Ekskursion til Island 24.5.-1.6. 2008

Ekskursionens formål: Ekskursionen har til formål at demonstrere aktive geologiske processer og landskaber under opbygning. Studier af aktive geomorfologiske processer anvendes for at skabe modeller for dannelsen af fossile landskaber, f.eks. de danske istidslandskaber.

På ekskursionen besøges en lang række lokaliteter, der belyser dannelsen af forskellige typer af glaciale landskabsformer og sedimenter. Bland andet vil vi besøge gletschere, hvor aflejring af till, smeltevandssedimenter og randmoræner kan studeres.

Island er et naturligt laboratorium for studiet af vulkanisme i forbindelse med en konstruktiv pladegrænse og et hotspot. Vi vil studere den unge vulkanisme i dens forskellige former i dens vekselvirkning med pladetektonikken. Aspekter af de magmatisk-tektoniske processers indflydelse på samfundet vil blive berørt i forbindelse med besøg på lokaliteter for særligt store vulkanudbrud, jordskælv, rifting og hydrotermal aktivitet.

Krav til deltagerne: Den faglige del af ekskursionen vil være for profesionelle geologer og til denne del forventer vi at deltagerne har en kandidatgrad i geologi eller tilsvarende. Studerende fra 3. studieår i geologi får også mulighed for at deltage.

Som faglig forberedelse til ekskursionen afholdes et 1-dags seminar i foråret 2008.

Studerendes deltagelse: Studerende ved Insititut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet kan fra 3. studieår opnå merit for deltagelse i ekskursionen efter aftale med undervisningsudvalget i hvert tilfælde. Der skal i givet fald gennemføres en tilfredsstillende forberedelse og rapporteres fra ekskursionen.

Ekskursionens pris: Prisen for arrangementet bliver kr. 11 000 for medlemmer af DGF (inkl. familie) og kr. 12.000 for andre. Studerende DGF-medlemmer kan ansøge bl. a. DGF om støtte til ekskursionen.

Prisen omfatter flyrejse København-Keflavik, alle måltider uden for Reykjavik (se program nedenfor), logi, bustransport og guidning.

Prisen er afhængig af det endelige deltagerantal. I tilfælde af få tilmeldinger kan prisen blive justeret.

Tilmelding: Foreløbig og uforpligtende tilmelding til Paul Martin Holm (skriv venligst ‘DGF ekskursion Island 2008’ i emnefeltet) senest den 30. november 2007. Der oprettes eventuelt en venteliste for overskydende tilmeldte. DGF-medlemmer har fortrinsret. Der gøres opmærksom på det begrænsede deltagerantal.

Kortfattet foreløbigt program

Ekskusionen vil blive ledet af Paul Martin Holm (Insititut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet) og Anders Schomacker (Nordisk Vulkanologisk Center, Islands Universitet).

Deltagerantallet vil være begrænset til max. 27 personer. Deltagerne mødes i Københavns Lufthavn lørdag d. 24/5 – 2008 og ankommer efter ekskursionen samme sted søndag d. 1/6 om eftermiddagen.

Lørdag den 24.5.
Ankomst til Keflavik omkring kl. 12. Deltagerne tager flybussen til vandrerhjemmet i Reykjavik.

PMH og AS møder deltagerne på vandrerhjemmet kl. 16. Vi går sammen til universitetet i centrum. Indledende information om ekskursionen (2 timer).

Aftenen fri, evt. fælles middag for dem som har lyst.

Søndag den 25.5.
Afrejse fra vandrerhjemmet med bus kl. 9.

Ekskursion til Hvalfjörður og Borgarfjörður (vestkysten): Fra Reykjavik kører vi rundt om Esja-bjerget og ind i Hvalfjörður. Her ser vi på glaciale sedimenter og erosionsformer og diskuterer palæoisstrømme og udviklingen af dalen. Undervejs demonstreres hævede marine aflejringer fra deglaciationen efter Weichsel istiden. Vi fortsætter til Skorradalur og ser på glaciale erosionslandskaber, hævede kystlinier og diskuterer isostasi og eustasi. I Borgarfjörður besøges randmoræner fra slutningen af sidste istid, og dateringsmetoder drøftes.

Udviklingen af Island fra den centrale riftzones holocæne vulkanske bjergarter til de pleistocæne og pliocæne mod vest er ledsaget af en gradvis nedsynkning af skorpen. Denne og ledsagende processer illustreres gennem den overordnede lavastratigrafi og den overordnede tektoniske model for Island diskuteres. Vi besøger desuden et dybt snit i en centralvulkan med cone sheets, udviklede bjergarter i form af både lavastrømme og ignimbrit.

Retur på vandrerhjemmet kl. 19. Deltagerne arrangerer selv middag. Fælles spisning for de som har lyst.

