| Hent nyhedsbrevet i pdf-format – 426 kB velegnet til udskrivning |
Indhold
|
| 25. august: kl. 16:00 |
Depositional evolution and conceptual play models for the Palaeogene of the Faroe–Shetland Basin Gregers Dam, DONG Læs mere |
| 13. september: kl. 16:00 |
Offshore Sydvestgrønland: stratigrafi, struktur og oliepotentiale Aage Bach Sørensen (GEUS) Læs mere |
| 20. september: kl. 19:00 – 21:00 |
Temamøde om fremtidige muligheder for olieefterforskning i Danmark set i lyset af 6. udbudsrunde Program |
| 12. oktober: kl. 16:00 |
En vulkanprovins fødes. Temamøde om den palæogene vulkanisme i Vestgrønland Program |
| 27. oktober: kl. 10:30 – 17:00 |
DGF Grundsvandsmøde 2005 Endeligt program |
| 15. november kl. 19:00 – 21:00 |
Global opvarmning? Temamøde om Grønlands indlandsis og havisen i polarhavene Endeligt program |
| 8. december: kl. 19:00 – 21:00 |
Alfred Wegener Temamøde Foreløbigt program |
En gave til Dansk Geologisk Forening |
DGF har fra boet efter Svend Valdemar Sølver (se nekrolog i Geologisk Tidsskrift 2004, hæfte 2) modtaget en meget værdifuld gave, nemlig et smukt indbundet og komplet sæt Meddelelser om Grønland.
DGF er forpligtet til at sælge værket og lade indtægten tilfalde K.J.V. Steenstrups geologiske Exkursionslegat som – efter sammnelægningen af DGF’s fonde i 2004 – nu er en del af Ingeniør Ad. Cléments Legat til Fremme af Dansk Geologisk Forenings Virksomhed.
Salget af værket er nu overdraget til Bruun Rasmussens Auktionshus, og en foreløbig vurdering antyder at foreningen kan forvente at få omkring 70 000 kr. for værket som formentlig vil komme på international auktion i slutningen af november. Det er sjældent at DGF modtager gaver, især i denne størrelsesorden, og vi er meget taknemmelige for denne storslåede gestus over for dansk geologi fra Svend Valdemar Sølver og sender en stor tak til hans familie.
Top
Logokonkurrence – endnu en gang |
DGF har tidligere på året forsøgt sig med en logokonkurrence, der dog hverken resulterede i ret mange forslag og heller ikke i en umiddelbar vinder.
Derfor har bestyrelsen besluttet at forlænge logokonkurrencen – eller rettere genudskrive den – og går du med en lille (eller stor) grafiker i maven, eller har du bare en god ide, har du hermed muligheden for byde ind på et nyt logo til foreningen som gerne må være:
• enkelt og overskueligt og derfor hurtigt at forstå/genkende
• brugbart både i en engelsk- og en dansksproget version
• brugbart både i farver og sort/hvidt
• brugbart i både stort og lille format
Derudover håber vi at forslagene kan indarbejde følgende forhold, som logoet bør reflektere:
• at DGF er en samlende forening for mange fagdiscipliner
• dansk geologi
• at geologien har lange traditioner (eksempelvist ofte symboliseret med en hammer, men ikke noget krav), men også er en del af moderne industriproduktion (fx vand, olie, minedrift etc., men ikke noget krav)
Foreningen er ikke meget velhavende, men vi udlover alligevel 2000 kontante kroner (eller et tilsvarende antal flasker vin eller lignende efter eget valg) til det vindende forslag. Anden- og tredjepladsen må desværre nøjes med en bedre flaske vin – samt naturligvis æren.
DGF forbeholder sig dog ret til ikke at benytte de indsendte forslag, ligesom DGF opnår rettighederne til det vindende logo.
Indsend dit forslag (med posten) til DGF’s Sekretariat, Øster Voldgade 5, 1350 København K
inden mandag den 21. november 2005.
Skriv ikke navn på selve forslagene, men husk dit navn på kuverten. Sekretariatet nummererer de indsendte forslag, så dommerpanelet ikke kender navnene på forslagsstillerne.
Send IKKE forslag med e-post idet det kan blokere vores postkasse (det skete nemlig sidst).
Forhåbentlig vil det nye logo kunne præsenteres på DGF’s generalforsamling i 2006.
Top
Danmarks Geologipris 2005 – indkaldelse af forslag |
DGF’s medlemmer opfordres til at komme med forslag til kandidater til Danmarks Geologipris 2005.
Prisen tildeles en person eller gruppe af personer, som inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, som i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi.
Prismodtageren eller prismodtagerne skal endvidere være – eller have været – ansat ved en offentlig institution eller privat virksomhed i Danmark eller Grønland.
Send dit forslag til DGF senest den mandag den 24. oktober. Send en mail til sekretariat [at] 2dgf [dot] dk.
