Nyhedsbrev nr. 6 • Januar 2004

Hent nyhedsbrevet i pdf-format – 399 kB
velegnet til udskrivnin

Indhold

  • Kommende arrangementer
  • Bulletinen er kommet i Science Citation Index
  • Kåringer af DGF-artikler
  • DGF-publikationer på nettet
  • GEO – norsk tidsskrift med fokus på nordisk geologi
  • GeoSites i Danmark – geolokaliteter med international appel
Deadline for næste nummer af Nyhedsbrevet er:
5. marts 2004

Evt indlæg kan sendes til redaktøren

Kommende arrangementer

3. februar DGF foredrag:
Lars Henrik Nielsen & Peter Niels Johannessen: Skagen Oddes opbygning og aflejringsprocesser – den geologiske udvikling fra ca. 8000 år siden til i dag. Læs mere
19. februar
kl. 16.00
Generalforsamling med uddeling af Danmarks Geologipris samt foredrag.
Skrøner om DGF i anledning af foreningens 111 års jubilæum ved Svend Funder, Svend Stouge, Niels Henriksen (Oscar), Erik Nygaard og John Korstgård. Læs mere .
2. marts DGF foredrag:
Finn Surlyk: The dynamic chalk sea floor: Seismic data and photogrammetry of the Stevns Klint area reveal long-lived contour current systems influencing bathymetry. Læs mere .
Flere arrangementer er i støbeskeen – nærmere oplysninger i næste nyhedsbrev .

Bulletin of the Geological Society of Denmark i Science Citation Index og Current Contents

Så lykkedes det endelig – Bulletinen er kommet i Science Citation Index. Dette er af stor betydning for tidsskriftets internationale status, idet artikler udgivet i Bulletinen nu vil indgå i Current Contents og tælle med i de opgørelser der laves over citeringer af afhandlinger.

Kåring af den mest betydningsfulde DGF-artikel gennem tiderne samt årets DGF-afhandling

Som en nyskabelse i DGF vil der blive uddelt en præmie ved den årlige generalforsamling for årets DGF-artikel. Hvilken denne er, afgøres af medlemmerne ved en afstemning hvor der kan stemmes på artikler både fra Bulletinen og fra Tidsskriftet.I anledning af foreningens 111 års jubilæum den 16. januar 2004 vil man også kunne nominere ’den mest betydningsfulde DGF-artikel gennem tiderne’. Nomineringerne lægges på hjemmesiden efterhånden som de indløber. Nomineringer må gerne bringes under pseudonym, men afsenderen skal være bekendt for bestyrelsen.

Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort på generalforsamlingen hvor der også vil blive trukket lod om en præmie blandt dem, der har stemt på henholdsvis den mest betydningsfulde og på årets afhandling.

Årets afhandling vil sammen med den ’den mest betydningsfulde gennem tiderne’ blive gjort tilgængelig for alle på foreningens hjemmeside som pdf-fil.

Du kan afgive din stemme på hjemmesiden indtil 16. februar 2004.

Top

DGF-publikationer på nettet – en ny service for medlemmer

Som en ny service for DGF’s medlemmer kan man nu hente afhandlingerne fra de nyeste DGF-publikationer på foreningens hjemmeside som pdf-filer. Det forventes at alle artikler tilbage til 1999 vil tilgængelige i løbet af 2004. Adgang til denne service kræver en kode, der vil blive fornyet hvert år efter sidste frist for betaling af medlemskontingent er udløbet.

Generalforsamling
med uddeling af Danmarks Geologipris

torsdag den 19. februar 2004 kl. 16:30 – 19:00 med efterfølgende spisning

Geologisk Museum, Øster Voldgade 5–7

Kl. 16:30: Velkomst og uddeling af Danmarks Geologipris 2003
Kl. 16:45: DGF-skrøner fortalt af Svend Funder, Svend Stouge, Niels Henriksen (Oscar), Erik Nygaard og John Korstgård.

DGF – en revolutionær forening

Om aftenen mandag den 16. januar 1893 på en Café på Søtorvet skabtes DGF – som ’de unges revolution mod det bestående’. Senere var DGF krumtappen om adskillige faglige og/eller personlige uoverensstemmelser og foreningen deltog aktivt i stridighederne. Der findes flere situationer hvor foreningen fremsatte sin mening og officielt støttede en af parterne i en herskende konflikt.

