget og myndighederne gentager fortidens synder, er det på høje tid at forbyde brug af alle typer sprøjtegifte i vandværkernes indvindingsområder.
Noget må gøres – eller skal vores børn og børnebørn drikke vand med mange giftstoffer i høje koncentrationer?. Det er på tide, at vi forlader ”forureneren betales princippet”, og at vi i stedet bruger pengene på af beskytte grundvandet i de områder, hvor fremtidens drikkevand dannes. Måske kan vi også fremover undgå brug af fungicider til korn, hvor udbredt,  gentagne sprøjtninger og dårlig dyrkningspraksis har medført resistente skimmelsvampe, som kan være dødelige for svækkede mennesker og udvaskning til grundvandet. Ligesom vi selvfølgelig bør undgå stigende udvaskninger af næringsstoffer til både grundvand og til overfladevand.

Fra FN’s verdensmål nr. 6 Rent vand og Sanitet, med nogle underpunkter som Danmark skal opfylde:
6.3 Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres  ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer,  og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.
(6.4 Inden 2030 skal effektiviteten af vandforbrug indenfor alle sektorer væsentlig øges, og der skal sikres bæredygtig opsamling og forsyning af frisk vand for at imødekomme vandknaphed, og for at reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt.)
6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes.

Indvindingen af geotermisk energi buldrer fremad på verdensplan, og i den danske undergrund findes en geotermisk ressource, der langt overgår den samlede energimængde produceret fra Danmarks Nordsøolie. Geotermi er en vedvarende energikilde, der også i Danmark har potentiale for at blive en vigtig brik i den grønne omstilling til bæredygtig energi, hvor et energimix bestående af sol- og vindproduceret el og varme fra geotermi vil være en optimal løsning. Undergrunden rummer i størstedelen af landet egnede geotermiske reservoirer, der især er ideelle at udnytte i byer, hvor det varme vand kan anvendes til fjernvarme via etablerede distributionssystemer som erstatning for opvarmning via CO2-udledende brændsler. Geotermisk energi bliver i Danmark udvundet fra Trias og Jura sandsten, og et indgående geologisk kendskab til reservoirerne er essentiel for succesful vurdering af potentialet og valg af optimale borelokaliteter. Til dette formål kombineres studier af seismik, borelogs, sekvensstratigrafi, biostratigrafi, begravelseshistorie, kerneanalyse, porevæske, diagenese og proveniens for at kortlægge reservoirernes udbredelse og egenskaber. Storskala udnyttelse af den geotermiske ressource vil være mulig, når også de tekniske og økonomiske barrierer er overkommet, hvilket der arbejdes intenst på i disse år inden for forskning, industri og fra politisk hold.