Geologisk ekskursion til Island 24/6 – 1/7 2006 |
|
Ja, du læser rigtigt! DGF forsøger sig nu med en udlandsekskursion, og hvad er mere oplagt i denne sammenhæng end en tur til Island. Island er et naturligt laboratorium for vulkanske processer i forbindelse med hot spots og er samtidig det eneste sted på Jorden hvor en aktiv midtoceanryg findes over havniveau. Ekskursionen vil gå til lokaliteter, der illustrerer magmatiske (især vulkanske) og tektoniske processer generelt. Specielt vil tilvæksten af lithosfære i riftzonen mellem den amerikanske plade og den eurasiske plade på Island samt de hydrotermale processer i forbindelse med afkølingen af de magmatiske bjergarter blive illustreret. |
|
|
Ekskursionen, som vil blive ledet af Paul Martin Holm, lektor ved Geologisk Institut, Københavns Universitet, vil bl. a. omfatte den vestlige riftzone fra Reykjanes til Thingvellir (hvor man kan se subæriske og submarine vulkanformer, bjergarter, strukturer og hydrotermal aktivitet), sydislands seizmiske zone (Geysir og sporene efter 2000-jordskælvet); udvidelsen den ny riftarm i Sydisland (Hekla, Torfajökull, Eldgjá, Laki, Thorsmörk, sprækkevulkanisme, stratovulkaner, hydrotermal aktivitet og omdannelse o. m.a.). Du vil i den kommende tid kunne læse mere om planerne på DGF’s hjemmeside. Vi vil her gennemføre en lille spørgeskemaundersøgelse, hvor vi dels vil lodde interessen, dels undersøge hvilke forhold deltagerne ønsker at deltage under (fx telt vs hotel, max pris etc) . Men allerede nu kan vi meddele at det er planen at deltagerne møder i Reykjavik lørdag d. 24/6 kl. 9 og ekskursionen slutter samme sted tidligt fredag aften d. 30/6. Da deltagerne selv må sørge for transport til og fra Island vil vi sørge for at endeligt program og priser for selve ekskursionen vil foreligge i tilpas god tid til at det skulle være muligt at bestille billigbilletter til Island. |
|
Ny DGF hjemmeside |
DGF’s hjemmeside er i disse uger under teknisk omlægning og opgradering. Inden længe vil www.2dgf.dk derfor pludselig se lidt anderledes ud og få nogle nye funktionaliteter, bl. a. RSS (Really Simple Syndication) som bruges til at få nyheder og andet ”serveret” direkte i dit postprogram, din browser eller i et specielt RSS-læser-program.
Da omlægningen imidlertid er ret omfattende, er det ikke helt sikkert at alt virker som det skal (selv om der naturligvis lægges et stort arbejde i at det burde), vil vi allerede nu bede om lidt tålmodighed og især at man melder evt fund af fejl til webredaktøren hvis e-post adresse er at finde på hjemmesiden (hvis den da ikke er smuttet ved en fejl).
Hjemmesiden vil efter omlægningen kunne administreres af en bredere personkreds som ikke nødvendigvis behøver at være netnørder (bl.a. vil klubberne kunne få egne områder med selvstændige webredaktører).
Depositional evolution and conceptual play models for the Palaeogene
|
Key play of the North Atlantic
The Palaeogene play is one of the key plays in the North Atlantic containing significant accumula-tion of both oil and gas in basins along the margin. In the Faeroe-Shetland Basin the deep-water clastic sediments of Paleocene age have been the main target for hydrocarbon exploration since the discovery of the Foinaven Field in 1992. DONG’s engagement in the basin started with three licences granted in the Faeroe Islands First Licensing Round in 2000 and UKCS 19th Licensing Round in 2001, the former leading to the Marjun discovery in 2002. Since then DONG’s Faeroe-Shetland portfolio has been expanded notably and now includes 18 licences. DONG participated in the drilling of 2 exploration wells and 2 appraisal wells in the Faeroe-Shetland Basin in 2004, resulting in the new exciting discovery Rosebank/Lochnagar.
Tectonic setting and basin development
The Palaeogene play is closely related to processes controlling Late Cretaceous – Early Paleocene rifting and Paleocene – Early Eocene volcanism. The rifting episode and magmatic underplating was thus associated with substantial uplift and repeated erosion along the basin margins leading to in-creased sediment input into offshore basins.
Primary control on sediment input points are the presence of northwest-southeast trending lineaments related to major transfer elements. Accommodation space was generated in the centre of the basin mainly due to post-rift thermal subsidence. The basin was subsequently filled with siliclastic sediments, which were deposited in environments ranging from shelfal to deep-water.
The first phase of uplift and denudation of the Shetland Plat-form occurred in the Early Paleocene (T10s) and caused large volumes of sand to be shed into the basin from both the Shetland Platform and East Greenland. Deposition was controlled by the underlying end-Cretaceous fault-induced topography and sediments of this age form the reservoir for the Marjun discovery. A thick mudstone succession directly overlying the T10 reservoir sandstones is present throughout most of the basin providing an efficent regional seal. Submarine fans contin-ued to fill the basin-floor deeps, then progressed to onlap and cover the basin-floor highs and basin margins (T20s). The system continued to develop into a number of deep-water sand progradations (T30s), with sand input still from both East Greenland and the Shetland Platform. Wells drilled in the Faeroes sector have encountered large quantities of deep-marine sand at this level and have proved detrimental to the petroleum system, as sealing lithologies have been poorly developed. In contrast to the basin-floor areas, slope canyon sand deposits are separated by background deep ma-rine mudstones along the basin margin. During T35 times a major wedge of mudstones accumulated to form the top seal for the Foinhaven and Schiehallion Fields. A mudstone succession at approxi-mately same level also developed further north providing a regional pressure seal for the Laggan and Laxford discoveries.
