Årsmøde 2012

Årsmødet og Generalforsamling afholdes på

Geocenter København, Øster Voldgade 10

lørdag den 24. marts 2012

med temaet:

 ”Geologiens fagre nye verden”

Mødet vil fokusere på geologiens rolle i fremtiden, hvor ressourceknaphed for væsentlige mineralske råstoffer, olie og gas samt vand kan komme til at spille en betydelig rolle, samtidig med at der til stadighed skal lægges vægt på bæredygtighed samt miljø- og helsebeskyttelse.

efterfulgt af Generalforsamling og festmiddag med uddeling af Danmarks Geologipris 2011.

Mødet sponsoreres af:

Tilmelding senest tirsdag den 20. marts 2012 kl. 10 (se nedenfor).
Der vil kunne opnås støtte til rejseudgifter for medlemmer vest for Storebælt (se nedenfor).

Deltagergebyr:

Møde med frokost og posterreception:

Studentermedlemmer: Gratis.
Ordinære medlemmer: 50 kr.
Ikke-medlemmer: 150 kr.

Festmiddag:

Studentermedlemmer: Gratis
Ordinære medlemmer: 75 kr.
Ikke-medlemmer: 300 kr.

PROGRAM

9:30-9:55 Registrering og betaling (med mulighed for indmeldelse – husk kontanter)
samt morgenkaffe
9:55-12:40 Foredragsrække  – m . kaffepause 11:30-11:45
12:40-14:15 Frokost
14:15-16:40 Foredragsrække med kaffepause 15:25-15:40
16:40-17:30 Postersession med forfriskninger (tilmeld poster her på siden ).
Se posterabstracts
17:30-18:30 Generalforsamling
18:30-?? Festmiddag med uddeling af Danmarks Geologipris 2011
Top

Program

Rækkefølgen af titler er efter emne og afspejler ikke rækkefølgen af indlæg i foredragsrækken

Der var et yndigt land – en moralsk opsang
Keld Hansen – Journalist, forfatter, debattør

Hvad skal vi leve for? Hvad skal vi leve af?  – og hvor meget kan Jorden levere?
Minik Rosing – Statens Naturhistoriske Museum

Global water scarcity – the geologist’s role
Kerim Martinez – COWI

Deponering af radioaktivt affald fra Risø – En geologisk og samfundsmæssig udfordring
Peter Graversen – GEUS

Geolog i oliebranchen: Nye udfordringer og nye perspektiver
Henrik Tirsgaard – Mærsk Olie og Gas

Medicinsk Geologi – et nyt tværvidenskabeligt forskningsområde
Peter Appel – GEUS

Medicinsk Geologi redder liv!
Tue Kofod- IGG København

Project CityCore: In search of the Anthropocene
Peter Ilsøe – Center for GeoGenetik (SNM)

Mineralske råstoffer: De kedelige, de vigtige og de virkelig kritiske. Dynamik og relevans
Karen Hanghøj – GEUS

Mineralske råstoffer- hvor i alverden finder vi nok til alle?
Stefan Bernstein – Avannaa Resources

Geoturisme
Dorte Pedersen

Top

Sammendrag

Der var et yndigt land – en moralsk opsang
Kjeld Hansen:
Hvorfor skulle Danmark ændres mere gennemgribende i løbet af en enkelt generation end i samfulde 10.000 år, der gik forud? Hvem stod bag de store projekter i 1950’erne, hvor kom pengene fra, og hvorfor stillede den almindelige bonde sig så ofte på tværs?

De få, der protesterede mod tidens stortalende landvindingsmænd, udviste tilsyneladende en sund skepsis, som eftertiden har vist var berettiget i mange sager. Tænk blot på store økonomiske skandaleprojekter som Skjern Å, Vest Stadil Fjord eller Slivsø. Men hvor var ingeniørerne, agronomerne, biologerne, geologerne – og alle de andre bedrevidende? Hvorfor lukkede de bare øjnene for den ene fatale brøler efter den næste?   Erindringen om det grønne bondelandskab, der var Danmarks indtil for få generationer siden, svinder hastigt, men i omvendt takt med afgangen af bønder og borgere, der har været samtidsvidner til de store forandringer, vokser interessen for at forstå, hvad der skete dengang.

