Årsmøde og generalforsamling

Begivenhedsoplysninger

  • Arrangør: Dansk Geologisk Forening
  • lørdag | 17. marts 2018
  • Hele dagen
  • Geocenter
  • kr. 0,00
  • Tilmelding
Indlæser kort...
Åretes tema er FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og hvordan geologi og viden om geologi kan hjælpe til med at nå mange af målene.

 

Program:

09.30 Registrering og evt. betaling, samt morgenmad og kaffe på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

10.00 Velkomst ved formand Karen Hanghøj

10.10 Verdensmålene for bæredygtig udvikling – den nødvendige revolution ! ved Mogens Lykketoft (Folketinget, tidligere Formand for FN’s generalforsamling)

11.00 Impact of climate change on Arctic coastal environments ved Aart Kroon, (Københavns Universitet)

Vis abstract
Changing temperatures In the Arctic have a direct impact on coastal environments. Higher temperatures will cause more snow melt from the glaciers and lead to additional sediment transport towards deltas. On the other hand, it can cause longer ice-free seasons in Arctic waters. This can intensify the wave-related processes and will cause additional erosion of shorelines. The presentation will highlight the present day drivers and responses at different locations in the Arctic.

11.30 Kaffepause i Rotunden

12.00 Plastics in our environment and the ecosystems associated with them ved Nicole Posth (Københavns Universitet)

Vis abstract
Marine plastic debris is now a recognized global challenge that is the face of major political campaigns and draws significant public attention to the environmental fate of anthropogenic products. The issue of plastic in the environment is addressed both by the UN´s 17 Sustainable Development Goals, as well as the European Commission´s recent Strategy for Plastics in a Circular Economy. Plastic particles pose risk to environmental health, our marine economy, and may even influence cycling of key elements, such as carbon.
Plastics are transported and broken down by abiotic and biotic processes, and in the aqueous environment are now found in water and sediment in virtually all regions of the world. The presence of biofilm on marine plastic implies a new ecological niche has formed, called the Plastisphere. Plastic offers a surface for abiotic and biotic element cycling and transport, but may also serve as a carbon source for microbes. Current knowledge of marine plastic-microbe interaction remains nascent, but is inextricably linked to the impact and fate of plastics. Here, I discuss our knowledge of microbial interactions with plastic debris in aqueous environments, the potential contribution of the geosciences to the field, and the approach we are taking to understand biogeochemical cycling in the Plastisphere. 

12.30 Stene til brød – kan grønlands indlandsis hjælpe tropiske landbrug? ved Minik Rosing (SNM)

13.00 Frokost i kantinen

13.45 Ansvarlig produktion og forbrug  af mineraler og metaller ved Karen Hanghøj (EIT RawMaterials)

Vis abstract
De mineralske råstoffer gendannes ikke og det giver særlige udfordringer for forståelsen og implementeringen af cirkulær økonomi for denne råstofgruppe.

En væsentlig udfordring ved det idealiserede koncept for cirkulær økonomi er, at der er store råstoftab i værdikæderne fra malm til produkt til affald. Årsagerne er bl.a.: 1) nogle produkter betragtes som affald uden råstofpotentiale og indsamles/genanvendes ikke, 2) vanskeligheder med bringe metaller i legeringer tilbage i ’ren’ form (såkaldt down-cycling) og 3) manglende forbindelse mellem relevante aktører – herunder forbrugerne. Hertil skal yderligere lægges de råstofbehov som skyldes at mange råstoffer er bundet i produkter og at Verden oplever en stigning i købekraftige forbrugere. Minedrift vil derfor også i fremtiden være nødvendig.

I den cirkulære økonomi – for de mineralske råstoffer – er det målet at bevare råstofferne længst muligt i kredsløbet og dermed minimere behovet for tilførsel af nye primære råstoffer. Den dårlige nyhed er, at det kræver investeringer til forskning i og kortlægning af forbrug og af samfundets affaldsstrømme – så de kan omsættes til nye råstofstrømme. Den gode nyhed er, at sådanne investeringer vil kunne bringe Danmark i front på bæredygtige råstofudnyttelser og forbrug.