Following the deposition of the Kettla Tuff, sediment input from East Greenland declined and sediments were now mainly derived from the uplifted Scottish Highlands. Two major progradational packages were developed at T38 and T40 times and the deep-marine basins gave in to paralic deposition. The major extrusive igneous activity commenced during deposition of the Flett Forma-tion at T40 times and a large restricted basin was created between the prograding lavas from north-west and the prograding deltas from south-east. Igneous activity continued during the T45 interval and flood basalt lavas sourced from northeast are interbedded with siliciclastic paralic sediments sourced from south-east along the Faeroes and British borderline.
The end of the T40s interval was characterised by culmination of a major uplift event and the development of a regional unconformity at the base of the Balder Formation. This event was followed by a dramatic rise in relative sea-level which has been attributed to the removal of astenospheric thermal support from the Faeroes-Shetland region. Deep marine conditions were re-established across the basin in Lower Eocene times with deposition of a major basin-floor fan system that forms the reservoir of the Tobermory gas discovery.
Post-rift subsidence continued throughout the Cenozoic, punctuated by multiple compressional phases, possibly associated with relocations in the oce-anic spreading centre and its interaction with the Icelandic Mantle Plume.
Source rock
The main source rock in the Faeroe-Shetland Basin is the Kimmeridge Clay Formation. The Middle Jurassic Heather Formation may also have contributed to some degree. The KCF has excellent source rock properties with TOC values ranging from 3 to 13% and HI values between 150 and 420 mg/g.
|
||
Lady Franklin Bassinet, som indeholder en tyk succession af kretassiske og kænozoiske sedimenter, udgør den vestligste del af offshoreområdedet ud for Sydvestgrønland. Riftning startede i tidligste Kridt i Davis Strædet og Labradorhavet og et antal bassiner blev herved dannet. I løbet af Kridttiden uddybedes bassinerne og blev desuden i midt og sen Kridt udsat for kraftige tektoniske påvirkninger med blokforkastning, hævning og erosion til følge.
I Tidlig Kridt aflejredes overvejende grovklastiske sedimenter i bassinerne, hvorimod muddersten er dominerende i Sen Kridt. Her er der også aflejret sekvenser med potentiale som kilde- og reservoirbjergarter. Omkring grænsen Øvre–Nedre Kridt (Santonien) er der afsat en sekvens, formentlig i forbindelse større riftbevægelser, med sandstensvifter som formentlig udgør et hovedmål for mulige fund af hydrokarboner.
Kildebjergarter af tidlig og sen kretassisk alder forekommer i marine sedimenter ud for Østcanada og på land i det centrale Vestgrønland og det nordlige Canada, og kan derfor også forventes at forekomme i havområderne ud for det sydvestlige Grønland. Specielt er gode potentielle kildebjergartsintervaller af tidligste Sen Kridt alder, der forekommer i Kanguk Formationen på Ellesmere Island i det nordlige Canada, her interessante.
I Lady Franklin Bassinet forårsagede Paleocæn (Selandien) vulkanisme aflejring af store basaltmægtigheder oven på den kretassiske lagserie af sand- og lersten. Mod nordøst består Hecla og Maniitsoq eruptionsområderne typisk af seismisk transparente plateaubasalter af op til omkring 200 m tykkelse. Basalterne blev aflejret i et område med mindre end 100 meters vanddybde. Mod syd blev en tykkere succession af basalter aflejret på dybere vand, og en basaltø med et fremtrædende op til 700 m højt escarpment blev dannet.
Vulkanismen var associeret med til tider kraftig tektonisme. En serie hævningshændelser og NV–SØ- strygende strike-slip forkastningsaktivitet prægede tidlig og mellem Paleocæn tid. I Sen Paleocæn til tidligste Eocæn startede indsynkning og aflejring igen i området p.g.a. ændring af det tektoniske regime til et SV–NØ ekstensionelt system. Disse sedimenter af Thanetien alder er bl. a. kendt fra den canadiske Hekja O-71 boring vest for Lady Franklin Bassinet. Der forekommer her lersten med intervaller med et muligt kildebjergartspoteniale.
Aflejringen af denne succession sluttede i det tidligste Eocæn med en regression hvor gode reservoirsandsten blev aflejret, hvori gas/kondensat forekomsten på 2,3 TCF i Hekja O-71 boringen blev gjort. Regressionen er sket i sammenhæng med ændring af spredningssystemet i Labradorhavet og begyndelsen på den nordatlantiske spredning, som medførte starten på en sinistral N–S rettet strike-slip forkastningsaktivitet op gennem Davis Strædet og dannelsen af Ungava forkastnings systemet. Ny indsynkning og sedimentation fulgte i Tidlig Eocæn indtil en større regression omkring grænsen Nedre–Mellem Eocæn igen midlertidigt standsede sedimentationen i alle bassinerne ud for Sydvestgrønland.
Indsynkning og aflejring af primært grovklastiske sedimenter tog igen fart i Mellem – Sen Eocæn indtil en større afbrydelse som følge af at kompression i Davis Strædet totalt ændrede forholdene, måske som følge af kollision af det nordvestlige Grønland og Baffin Island samt oceanbundsspredning langs den nydannede Kolbeinsey Ryg. En stor unkonformitet blev herefter dannet i Oligocæn – Tidlig Miocæn tid. Erosionen var dyb på den sydlige shelf, en hiatus der spænder over 39 mill år blev dannet; mod nord er den kun ca. 19 mill. år lang.