Fra Skagen til Gedser og fra Blåvandshuk til Bornholm har forfatteren besøgt hvert et sted, der var engang, men som ikke er mere. Fra sine rejser over det ganske land har han hjembragt egne iagttagelser, fotos og fortællinger fra de lokale, der ofte selv har oplevet de store forandringer af det danske landskab på nærmeste hold. Det hele er samlet i mammutværket “Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land”, hvoraf første bind om Jylland netop er udgivet.

Sted for sted, mand for mand, og ofte illustreret med de gamle billeder og originale kort, beretter denne bog om store forhåbninger og gyldne drømme, om vilde visioner og dristig satsning i kampen for at vinde nyt land – og om rænkespil, politiske rævekager og fatale fejltagelser.

Top

Hvad skal vi leve for? Hvad skal vi leve af?  – og hvor meget kan Jorden levere?
Minik Rosing – Statens Naturhistoriske Museum

Top

Global water scarcity – the geologist’s role  Kerim Martinez, COWI

Top

Deponering af radioaktivt affald fra Risø – En geologisk og samfundsmæssig udfordring

Peter Graversen – GEUS

Lav og mellem radioaktivt affald fra Risø: Reaktorbygningen, forskellige typer affald fra forskningen samt affald fra hospitaler, industri, forskningsinstitutioner og universiteter skal opbevares i et endeligt slutdepot i mindst 300 år. Ved de indledende forstudier er der udført en regional geologisk kortlægning på basis af eksisterende data i arkiver, databaser og publikationer.

De vigtigste geologiske kriterier har været, at aflejringer fra jordoverfladen og ned til så stor dybde som mulig skal være homogene, lavpermeable og have en stor horisontal udbredelse. Kortlægningen er endt op med at pege på 22 potentielle områder. Inden for disse områder er der udtaget 6 områder, hvor der skal foretages flere vurderinger. Disse vurderinger skal danne udgangspunkt for udpegning af 1-3 områder, hvor der skal foretages detaljerede undersøgelser, inden Folketinget udpeger den endelige lokalitet.

Top

Geolog i oliebranchen: Nye udfordringer og nye perspektiver

Henrik Tirsgaard – Mærsk Olie og Gas

De store globale forandringer der foregår i disse år både hvad angår geopolitik, demografi og miljø skaber store udfordringer og nye perspektiver for internationale olieselskaber. Det globale behov for energi vokser fortsat betydeligt. Olie/gas produktion og efterforskning stiller hele tiden øgede teknologiske og vidensmæssige fordringer og samtidig stiger kravene og forventningerne fra politikere, borgere og egne medarbejdere til at olieselskaberne er i stand til at operere ansvarsfuldt og miljømæssigt sikkert.

Som geolog i et olieselskab må man kunne forstå og navigere i denne stadig stigende kompleksitet. Geologisk kompetence er stadig helt centralt, men for at kunne operere succesfuldt kræves også evner og lyst til at forstå den kontekst man opererer i og de påvirkninger og risici ens handlinger og beslutninger medfører for omgivelserne. Forandring resulterer også i nye muligheder og i olieselskaberne skabes der i disse år i stigende grad beskæftigelse indenfor projekter der har fokus på at mindske eller helt fjerne negativ miljømæssig påvirkning.

Top

Medicinsk Geologi – et nyt tværvidenskabeligt forskningsområde
Peter Appel – GEUS

Medicinsk geologi er et ret nyt forskningsområde. Faget har hurtigt bredt sig til en flere universiteter i Europa, Asien og Amerika s.l. Faget omfatter undersøgelser af den indvirkning bjergarter og jordarter har på menneskers og dyrs vækstbetingelser og helbred. Som et enkelt eksempel i Danmark kan nævnes radon fra undergrunden og dens vej ind i vores boliger. Der er allerede en del forskningsprojekter indenfor medicinsk geologi i Danmark.

Det er mit håb, at emnet i fremtiden kan blive inkluderet i danske universiteters undervisning indenfor geologi og medicin. Ud over de tværvidenskabelige forsknings aspekter ved medicinsk geologi, er det sandsynligt, at emnet vil kunne tiltrække flere studerende til geologi studiet ved emnets umiddelbare menneskelige relevans.

Top

Medicinsk Geologi redder liv!

