Geologiens Dage

Begivenhedsoplysninger

  • Arrangør:
  • lørdag | 16. september 2017
    til søndag | 17. september 2017
  • Hele dagen
  • kr. 0,00
  • Tilmelding
kort utilgængelig

Landsdækkende arrangement
16. – 17. september 2017

Geologiens Dage er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor geologer, naturvejledere og museer står parat med tilbud om ture, rundvisninger og udstillinger i hele landet. Der er oplevelser for alle aldre i geologiens verden.

På Geologiens Dage kan du opleve, hvordan geologien og samfundet spiller sammen. De mange arrangementer giver tilsammen et glimt af Danmarks geologiske historie gennem 1 1/2 milliard år – fra Bornholms granitter, over kalk- og molerklinter i syd og nord til istidens landskaber og nutidens aktive kystdannelser.

Den geologiske historie er vævet tæt sammen med dyre- og plantelivets udvikling, som vi i Danmark kan følge gennem mere end 500 millioner år. Flere af arrangementerne på Geologiens Dage handler derfor også om livet i tidligere jordperioder, som vi kender det gennem de mange forsteninger, der er bevaret i de geologiske aflejringer.

Program for Geologiens Dage

De mange lokale aktiviteter bliver løbende lagt ind i programmet, som du kan finde her. Det endelige program offentliggøres efter 1. september 2017.

Lav dit eget arrangement

Geologiens Dage består af en lang række lokale initiativer. Hvis du er arrangør eller overvejer at blive det, så læs mere på siden For arrangører. Her kan du også tilmelde dit arrangement.

Tilmelding:


Tilmelding til DGF Nyhedsbrev