I Neogen tid ændrede det tektoniske regime sig dramatisk i begyndelsen af Mellem Miocæn tid, hvor indsynkning af hele det Vestgrønlandske offshore område begyndte, i alt over 1800 meter indtil nu. I depocentret NØ for Lady Franklin Bassinet er der aflejret op til 700 m neogene sedimenter. Disse forhold har dannet muligheder for dannelse af hydrokarboner i de potentielle kretassiske kildebjergarter i bassinerne på den sydvestlige grønlandske shelf, bl. a. i Lady Franklin Bassinet, hvor disse bjergarter netop nu befinder sig i en optimal dybde for oliedannelse. De nye kortlægninger og undersøgelser, som her præsenteres, har således gennem en ny tolkning af de stratigrafiske og strukturgeologiske forhold bidraget til en forbedret forståelse af den geologiske udvikling af havområdedet ud for Sydvestgrønland, ligesom mulighederne for fund af kulbrinter kan ses i et mere optimistisk lys end tidligere.
Top
Fremtidige muligheder for olieefterforskning i Danmark
|
Introduktion
Efterforskningsponentialet i den danske del af Centralgraven og tilgrænsende områder – er der stadig noget at komme efter?
Flemming Ole Rasmussen (Energistyrelsen)
I forbindelse med åbningen af den sjette udbudsrunde har Energistyrelsen givet nogle ’appetitvækker-præsentationer’ for interesserede internationale olieselskaber. Materialet fra disse præsentationer bliver nu gjort tilgængelig for et bredere forum.
Præsentationen giver en kort oversigt over den hidtidige efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark. Mulighederne for at gøre nye fund i de allerede velkendte kalkreservoirer belyses, ligesom mulighederne for at gøre fund dybere end hidtil antaget berøres. Endelig diskuteres hvor langt efterforskningen er nået i områderne både øst og vest for de kendte felter i den danske del af Centralgraven.
Spørgsmål vedrørende udbudsbetingelser, tidsfrister mv. vil kunne besvares.
Uddybende geologiske foredrag
Reservoirsandsten og riftudvikling: De tidlige riftfasers indflydelse på aflejringen af Mellem Jura reservoirsandsten
Jan Andsbjerg (GEUS)
Igennem Mellem Jura udvikler Nordsø-riften sig i den danske del af Centralgraven sig fra den tidligste rift-initieringsfase til begyndende rift klimaks. Denne udvikling afspejles i aflejringsmiljøer og palæogeografi, og en forståelse af disse sammenhænge giver nye muligheder for at forudsige placeringen af gode reservoirsandsten.
Den tidlige rift-initieringsfase med indsynkning fordelt på mange spredte småforkastninger er karakteriseret ved en kystslette med meandrerende floder.
I den sene rift-initieringsfase koncentreres indsynkningen til færre sammenkædede forkastningsforløb og en begyndende halvgravsgeometri udvikles. Dette afspejles i aflejringen af tykke pakker af søsedimenter omkring bassin-aksen igennem Søgne Bassinet og Tail End Graven. Under efterfølgende fald i havniveau bliver de højtbeliggende områder mod sydvest eroderet af flettede floder mens nedskårne dale med esturarier udvikles i den nordøstlige del af området. Både fluviale og estuarine sandsten kan vise gode reservoiregenskaber.
Overgangen til rift-klimaks sent i Mellem Jura markeres ved en transgression fra nord i den dybeste del af Søgne Bassinet og Tail End Graven, hvorunder kystnære og lavmarine sedimenter aflejres. De lavmarine sedimenter, der optræder som kileformede sedimentpakker med udkiling i søværts retning, aflejres under transgression af en vippet bassinbund. De lavmarine sedimenter, der optræder med landværts udkiling, aflejres under den efterfølgende regression. Både de kystnære, transgressive aflejringer og de regressive, lavmarine aflejringer har vist gode reservoiregenskaber i Søgne Bassinet, men aflejringer af samme type kan tænkes at forekomme i en tilsvarende strukturel og stratigrafisk position i Tail End Graven.
Den påbegyndte transgression fortsatte i Sen Jura, hvor rift-klimaks afspejles gennem aflejring af op imod 5 km marine lersten som dermed danner segl over de mulige reservoirer.
Øvre jurassiske sandstensreservoirer og deres efterforskningspotentiale
Peter Johannessen (GEUS)
I den engelske og norske del af Nordsøen er der fundet meget store olie- og gasreserver i øvre jurassiske sandstensreservoirer. I den danske del af Centralgraven i Nordsøen har der været en del efterforskningsaktivitet på disse sandstensreservoirer, men olie- gas reserverne er dog indtil videre ikke så store som i England og Norge. Sandstenene i den danske del af Centralgraven erhovedsageligt aflejret på to måder: 1) ved stormprocesser nær kysteb og 2) og ved skredprocesser, hvor sand oprindeligt aflejret langs kysten er ført ud på langt større havdybder. Aflejringsmodellerne vil blive gennemgået. og mullighederne for identificering af hidtil uudforskede sandstensreservoirer vil blive berørt.