Tue Kofod- IGG København

Top

Project CityCore: In search of the Anthropocene

Peter Ilsøe – Center for GeoGenetik (SNM)

De seneste 12.000 års kultivering af Jordens overflade er (sandsynligvis) uden fortilfælde i Planetens historie.
Domesticering af planter og dyr har ændret menneskets subsistensbetingelser fra en tilværelse som omstrejfende jægere til et liv blandt fastboende agerbrugere, med sociale strukturer.

Disse ændrede betingelser har muliggjort en befolkningseksplosion, med specialisering og teknisk udvikling, som er kulmineret i den såkaldte ”Industrielle revolution”.
Det kan diskuteres, hvilke Anthropogene spor der eventuelt vil overleve tidens lakmusprøve; men det er en kendsgerning, at den Globale Velstandsmodel hviler på udstødningsgasser fra denne Industrielle revolution.

CityCore projektet har, som geologisk metode, valgt at analysere de spor, som måtte findes blandt sedimenterne i de urbane søer og voldgrave.
Som tese har vi valgt at fokusere på de signaler som måtte kunne kendetegne overgangen fra bondekulturens økologiske brændselsøkonomi, til industrikulturens dampmaskiner og dieselmotorer, med deres behov for de langt større energimængder, som dengang kun kunne opnås ved forbrænding af fossilt brændsel.

Top

Mineralske råstoffer: De kedelige, de vigtige og de virkelig kritiske. Dynamik og relevans
Karen Hanghøj – GEUS

Top

Mineralske råstoffer- hvor i alverden finder vi nok til alle?

Stefan Bernstein – Avannaa Resources

Teknologisk udvikling kræver tilgang til råstoffer og adgangen til mange råstoffer er begrænset af i hvilken grad naturen giver os adgang.

Top

Geoturisme

Dorte Pedersen

Temarejser er blevet populære – folk vil opleve noget helt særligt i deres ferier, og geologien har i den forbindelse vundet indpas hos turisterne. Hør om geoturismen i Grønland,
hvor oplægsholderen årligt afholder rundrejser med fokus på geologiske oplevelser i både Vest- og Østgrønland.

Top

Posterabstracts

Geokemisk udvikling af vulkanen Cerro del Diamante, Argentina

Helene Heide-Jørgensen, Paul M. Holm og Tod Waight (IGG, København)

Cerro del Diamante er del af den argentinske back-arc provins Payenia placeret lige øst for den sydlige vulkanske zone (SVZ) i Andes. Cerro del Diamante er en enestående vulkan i dette område pga. dens lange eruptions historie og dens geokemiske forhold. I projektet er der blevet lagt vægt på at udrede den vulkanske udvikling og den forudgående smeltedannelse i kappen.

Foreløbige resultater inkluderer, at udbrudsrækkens bjergarter må være produceret af en kombination af både magmablanding, krystalfraktionering og forskelle i kilde-sammensætningen.

Top

Den eksplosive vulkanisme efterfølgende den kontinentale plateaubasaltdannelse i Østgrønland og Færøerne

Majken Djurhuus Poulsen, Paul Martin Holm (IGG, København) og Lotte Melchior Larsen (GEUS)
Der findes over 180 eocæne vulkanske askelag i Fur Formationen i Nordjylland. Askelagene kan tidsmæssigt korreleres med vulkanske begivenheder i slutningen af plateaubasaltvulkanismen på Østgrønland.

Diagenese af askelagene har givet sekundær berigelse af især uran, hvilket har nødvendiggjort forskellige geokemiske forsøg for at fjerne det tilføjede uran. Udludning af askelagene har været central for at opnå magmatiske sammensætninger. Askelagenes bly-isotop sammensætning kan beskrives med en beriget og forarmet komponent.

De mest radiogene prøver af askelagene afviger fra andre lavaer i den Nordatlantiske vulkanprovins, ved at have lavere 207Pb/204Pb og 208Pb/204Pb. Dette kunne betyde at ikke alt sekundært uran er blevet fjernet for nogle af askelagene, eller at askelagene stammer fra smelter fra ikke tidligere observerede kappekomponenter.

Top

Climate forcing by very large basaltic eruptions – an oxygen isotope study of the Fur Formation, Denmark

Johan Schmidt (IGG, København)

Top

top

top


Tilmelding til DGF Nyhedsbrev