Mandag den 26.5.
Afrejse fra vandrerhjemmet med bus kl. 9. Medbring al baggage.

Den aktive Midtatlantiske Ryg studeres omkring Thingvellir med dens markante riftdal og hydrotermale aktivitet. Der vil vises en udsigt til Skjaldbreiður skjoldvulkan. Vi besøger Thingvellirvatn og rundvises på Nesjavellir geotermale kraftværk. Vi ser også Hengill centralvulkanen, som har vist mange tegn på aktivitet i de senere år.

Derpå går turen til Geysir og Strokkur, som klassiske hydrotermale fænomener. Vandfaldet ved Gullfoss besøges på vejen.

Sprækker fra det store jordskælvet i 2000 studeres V f. Selfoss og den særlige tektoniske udvikling mellem Islands vestlige og østlige riftzone diskuteres på en stump plade, der hverken hører til Europa eller Amerika.

Under kørslen til overnatningsstedet ser vi på udviklingen af det nuværende flodsystem, som dræner smeltevand fra iskapperne i højlandet.

Kørsel til Drangshlið, sydkysten. Indkvartering på bondegård, helpension. Ankomst kl. 19.30.

Tirsdag den 27.5.
Þórsmörk: Her findes Islands største aflejring af ignimbrit, der er dannet ved et udbrud fra Tindfjalla Jökull for ca. 87 ka siden. Ignimbritfølgen, der består af en række strømenheder, og det demonstreres hvordan de skildrer udbruddets udvikling. Efterfølgende er ignimbritten forstyrret af gletscheris, og aspekter af kompleksets dannelse diskuteres.

Gígjökull: Gígjökull er en udløbsgletscher fra Eyjafjallajökull iskappen. Her ser vi på recente glaciale processer og sedimenter. Dannelse af randmoræner og dødislandskaber demonstreres. Eyfjallajökull iskappen hviler på en centralvulkan. Derfor behandler vi på samme lokalitet jökulhlaups og vulkanens dynamik.

Steinholtsjökull: Ved Steinholtsjökull, som også er en udløbsgletscher fra Eyjafjallajökull, ser vi på jordskred og deres effekt på gletscherens dynamik og landskabsformer. Desuden passeres profiler med glaciale og vulkanske sedimenter. Her diskuteres till-dannelse og subglaciale processer samt subglacial vulkanisme.

Retur ved Drangshlið kl. 19.30.

Onsdag den 28.5.
Afrejse fra Drangshlið med bus kl. 9.

Sólheimajökull: Dagens første lokalitet er ved Sólheimajökull, en udløbsgletscher fra Mýrdalsjökull iskappen. Her demonstreres gletscherdynamik og klimaændringers indflydelse på gletscheren, till-genese, recente glaciale landskaber og sedimenter som model for istiderne i Danmark. Specielt er der mulighed for at se subglacial till (bundmoræne) af forskellige aldre. Vi diskuterer dannelsesmodeller for till, hydrogeologiske egenskaber samt sprækker i till. Ved gletscheren besøges randmoræner fra forskellige isfremstød i Holocæn.

Sólheimasandur: På smeltevandssletten Sólheimasandur demonstreres opbygningen af smeltevandssletter, deres morfologi og interne strukturer. Vi får lejlighed til at se ekstremt store bundformer dannet ved jökulhlaup fra Sólheimajökull. Jökulhlaup i dette område skyldes vulkanisme i Katla-vulkanen under Mýrdalsjökull.

Mýrdalssandur: En af verdens største aktive smeltevandssletter besøges. Vi studerer opbygningen af sletten, dannelse af ekstramarginale dale og diskuterer gletscherhydrologi. Der stoppes ved Kötlubjarg, en ekstremt stor blok, som viser vandmassernes transportevne under jökulhlaup. Fra blokken er der udsigt til Kötlujökull, en lavlandsgletscher, som ofte benyttes som en nutidig analog til istidens lobeformede gletschere i Danmark. Askelag fra Katla og andre vulkaner bruges til datering af andre sedimenter (tephrokronologi). Askelagene fra de islandske vulkaner bruges som dateringsværktøj for kvartære sedimenter i en stor del af Nordatlanten og Skandinavien. Vi forsøger at få adgang til geologiske profiler, hvor disse askelag er synlige.

Hvammsmúli: Her blottes den på Island usædvanlige, men på mange hotspot-oceanøer almindelige bjergart ankaramit, som er primitiv og rig på strøkorn af olivin og clinopyroxen.

Som mulig lokalitet besøges Eldgjá, hvis vejen dertil er åben. Eldgjá er sædet for et af historiens store sprækkeudbrud. Den urolige vulkan Katla tilhører et af Islands 26 vulkansystemer, som i år 935 gav anledning til et meget stort udbrud kort tid efter landnam.

