Hvad kan målinger af strontiumisotoper fortælle om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens liv – berejste kosmopolitter eller opvokset lokalt?

Begivenhedsoplysninger

Indlæser kort...

Egtvedpigens dragt. Photo af Inga S.

Detaljer om foredraget:

Kalk er en velkendt komponent i den danske lagserie. Vi finder den som rene kalksten i mange forskellige varianter afhængig af kornstørrelser, strukturer og hårdheder.  Vi kender også kalk som bikomponent i andre jordlag, hvor kalken enten kan være kommet som følge af naturlige processer, eller fordi mennesker har tilsat jorden kalk for at forbedre jordens frugtbarhed eller for at øge dens geotekniske styrke.

Onsdag d. 20. november er vi heldige at have en absolut kalkekspert iblandt os, nemlig lektor emeritus Erik Thomsen fra Århus Universitet. Han er lige nu højaktuel med sine forskningsresultater, der fører til den konklusion, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden højest sandsynlig alligevel er danske – og ikke indvandrere sydfra som det for et par år siden blev hævdet af forskere ved nationalmuseet. Erik har givet sit foredrag titlen: Hvad kan målinger af strontiumisotoper fortælle om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens liv – berejste kosmopolitter eller opvokset lokalt?”

Et godt link til opdatering om emnet er https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-studie-saar-tvivl-om-egtvedpigen-og-skrydstrupkvindens-oprindelse

Foredraget finder sted i Horsens i samarbejde med VIA’s  ”Jord på bordet”. Efter foredraget vil der blive lejlighed til at se og diskutere forskellige typer af kalksten i VIA’s laboratorium.

 

Vejledende program for ”Jord på bordet” 20. november:

Kl. 16 – 16.15   |   Velkomst, kaffe og kage

16.15 – 17.00  Erik Thomsen fortæller om den aktuelle forskningssag med baggrund i kalkens Strontiumindhold – hvorfor og hvordan og hvad det medfører.

17.00 – 17.50   |   Diskussion og spørgsmål.

Efterfølgende ser vi på VIA’s samling af kalkprøver og prøver med relation til kalk fremlagt på det store bord i GEO-lab – evt. suppleret med prøver fra deltagerne.

17.50 – 18.30   |   Diskussion og cases fra deltagerne.  Har du erfaringer med kalkprøver eller tilsætning af kalk mv. – så del ud af dine oplevelser evt. i form af en slide eller to og et kort indlæg. Ved sidste efterårs ”Jord på bordet” blev emnet ”Tørkejord” bragt på banen – indlæg om dette emne er også meget velkomne.

Ca. 18.30        |   Sandwich og afslutning – herunder diskussion af videre tiltag i regi af ”Jord på bordet”.

 

Sted: Lokale D301 på VIA UC, Chr. M. Østergaardsvej 4, 8700 Horsens

Pris. Kr. 0,00. Drikkevarer kan købes. Efterfølgende sandwich koster 35 kr.

Tilmelding: Send en mail til Jette Sørensen og oplys om du ønsker sandwich.

Arrangør: VIA UC i Horsens i samarbejde med DGF

Tilmelding:


Tilmelding til DGF Nyhedsbrev