Nye muligheder for oliefund i kalken
Peter Frykman (GEUS)
Der er grund til optimisme efter fundet af Halfdan-feltet, som udgør en ny reservoirtype i kalken i Nordsøen. Halfdan viser at der kan være olieforekomster udenfor de kortlagte nuværende strukturer. Vigtige værktøjer til efterforskning er forståelsen af udbredelsen af overtryk i kalken og dets medvirken til at bevare porøsitet selv på store dybder, samt computersimulering af feltets fyldningshistorie som genvej til at forstå processerne bag dannelsen af den enkelte forekomst.
Petroleumsystemer i udbudsrundeområdet: Kildebjergarter, oliedannelse og migration
Torben Bidstrup (GEUS)
I forbindelse med forberedelserne til 6. udbudsrunde har GEUS foretaget en foreløbig 3D bassinmodellering i udbudsområdet, der tager udgangspunkt i kildebjergarter og kalibreringsdata som er analyseret i et stort antal boringer. Modelkonceptet antager migration i ”carrier beds” og åbne forkastninger. Derudover er det antaget at der findes et sammenhængende tyndt sandlag på toppen af kalken.
Modellen opererer med ”FlowPath Migration” og ikke fuld 3D ”DarciFlow”. Modellens cellestørrelse er 5×5 km og er derfor for grov til at modellere saltstrukturer og fyldning af oliefelter og der arbejdes defor videre med at forfine modellen. Kalibreringen af modellen viser at toppen af Jura er langt inde i olievinduet i den nordlige del af Centralgraven, men kun lige når ind i olievinduet i den sydlige del.
Modellen viser at såfremt der findes et sammenhængende sandlag på toppen af kalken er der mulighed for langdistancemigration af olie dannet i i Centralgraven langt ind på platformområderne øst for Centralgraven.
Top
En vulkanprovins fødes
|
|
I anledning af overrækkelsen af Danmarks Geologipris 2004 til Asger Ken Pedersen (Geologisk Museum), Lotte Melchior Larsen (GEUS) og Keld Dueholm (DTU) tidligere på året afholder DGF et temamøde om den vestgrønlandske vulkanprovins – en af de største og bedst udforskede i verden. Udforskningen af vulkanprovinsen og resultaterne heraf beskrives i fire foredrag. Et geologisk og fotogrammetrisk studium af den dynamiske udvikling af Nuussuaqbassinet. For omkring 60 mill år siden startede vulkanismen i det allerede etablerede Nuussuaqbassin. Området er nu en af den nordlige halvkugles mest velblottede vulkanprovinser. Gennem omfattende feltarbejde kombineret med fotogrammetriske studier af farvediapositiver optaget i felten har det været muligt at opnå en tredimensional beskrivelse af provinsen og en forståelse af den hastige palæogeografiske forandring, som især knyttede sig til den tidlige vulkanisme. Foredraget vil fokusere på udvalgte stadier i den vulkanske udvikling: overgangen fra marin til subaerisk vulkanisme og dannelsen af potentielle oliereservoirer; fokuseringen af udbrudssteder med sedimentkontaminerede magmaer i gamle forkastningszoner; fundet af talrige udbrudssteder af primitiv pikrit i store søer i randzonen af Nuussuaqbassinet. Endelig beskrives afslutningen af den tidlige vulkanske fase med den olivinrige bjergart pikrit til den efterfølgende plateaubasalt-vulkanisme præget af store lavastrømme af basalt Vaigat Formationen på Disko og Nuussuaq: Systematisk udvikling af dybe kappesmelter og periodisk kontamination på højt niveau i skorpen. I den vestgrønlandske vulkanprovins er den ældste del, Vaigat Formationen, enestående ved at bestå af meget olivinrige bjergarter, pikritter. Pikritsmelterne er dannet på ca. 100 km dyb i en meget varm asthenosfære, tolket som den islandske kappediapir. Størsteparten af smelterne nåede op til overfladen uden anden modificering end fraktionering af olivin. Kappesignaturen i smelterne er derfor tydelig, og der kan skelnes en udvikling over tid fra relativt forarmede, oceanbundsagtige smelter til mere berigede, Islandsagtige smelter, som dog aldrig bliver identiske med de moderne islandske smelter. Det skete gentagne gange, at smelter fangedes i magmakamre på højt niveau i sedimentpakken. Her reagerede de voldsomt med organisk-rige skifre, hvorved de undertiden reduceredes så stærkt, at der udfældedes sulfider og metallisk jern. Sulfider og metal har meget høje fordelingsforhold for ædelmetaller, og en stærk forarmning af disse metaller i nogle lavaenheder viser klart, at sulfid/metaludfældning har fundet sted i dybet. Derfor er muligheden for økonomisk interessante Cu-Ni-Pt-forekomster til stede. Syn-vulkanske søer og deres aflejringer, Nuussuaqbassinet i Paleocæn Vulkanismen i Nuussuaqbassinet medførte hastige ændringer i den paleocæne geografi. De syn-vulkanske klastiske sedimenter tiltager i tykkelse og varighed mod øst og repræsenterer marine, lakustrine og fluviale aflejringsmiljøer. Vulkansk opdæmmede søer er karakteristiske for Atanikerluk Formationen. En karakteristisk facies er skrålejrede breccier, som dannedes ved den søbred, hvor