Hør om farverige personligheder, skandaler og andre store og små begivenheder i dansk geologi, dengang alle studerende var medlem af foreningen.

Kl. 17:45: Pause med forfriskninger
Kl. 18:00: Uddeling af prisen for årets DGF-afhandling samt lodtrækning om præmie blandt forslagstillerne til ’den mest betydningsfulde DGF-afhandling gennem tiderne’.
Kl. 18:05: Generalforsamling

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for år 2003 – se i øvrigt Geologiskt Tidsskrift 2003, hæfte 2, udkommet december 2003. (pdf-fil, 44 kB)
3. Aflæggelse af regnskab
4. Budget for år 2004
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af revisorer
8. Valg af formand
9. Sammenlægning af foreningens legater til ét legat – se vedlagte forslag til nye vedtægter (pdf-fil, 22 kB)
10. Nye vedtægter for DGF – se vedlagte kommenterede forslag fra bestyrelsen (pdf-fil, 185 kB)
11. Revision af fundats for Steno Medaljen – se vedlagte begrundede forslag fra bestyrelsen (pdf-fil, 15 kB)
12. Eventuelt

Der var ikke indkommet forslag fra medlemmer ved udløbet af indsendelsesfristen d. 1. december 2003.

Kl. ca. 19:00 vil der være mulighed for at deltage i en middag i kantinen på Geologisk Museum formedelst 50 kr/medlem inkl drikkevarer; prisen for ikke-medlemmer er 150 kr.

Bindende tilmelding er nødvendig, enten pr post til:
Dansk Geologisk Forening, Geologisk Museum. Øster Voldgade 5-7, 1350 København K.
eller pr. e-post til sekretariat [at] 2dgf [dot] dk
senest den 16. februar. Husk at opgive navn, adresse og meget gerne medlemsnummer – betaling vil blive opkrævet ved selve mødet.

Sammenlægning af foreningens legater (fonde)

På generalforsamlingen i 2003 fik bestyrelsen opbakning til at arbejde for at foreningens legater (ofte benævnt som fondene) sammenlægges til ét legat, der på denne måde vil blive langt lettere at administrere. Bestyrelsen har fremsendt et forslag til sammenlægning af legaterne til Civilretsdirektoratet, som har svaret, at en sammenlægning kun kræver godkendelse på en generalforsamling, idet der er tale om legater snarere end fonde.

Bestyrelsen forslår derfor at ‘K. J. V. Steenstrups Geologiske Ekskursionslegat’, ‘Ingeniør Ad. Clements Legat til Fremme af Dansk Geologisk Forenings Virksomhed’ og ‘Rejselegat til støtte for nordiske geologiske gæsteforedrag’ sammenlægges til ét legat som herefter benævnes ‘Ingeniør Ad. Clements legat til fremme af Dansk Geologisk Forenings virksomhed’. Forslag til ny fundats er vedlagt (pdf-fil, 22 kB).

Nye vedtægter for DGF – hvorfor dog det?

I forbindelse med skift af bankforbindelse kom der fokus på foreningens love. Banken påpegede at det var nødvendigt at det af loven/vedtægterne fremgår hvem der tegner foreningen, og alene derfor er det nødvendigt med en ændring. Når vi nu alligevel skulle at lave ændringer, kunne vi lige så godt gå lidt mere grundigt til værks, dels fordi de gamle love efterhånden hører en svunden tid til og dels fordi de er meget uoverskuelige.

Bestyrelsen har derfor udarbejdet et forslag til nye vedtægter, der naturligvis er solidt funderet i de gamle love, men som tager højde for de nødvendige ændringer m.h.t. tegningsret og samtidig giver et langt bedre overblik over indholdet.