Retur ved Drangshlið kl. 19.30.

Torsdag den 29.5.
Afrejse fra Drangshlið med bus kl. 9. Medbring alt baggage.

Vi begynder dagen med at køre over Mýrdalssandur til Laki/Eldhraun for at studere lavastrømmene, som blev dannet under udbruddet i Laki i 1783.

Laki/Eldhraun. Fra 10 spalter ved Laki strømmede 15 km3 lava ud i løbet af et lille års tid i historiens største lavaudbrud. Udbruddet ledsagedes af km-høje lavafontæner under stærkt varierende og op til meget høje eruptionsrater. På lokaliteten kan en lang række vulkanske formationstyper studeres. Udbrudsprodukterne fortæller om såvel eruptionsforløbet, som årsager til dets variation.

Turen fortsættes mod Skeiðarásandur, verdens største aktive smeltevandsslette. Her ser vi på de katastrofale følger af det store jökulhlaup i 1996, hvor veje og broer spuledes væk af smeltevandet. På samme lokalitet diskuterer vi smeltevandssletten som moderne analog til de vestjyske smeltevandssletter. Der bliver anledning til at se ekstramarginale dale, braiderende smeltevandsfloder, bundformer og geologiske profiler i aflejringerne.

Dagen afsluttes ved Skaftafell, hvor vi besøger udløbsgletschere fra Öræfajökull for at se glaciale landskaber under dannelse. Bundmorænelandskaber, dødisområder og randmoræner passeres. Hvis vejret tillader det, har man en god udsigt over hele området fra de nærliggende fjelde.

Overnatning i Skaftafell. Ankomst kl. 19.

Fredag den 30.5.
Afrejse fra Skaftafell kl. 9. Medbring alt baggage.

Ved Öræfajökull diskuteres samspillet mellem iskappens omfang og vulkanismen. Vi behandler også landhævningen i forbindelse med den nuværende mindskning af isdækket. Öræfajökulls askelag bruges også som dateringsværktøj. Vi forsøger at demonstrere askelagene i geologiske profiler i området.

Thverártindur-komplekset, er et stærkt eroderet vulkankompleks, hvor der blottes gabbro, granofyr og keglegange. Disse illustrerer de subvulkanske processer relateret til magmakammeret og intrusion af magma derover.

Kirkegulv i Kirkjubæjarklaustur, søjlebasalter. Afkølingshastigheden af basaltisk magma er en afgørende parameter ved dannelsen af sammentrækningsfænomenet basaltsøjler. Dette eksempel findes i en lava fra Laki-udbruddet fjernt fra udbrudsstedet.

På vejen tilbage til Reykjavik gøres en afstikker til den store vulkan Hekla. Den havde senest udbrud i 2002 og før det i 1991, hvor basaltisk lava erupteredes. Disse udbrud er tegn på en øget aktivitet i Hekla, der har haft talrige udbrud i historisk tid. Mange af disse har været eksplosive. Vi besøger en pimpstensaflejring nær Hekla, og beser en sekvens af askelag. Disse har været anvendt ved udredningen af Islands tidsmæssige geologiske udvikling – tephrachronologi. Askelagene er desuden eksempler på mulige og almindelige alvorlige miljømæssige konsekvenser af vulkanisme, idet aske typisk er giftig for planter og dyr. Hvis der er tid og godt vejr vil vi køre op på selve Hekla.

Overnatning på vandrerhjemmet i Reykjavik. Ankomst kl. 20.

Lørdag den 31.5.
Afrejse kl. 10 fra Reykjavik.

Reykjanes: Den postglaciale vulkanisme illustrerer en pladegrænse, hvor opsprækningen og vulkanismen foregår i en vinkel med hovedretningen.

Vogar: Udsigt til det største af den række af postglaciale monogenetiske skjoldvulkaner, der opbygger Reykjaneshalvøen.

Stora-Sandvik: Lille grabenstruktur, der giver adgang til at studere flydeenheder i en af de tre skjolde, der opbygger den vestligeste del af halvøen.

Strappa: Kraterrække af spatterkegler.

Karl: Freatisk til magmatisk pyroklastisk aflejring med eksempler på bombenedslag og ganginstrusion.

Hvis tiden tillader der, besøger vi Háleyjarbungas flotte krater.

Retur i Reykjavik kl. 17. Afslutningsmiddag i Reykjavik. Overnatning på vandrerhjemmet i Reykjavik.

Søndag den 1.6.
Retur til København. Deltagerne tager bussen til Keflavik på egen hånd.

For et forlænget ophold med selvstudium på Island kan følgende lokaliteter foreslås:
Vestmanna-øerne
Nordvesthalvøen
Myvatn-Krafla
Landmannalaugur


Tilmelding til DGF Nyhedsbrev