lavastrømme størknede til pude-fragmenter og glas. Andre dele af søerne var domineret af gråsort mudder, transporteret i suspension af floderne. I disse muddersten kan findes tynde lag af vulkansk aske. Søerne blev efterhånden opfyldt af sediment og omdannedes til flodsletter. De største syn-vulkanske søer korreleres til Ordlingassoq Leddet i Vaigat Formationen og til Rinks Dal Leddet i Maligât Formationen. Søernes totale udbredelse er ikke kendt, men deres størrelse har været mindst 5000 km2 og med vanddybder op til 300 m. Korrelationen mellem sedimenter og vulkanske bjergarter viser, at søerne trods deres størrelse var relativt kortlivede. Olieudsivningerne i Nuussuaqbassinet og perspektiver for efterforskning i havområderne vest for Grønland. Gennem de seneste 10-15 år er der i Disko-Nuussuaq-Svartenhuk området opdaget talrige udsivninger af olie, forekommende både som imprægneringer i dele af den vulkanske lagfølge, som inklusioner i karbonatårer nær større dykes og som “stains” i sandsten. Udsivningerne forekommer spredt over et område dækkende adskillige tusind kvadratkilometer, og undersøgelser af oliernes kemiske “fingeraftryk” viser at der findes fem forskellige typer med tilhørende kildebjergarter – kendte eller formodede. Forekomsten af disse olieudsivninger har ikke alene betydning for eventuel kommerciel olieefterforskning i selve Disko-Nuusuaq bassinet, men også for mulighederne for at gøre oliefund i de store bassiner under havområderne vest for Grønland. Her gives en kort oversigt over efterforskningshistorien og de forskellige olietypers forekomst og karakter samt over nogle aspekter af olieudsivningernes betydning for fremtidig olieefterforskning i Vestgrønland. |
DGF Grundvandsmøde 2005torsdag den 27. oktober 2005 |
Tilmelding og pris
Tilmelding sker til: Bente Christensen, nmgv [at] vestamt [dot] dk
Pris (inkluderer kaffe og frokost):
DGF-medlemmer: 400 kr.
DGF studentermedlemmer: 200 kr
Andre: 900 kr
Program
| 10:30 | Indskrivning (kaffe og the) |
| 10:50 – 12:30 | Tema 1: Den umættede zone |
| For mange grundvandsfolk er den umættede zone en sort kasse, hvor der kommer vand ind i den ene ende og vand ud af den anden. Vi forsøger i en række indlæg at få åbnet den sorte kasse – hvad indeholder den, hvordan bevæger vand sig i den umættede zone og hvilke processer finder sted mellem vand, luft og jord. Temaet belyses gennem fire indlæg. | |
|
Vandets kredsløb og balance |
|
| Vandets kredsløb på regional/oplands-skala beskrives. Vandbalancen for et opland gennemgås skematisk, med præcisering af begreber/parametre. Gennemgang af hvordan vandbalancen kan opstilles på oplandsskala med udgangspunkt i tilgængelige data via et eksempel; med fokus på umættet zone og kontrol på mættet zone. | |
|
Måling og simulering af vandtransport i umættet zone på lokal skala |
|
| Foredraget vil handle om praktisk måling og simulering af vandtransport i umættet zone med udgangspunkt i praktiske eksempler fra to sandjordslokaliteter og lidt fra en lerjordslokalitet. Der vil introduceres forskellige målemetoder, heriblandt TDR, tracer forsøg og forskellige metoder til kalibrering og validering af numeriske, fysisk baserede modeller. Den tidslige og rumlige variation i vandindholdet vil blive illustreret ud fra eksempler | |
|
Fremtidens grundvandskvalitet – hvad umættet zone kan lære os |
|
| Indlægget vil omhandle de problematiske stoffer, som i dag udvaskes fra umættet jordbund, samt de kemiske processer som stofferne undergår i umættet zone, inden de når grundvandet. Følgende vil blandt andet blive omtalt: nitrat og fosfor fra landbrugsjorden, samt aluminium og tungmetaller når landbrugsjord braklægges (eller fra naturlige jordbunde pga. det store pH fald de seneste ca. 50-60 år). | |
|
KUPA-projektets resultater og forskning i den umættede zone fremover |
|
| Udgangspunktet vil være KUPA-projektets resultater, dvs handle om muligheden for en relativ og generel karakterisering af rodzonens (0-1 meter) potentielle følsomhed overfor pesticidudvaskning indenfor sandjorde, – altså en slags relativt kildepotentiale i -1 meter (hovedresultat, muligheder og usikkerheder, samt hvilken grad af generel anvendelighed der er for resultaterne), samt udfordringerne vedr umættet zone fremover | |
| 12:30 – 13:30 | Frokost |
| 13: 30 – 17:00 | Tema 2: Geologi og grundvand på mindre danske øer |
| Små øer har det tilfælles, at det som regel er for dyrt at hente vand fra fastlandet. De geologiske udfordringer og grundvandsproblemer skal derfor håndteres på stedet. Indlæg fra hele Danmark vil belyse de typiske udfordringer, som blandt andet er den begrænsede ressource, saltvand, nitrat og kompleks geologi. De forskellige problemer og løsningsmuligheder gennemgås i fem indlæg. | |
|
Hydrogeologi og vandindvinding på Als |
|
|