Bestyrelsen håber naturligvis at medlemmerne tager godt imod forslaget og at det kan vedtages på generalforsamlingen, således at det ikke skal sendes til urafstemning blandt alle medlemmer. Vi har vedlagt forslaget til de nye vedtægter i en form så de kan sammenlignes med de gamle love. Det skulle således være nogenlunde let at danne sig et overblik over de ændringer bestyrelsen foreslår. Se forslag fra bestyrelsen (pdf-fil, 185 kB)

Top

GEO – fokus på nordisk geologi

Med dette nyhedsbrev følger et nummer af GEO, som er et norsk tidsskrift der beskæftiger sig med aktuelle emner inden for geologi – mest med fokus på norske emner, der dog sagtens kan interessere en dansk læser. DGF har fået mulighed for at distribuere det nyeste nummer af bladet, der er helliget nordisk geologi, til sine medlemmer, og vi håber det vil blive vel modtaget. Læs blandt andet om olieefterforskning ud for Vestgrønland, de nordiske geologiske undersøgelsers aktiviteter, om Geocenter København og ….om DGF! Derudover er der en masse anden spændende læsning i hæftet, og vi kan i øvrigt henvise til GeoAktuelts hjemmeside som indeholder et væld af oplysninger, viden og nyttige links.

GeoSites i Danmark – geolokaliteter med international appe


Stevns Klint er et af forslagene til danske GeoSites, som er af international betydning. Foto Ole Malling.
lEngagerede geologer og geografer identificerede i 1997 et halvt hundrede danske geo-lokaliteter med international videnskabelig værdi og betydning. Hensigten var at udforme et dansk bidrag til en international oversigt som støtte til tiltag for bevarelse og beskyttelse.
Efter at arbejdet i et par år har ligget stille har GEUS i 2003 påtaget sig at organisere færdiggørelsen af et bidrag vedrørende oplæg til danske GeoSites. Den oprindelige opfordring til at lave en oversigt kom fra IUGS (International Union of Geological Societies) til Nationalkomiteen for Geologi, på hvis foranledning DGF og det Kongelige Danske Geografiske Selskab (KDGS) tog initiativ til at identificere mulige danske GeoSites.I en senere fase vil de foreslåede danske GeoSites blive sammenlignet med analoge lokaliteter i de omkringliggende lande med henblik på at udvælge det internationalt bedste eksempel på det pågældende geologiske eller geografiske emne som et internationalt GeoSite.I alle europæiske lande bruges den samme skabelon til beskrivelse af lokaliteterne. Ud over en del administrative oplysninger skal de foreslåede lokaliteter beskrives kortfattet, men dækkende, og der skal så vidt muligt samles en liste over videnskabelige referencer for de enkelte lokaliteter.

Det er planlagt at samle alt dette materiale vedrørende lokaliteterne i løbet af foråret 2004 og at holde et møde for bidragyderne, incl. de nye som måtte komme til, i maj 2004. Mødet skal diskutere og prioritere lokaliteterne og udarbejde et samlet forslag til danske GeoSites. Opbakningen fra foreningerne er en forudsætning for udpegningen af mulige GeoSites, idet det forudsættes at der er generel opbakning til listen før den lanceres internationalt. Efter omarbejdning hen over sommeren lægges forslaget derfor på nettet og der afholdes et afsluttende åbent diskussionsmøde, som organiseres af DGF og KDGS i fællesskab, i september 2004, hvor det danske forslag færdigbearbejdes.

Erik Nygaard og Merete Binderup ; GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K

Top

Skagen Oddes opbygning og aflejringsprocesser:
den geologiske udvikling fra ca. 8000 år siden til i dag

Lars Henrik Nielsen & Peter Niels Johannessen
GEUStirsdag den 3. februar kl. 16:00
Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7

Hent abstract i pdf-format (130 kB)

Udviklingen af Skagen Odde begyndte for 7–8.000 år siden og fortsætter i dag. På grund af hævningen af landet, der har oversteget den samtidige havstigning, er de geologiske lag der opbygger odden, synlige i kystklinterne langs oddens nordvestkyst. De kan derfor undersøges og relateres til de processer, der har dannet dem. Skagen Odde kan derfor betragtes som et gigantisk fuldskala laboratorium, hvor der direkte kan drages sammenligning mellem bevarede geologiske lag og de marine processer, der gennem årtusinder har ført til oddens dannelse.