14.15 Verdensmål nr. 6, Rent vand og sanitet ved Walter Brusch (Danmarks Naturfredningsforening)

Vis abstract
Vand er grundlaget for alt liv på jorden og for vores civilisation. Grundvandet og drikkevandet er en fælles ejendom, og der har været politisk enighed om, at drikkevand skal indvindes fra giftfri grundvandsmagasiner.
Miljøstyrelsen og Miljøministeriet har nu forladt forsigtighedsprincippet, og i dag tillades nedsivning af ”ikke relevante” sprøjtegiftrester i koncentrationer på 0,75 µg/l mod tidligere 0,1 µg/l, samtidig med at Miljøstyrelsen tillader, at alle sprøjtegifte må nedsive til grundvandet i koncentrationer på 0,1 µg/l i gennemsnit pr år.
Siden 1956 har der i Danmark været anvendt 5-600 forskellige sprøjtegifte, og nogle sprøjtegifte omsættes til mange nedbrydningsprodukter, som uheldigvis kan findes i drikkevandet. I dag anvendes der ca. 170 godkendte giftstoffer i landbruget, og en del af disse godkendte sprøjtegifte ved vi ender i grundvandet, når giftstofferne udsprøjtes på marker og andre steder. Meget grundvand der indvindes i dag, er 30 til 50 år gammelt. Derfor er det naturligt at det er gamle sprøjtegiftrester der findes i grundvandet.
Men også godkendte sprøjtegiftrester er i dag på vej ned mod grundvandet. Det er særligt problematisk  i de indvindingsområder, hvor der allerede er fundet sprøjtegifte i det gamle grundvand. da disse fund vider en sårbarhed overfor denne forureningstype.
For at genskabe rent grundvand, og for at undgå at landbruget og myndighederne gentager fortidens synder, er det på høje tid at forbyde brug af alle typer sprøjtegifte i vandværkernes indvindingsområder.
Noget må gøres – eller skal vores børn og børnebørn drikke vand med mange giftstoffer i høje koncentrationer?. Det er på tide, at vi forlader ”forureneren betales princippet”, og at vi i stedet bruger pengene på af beskytte grundvandet i de områder, hvor fremtidens drikkevand dannes. Måske kan vi også fremover undgå brug af fungicider til korn, hvor udbredt,  gentagne sprøjtninger og dårlig dyrkningspraksis har medført resistente skimmelsvampe, som kan være dødelige for svækkede mennesker og udvaskning til grundvandet. Ligesom vi selvfølgelig bør undgå stigende udvaskninger af næringsstoffer til både grundvand og til overfladevand.

Fra FN’s verdensmål nr. 6 Rent vand og Sanitet, med nogle underpunkter som Danmark skal opfylde:
6.3 Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres  ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer,  og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.
(6.4 Inden 2030 skal effektiviteten af vandforbrug indenfor alle sektorer væsentlig øges, og der skal sikres bæredygtig opsamling og forsyning af frisk vand for at imødekomme vandknaphed, og for at reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt.)
6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes.

14.45 Kaffepause i rotunden

15.15 Geotermisk energi – af jord er du kommet ved Mette Olivarius (GEUS)

Vis abstract
Indvindingen af geotermisk energi buldrer fremad på verdensplan, og i den danske undergrund findes en geotermisk ressource, der langt overgår den samlede energimængde produceret fra Danmarks Nordsøolie. Geotermi er en vedvarende energikilde, der også i Danmark har potentiale for at blive en vigtig brik i den grønne omstilling til bæredygtig energi, hvor et energimix bestående af sol- og vindproduceret el og varme fra geotermi vil være en optimal løsning. Undergrunden rummer i størstedelen af landet egnede geotermiske reservoirer, der især er ideelle at udnytte i byer, hvor det varme vand kan anvendes til fjernvarme via etablerede distributionssystemer som erstatning for opvarmning via CO2-udledende brændsler. Geotermisk energi bliver i Danmark udvundet fra Trias og Jura sandsten, og et indgående geologisk kendskab til reservoirerne er essentiel for succesful vurdering af potentialet og valg af optimale borelokaliteter. Til dette formål kombineres studier af seismik, borelogs, sekvensstratigrafi, biostratigrafi, begravelseshistorie, kerneanalyse, porevæske, diagenese og proveniens for at kortlægge reservoirernes udbredelse og egenskaber. Storskala udnyttelse af den geotermiske ressource vil være mulig, når også de tekniske og økonomiske barrierer er overkommet, hvilket der arbejdes intenst på i disse år inden for forskning, industri og fra politisk hold.

15.45 Geodiversitet i kystnære marine miljøer: et geomorfologisk perspektiv ved Verner Brandbyge Ernstsen (Københavns Universitet)

Vis abstract
Naturen er et dynamisk kompleks af levende (biotiske) og ikke-levende (abiotiske) elementer, som vekselvirker. Det er en stor udfordring at kvantificere disse elementer og at værdisætte naturen. Biodiversitet er et udtryk for biologisk mangfoldighed og kvaliteten af den levende natur, og den vejer tungt i forvaltningen af den danske natur, fx igennem kvalitetsindekser. Det seneste skud på stammen er naturkapitalindekset, som skal give et hurtigt overblik over den danske natur på kommunebasis. Men hvad med den ikke-levende natur? Dette oplæg vil diskutere, hvordan vi kan kvantificere og kortlægge den ikke-levende natur med henblik på værdisætning og bæredygtig forvaltning. Fokus i oplægget vil være på, hvordan vi kan kortlægge og undersøge de dynamiske lavvandede områder i overgangszonen mellem land og vand, som ofte betegnes det hvide bånd pga. manglende fladedækkende data og information?

16.15 Posters, forfriskninger og fri snak i rotunden

17.30 Generalforsamling

18.30 Festmiddag med uddeling af Danmarks Geologipris 2017

Sponsorer

 

 

Tilmeld dig og betal for registrering allerede nu

Billetter til Dansk Geologisk Forenings Årsmøde og Generalforsamling 2018

Tilmelding:


Tilmelding til DGF Nyhedsbrev