Als var et af de første steder i Danmark, hvor hydrogeologisk kortlægning koblet med en grundvandsmodel, i lidt større målestok, blev benyttet som administrativt styringsværktøj. Den historiske baggrund for Als-undersøgelsen og dens resultater ridses op, og der redegøres for, hvordan resultaterne blev benyttet til en omstrukturering af vandindvindingen på Als. Der gøres status over forholdende, som de ser ud nu, og det igangværende arbejde med forebyggende grundvandsbeskyttelse omtales |
|
|
Vand på Fænø? |
|
| Fænø er en privatejet ø i Lillebælt, der har været truet af dårlig vandkvalitet. Kan man ved hjælp af geofysik finde nok vand til at sikre en fremtid for de få indbyggere? | |
|
Thyholm: et stort vandværk og mange små |
|
| På Thyholm ligger et centralt stort vandværk omgivet af mange små vandværker ved kysten. Det fremtidige og eneste betydende grundvandsmagasin ligger ligeledes centralt. Problematikkerne har været mange – resurseknaphed og andre. Men hovedspørgsmålet er: Hvordan overbeviser man de små vandværker, at indsatsen for den fremtidige grundvandsbeskyttelse skal ske på den centrale del af Thyholm og ikke ved deres egne vandværker. | |
|
Drikkevand på Sejerø – er der nok? |
|
| En begrænset ressource og problematisk kvalitet fører til udnyttelse af sårbare og marginale grundvandsmagasiner på lavteknologiske praktiske og kreative måder. | |
|
Grundvandsbeskyttelse på Tunø – en succeshistorie |
|
| På en lille ø fjent fra fastlandet er man nødt til at beskytte sit grundvand, da det er alt for dyrt og upraktisk at rense vandet eller importere rent vand fra fastlandet. Da nitratindholdet på Tunø vandværk i slutningen af 1980erne nåede op mod de 100 mg/l, blev der iværksat en effektiv grundvandsbeskyttelse ved Tunøs eneste større grundvandsressource. Systematiske effektmålinger bidrog til at optimere den nødvendige indsats, og i dag kan vandværket atter levere rent vand til forbrugerne. | |
Global opvarmning?
|
|
Global opvarmning er et emne der skrives og tales meget om i medierne – især hvilke konsekvenser afsmeltningen af is i polaregnene kan få for kystegne og klima. Fire foredrag vil se nærmere på hvordan issituationen i og omkring Grønland har udviklet sig i de senere år og hvordan man egentlig måler ændringer i det enorme område. |
|
|
Havisen og dens udvikling i polarbassinet og nordatlanten |
|
|
I løbet af de seneste 30 år er havisens arealudbredelse på den nordlige halvkugle mindsket betydeligt. De få målinger vi har tyder også på at tykkelsen er blevet betydeligt mindsket. I 2005 målte man den mindste sommerudbredelse af den arktiske havis nogensinde. Hvordan fordeler disse forandringer sig, og hvad skyldes de? |
|
|
Flybårne metoder til måling af højdeændring på hav- og landis |
|
| Målinger med laser og radar kan bestemme højder af indlandis med en nøjagtighed på få cm. Sådanne målinger kombineret med geoidemodeller kan tillige bestemme istykkelser af havis. Der vises i foredraget resultater fra DRC’s målinger over indlandsisen og Polhavet, ligesom der vises nye resultater fra satellitmålinger af istykkelser fra det Arktiske Ocean (ICESat). | |
|
Måling af indlandsisens udtynding og betydningen for klimasystemet |
|
| Der har gennem det sidste årti foregået en stadig mere intensiv udforskning af Indlandsisen og specielt dens respons på klimaændring samt nuværende massebalance tilstand. Det er alment kendt at Indlandsisen er en stor indikator for klimaændring, men dens betydning er også vigtig for fremtidigt klima idet kryosfæren (sne og is) i høj grad kan forstærke klimaændring i kraft af ’feedback’ processer. | |
|
Mulig sammenhæng mellem havisudbredelse og snenedbør: kritisk faktor for arktiske økosystemer i et fremtidigt varmere klima |
|
| Satellitdata fra de seneste ca. 20 år viser store årlige variationer i mængden af is i Grønlandshavet. Sammenlignende analyser mellem isens og nedbørens variationer viser at store mængder havis generelt er forbundet med begrænsede nedbørsmængder i det nordøstlige Grønland og omvendt. Med udsigt til stigende temperaturer og mindre havis i fremtiden kan dette forhold måske medføre kraftige stigninger i snenedbøren over land. Dette kan måske få uventede konsekvenser for arktiske økosystemer i et fremtidigt varmere klima. | |
Alfred Wegener Temamøde8. december kl. 19:00 – 21:00 Efterfølgende mindre reception |
Alfred Wegener og hans samtid (1880–1930): portræt af en usædvanlig skikkelse i geovidenskaberneJörn Thiede, Alfred-Wegener-Institut for Polar- og Havforskning, Bremerhaven/ Tyskland Alfred Wegener er sandsynligvis den mest kendte tyske geovidenskabsmand gennem tiderne. Han var en videnskabelig rebel og langt forud for sin tid. Uddannet som meteorolog og geofysiker i videste forstand vovede han sig ud på geologiens felter da han blev grebet af ideen om kontinenternes drift. Ideen i sig selv var ikke ny, men før ham havde ingen samlet så mange geologiske data for at afprøve rigtigheden af hypotesen. Derimod fejlede han da han forsøgte at finde frem til processerne som drev kontinentaldriften, mest fordi han ikke havde adgang til data fra dybhavsområderne, og fordi han ikke beherskede den faste jords geofysik tilstrækkeligt. |