En række sedimentologiske profiler er opmålt, og de viser at den midterste til nordlige del af odden er opbygget af fire karakteristiske sedimentære enheder: (nederst) storm sandslag, barre-rende aflejringer, strandaflejringer og tørvelag (øverst). Processerne der har dannet lagene vil blive diskuteret og sammenlignet med de processer, der virker langs odden i dag.
Undersøgelserne af Skagen Odde har ført til formulering af en deskriptiv sedimentologisk-morfologisk model, der vil blive diskuteret. Modellen er blandt andet blevet brugt som inspiration i forbindelse med en beskrivelse og tolkning af et kompliceret og dybt begravet jurassisk oliefelt på norsk sokkelområde.

På en lokalitet i oddens proksimale til midterste del, forstyrrer et usædvanlig stenlag den vertikale opbygning. Forskellige bud på aflejringsprocesser vil blive præsenteret. Stenlaget blev dannet for ca. 7.000 år siden nogenlunde samtidig med en meget stor undersøisk skred: Storregga skredet i Nordsøen vest for Norge. Skredet medførte dannelsen af store tsunamibølger – jordskælvsbølger. Aflejringer fra disse bølger er påvist både i Skotland og Vestnorge. Det er sandsynligt at stenlaget i Skagen Odde er aflejret af tsunamibølger initieret af Storregga skredet.

Lars Henrik Nielsen & Peter N. Johannessen har begge taget deres M.Sc. og Ph.D. i geologi på Geoloisk Institut, Københavs Universitet. Begge er ansat på som seniorforskere i Stratigrafisk Afdeling på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, hvor de arbejder med stratigrafi og sedimentologi i Danmarks undergrund; især mesozoiske sedimenter. De har tidligere arbejdet med Pleistocæne oddesystemer ved Lyngså syd for Sæby i Vendsyssel.

The dynamic chalk sea floor:
Seismic data and photogrammetry of the Stevns Klint area reveal long-lived contour current systems influencing bathymetry

Finn Surlyk
Geological Institute, University of Copenhagen

tirsdag den 2. marts kl. 16:00
Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7

Hent abstract i pdf-format (130 kB)

Stereo-photogrammetric mapping of the 12 km long sea cliff Stevns Klint in cooperation with Tove Damholt and Morten Bjerager provides the first complete profile of the cliff since 1853. The method allows projection of the digitally recorded data representing all bedding planes, flint bands and hardgrounds onto planes parallel to the main lines of section. The result is a stunning picture of one of the World’s finest examples of a biogenic carbonate mound complex.

New seismic data recorded offshore Stevns Klint by Holger Lykke-Andersen and Finn Surlyk necessitate a complete re-evaluation of chalk deposition and palaeoceanography. The data show that the c. 1 km thick chalk succession is not neatly horizontally bedded as should be expected from a pelagic sediment composed mainly of micron-sized coccoliths. In contrast a system of valleys and ridges characterised the chalk sea floor from CenomanianTuronian time and persisting until its demise in the early Cenozoic. The ridge-valley system has wavelengths in the kilometre scale and amplitudes up to 150 m and is traced onshore to the Stevns peninsula based on shallow well data. The bathymetric relief is mainly of depositional nature, but erosion, bypass and condensation can also be recognized. The ridge-valley system is oriented roughly NWSE, parallel to the Tornquist Zone, which was a prominent topographic feature formed by inversion tectonics along the NE margin of the Danish Basin. The ridges and valleys are interpreted as controlled by a system of bottom currents flowing parallel to bathymetric contours along the length of the Tornquist Zone.

The chalk sea floor was thus a highly dynamic environment influenced by long-lived current systems, which controlled the formation of a rather dramatic sea-floor relief. Outcrop, well and oil field data should be re-examined in this light and be integrated into a broader picture of the Late Cretaceous cool-water carbonate province.

Finn Surlyk received his cand. scient. (M.Sc.) degree in 1968 and subsequently a Ph.D in 1971, both from the University of Copenhagen. From 1971 to 1980, he worked as an Associate professor at the University of Copenhagen and received a dr.scient. degree in 1978. Finn Surlyk then became Head of the Petroleum Geology Department of the Geological Survey of Greenland (GGU) from 1981 to 1984. From 1984 to 1989 he worked as Research Professor at the GGU, and has since 1989 been Professor at the University of Copenhagen. During his research career Finn Surlyk has published more than 141 papers in international journals.

Top