2-dages ekskursion til det Midtjyske 11. og 12. maj 2019

Begivenhedsoplysninger

Indlæser kort...

Temaet for ekskursionen vil være Tektoniske spor i nutidens landskaber og hvordan det kan erkendes i området omkring Horsens Fjord og på Juelsmindehalvøen samt i det prækvartære højland i Midtjylland.

Ekskursionen starter kl. 10 lørdag d. 11. maj med en fælles introduktion på VIA i Horsens – adressen er Chr. M. Østergaardsvej 4. Herefter går turen i fælles bus til området syd for Horsens Fjord, hvor vi bl.a. besøger Juelsmindehalvøens kystlokaliteter samt diskuterer hvilke kræfter, der har været med til at forme det nuværende terræn.  Claus Heilmann Clausen har lovet at dele ud af sin viden om de paleogene aflejringer, vi besøger på turen.

Ca. kl. 17 er vi tilbage i Horsens, hvorefter der er mulighed for festmiddag og overnatning i Fængslet i Horsens.

Søndag 12. maj starter bussen kl. 9 og vi forventer at være tilbage i Horsens ca. kl. 16. Dagen indledes med en tur i det kuperede landskab nord for Horsens Fjord, hvor Holger Lykke-Andersen vil fortælle om forhistorien til den markante dal med Horsens Fjord og Hansted ådal. Herefter kører vi mod nordvest ind over Gudenådalen, hvor vi besøger de fine blotninger i sandgraven i Voervadsbro.  Her har Erik Skovbjerg Rasmussen lovet at være med og fortælle om de neogene aflejringer, vi kommer til at se.  Turen går også forbi nogle spektakulære terrænstriber nord for Salten Langsø samt en ”on-off” sø ved Nørre Snede.

Nærmere information om ruteplan og henvisninger til relevant litteratur følger.

Hent diskussionsoplægget her!

Tilmelding nu åben!

Det er muligt at tilmelde sig kun en af dagene. Pris pr. dag for bustransport, frokost og kaffe er 350 kr. (halv pris for studerende på 175 kr.). Festmiddag i fængslet koster 475 kr. og overnatning inkl. morgenmad samme sted 595 kr. i enkeltcelle og 745 kr. i dobbeltcelle. I tilknytning til cellerne er der the-køkken, hvor man gerne må kreere egen festmiddag i form af pizza el. lign.

Tilmelding sker ved at sende en mail til ingas [at] profibermail [dot] dk med oplysning om navn og hvordan man deltager (eks. lørdag, søndag, festmiddag, overnatning).

Betaling sker via Mobile Pay på tlf. 40 32 77 42 – skriv DGF-ekskursion og så afsendernavn i tekstfeltet.  Hvis man ikke har Mobile Pay kan betaling ske kontant ved deltagelsen.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 1. maj 2019.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Inga eller Katrine

 

Geolog Inga Sørensen – tilknyttet VIA’s Geo-lab som ”lystarbejder”

Glud Kirkevej 48, 7130 Juelsminde

Email: ingas [at] profibermail [dot] dk ,  Tlf. 40 32 77 42

 

Adjunkt Katrine Juul Andresen

Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000 Aarhus C

Email: katrine [dot] andresen [at] geo [dot] au [dot] dk , Tlf. 20 83 79 11

 

Udsnittet af Per Smeds kort herunder giver et overblik over de landskabsformer, vi vil køre rundt i på ekskursionen. Inden turen vil der blive udarbejdet et detaljeret rutekort for de to dages kørsel og stop.

 

Udsigt over Horsens Fjord (Foto: Horsens Kommune)

 

 

Tilmelding:


Tilmelding til DGF Nyhedsbrev