|
|
Hans bog om kontinentaldriften udkom i 4 oplag mellem 1915 og 1929. Det var imidlertid først ved opdagelsen af havbundsspredningen og pladetektonikken halvtreds år senere at hans oprindelige ideer – der blev præsenteret første gang i 1912 i en foredragsrække i ”Geologische Vereinigung” i Frankfurt – viste sig at være korrekte. Alfred Wegener blev født den 1. november 1880 i Berlin og han døde i de første novemberdage 1930 efter han fejrede sin 50-års fødselsdag på station ”Eismitte” på Grønland, på vejen tilbage fra stationen til vestkysten. Han blev kendt i Danmark som følge af sin deltagelse i Mylius-Erichsens Danmarksekspedition til Nordøstgrønland (1906–1908), J. P. Kochs krydsning af Grønland (1912–1913) og hans egne ekspeditioner til Grønland i 1929 og 1930. Han talte og skrev flydende dansk og havde udviklet nære kontaktflader til danske videnskabelige miljøer; han holdt således tre foredrag i 1922 i Danmarks naturvidenskabelige Samfund som blev trykt i Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 6(16). Foredraget – der holdes på dansk – skal forsøge at give en bred oversigt over Alfred Wegeners liv og hans videnskabelige bredde, samt at belyse den videnskabelige baggrund af hans hypotese om kontinenternes drift. |
|
Fra kontinenternens drift til pladetektonikkens dynamik: teoriens udvikling og nutidige problemstillinger
Günther Schönharting, Von Rosenbuschstrasse 8, D-93152 Nittendorf
Tidligere lektor ved Geologisk Institut, Københavns Universitet
Teorien af kontinenternes forskydning, som den blev fremsat af Alfred Wegener første gang i 1912, blev en milepæl i geovidenskabernes udvikling, selvom den i sine hovedtræk først blev anerkendt fra midten af 1900-tallet. På baggrund af resultater fra palæomagnetiske målinger og især marine magnetiske, seismologiske, gravimetriske, sedimentologiske og palæontologiske opdagelser blev teorien om pladetektonikken formuleret i 1960’erne. Dette udvidede forskningen i geofag betydeligt og kom også til at betyde meget for den anvendte forskning fx i efterforskning af råstoffer. Den store succes betød dog ikke at oprindelsen af de bagvedliggende kræfter og forståelsen af kræfterne, der er årsag til tektonikken, blev afklaret, selvom elementer af dynamikken som fx isostasi, kappekonvektion, subduktionszonens kræfter, ’TPW – true polar wandering’, blev studeret nærmere.
Inden for de sidste 10 år har der vist sig tre udviklingstendenser, der har givet et enormt skub til pladetektonikkens udforskning. På grundlag af seismisk tomografi (der globalt dækker skorpe–kappe hastighedsforhold), samt den satellitbaseret opmåling af pladebevægelserne, har den meget forfinede 3D konvektionsmodellering gjort store fremskridt. Især betyder den enorme forøgelse af hastigheden af computersimuleringer i de senere år, at det nu er muligt på baggrund af rekonstruktion af pladepositioner at v beregne konvektionsforholdene tilbage til mesozoisk tid. Der er dog stadig mange uløste rammebetingelser for modellerne og diskussionen om modellernes betydning er derfor stadig meget åben. Muligvis er en helt ny forståelse af Jordens udvikling er lige på trapperne.
Alfred Wegener og København
Eckart Håkansson, Geologisk Institut, Øster Voldgade 10, 1350 København.
Alfred Wegener havde gode forbindelser i det Københavnske geo-miljø, både før og efter fremsættelsen af sin kontroversielle idé. Hans deltagelse som meteorolog i Danmarks-Ekspeditionen 1906-08 gav varige kontakter, samt en veludviklet brug af dansk – både i tale og skrift.
Men sine foredrag om Kontinenternes Forskydning i København holdt han nu på tysk – præcision var åbenbart vigtigt.
Meget tyder på, at han i København havde flere støtter igennem den lange, ‘mørke’ periode frem til pladetektonikkens gennembrud, men ikke megen af denne støtte har fundet vej til de skrevne ord.
Foredraget søger at komme lidt tættere på den specielle Københavnske udgave af ‘skabs-wegenerisme’.
I Wegeners kølvand
Erik Schou Jensen, Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K
Foredraget belyser Wegeners sidste ekspedition til Grønland 1930. Afrejsen fra København, bygden Ukkusissat i Uummannaqfjorden, der var Wegeners sommerbase. Derfra videre ind i Kamrujukfjorden til opstigningsstedet på Kamarujukgletscheren i bunden af fjorden. Sidst i foredraget vises en kort amatørfilm af Wegeners sidste ekspedition optaget i 1930 af en af ekspeditionsdeltagerne glaciologen Dr. Ernst Sorge, bl.a. med selve opstigningen på Indlandsisen og Wegeners sidste slæderejse til og fra Eismitte november 1930..
Top