Grafik

Til forsiden
Foreningen
Medlemsservice
Publikationer
Møder
Genveje
 Til forsiden > Publikationer > Geologisk Tidsskrift > Forfattervejledning
SitemapUdskriftsvenligEnglish

Forfatterfejledning - Geologisk Tidsskrift

Manus: Manuskriptet skal opfylde almindelige kvalitetskrav og være tidssvarende. Forfattere bør følge følgende retningslinier: Indsend venligst to papireksemplarer af manuskriptet, begge med alle figurer, tabeller, figurtekster osv. Oversigtsartikler bør fylde ca. 20 tryksider. Originalafhandlinger bør maximalt være på 8 tryksider og kan ledsages af et kort engelsk referat. En trykside uden figurer rummer ca. 6100 enheder. Indsendte manuskripter må gerne ledsages af forslag til to faglige konsulenter. Referater af specialeafhandlinger bør være på 1/2-2 tryksider. Manuskripter af denne type skal være godkendt af vejlederen eller dennes stedfortræder.

Alle manuskripter skal indleveres elektronisk fx pr e-post til redaktøren eller på CD-ROM som rtf-fil (Rich Text Format). Brug gerne Geologisk Tidsskrifts skabelonfil . Kontroller venligst, at der kun findes den seneste version af artiklen på det valgte medie.

Manuskripter skal være skrevet med dobbelt linjeafstand med 3,5 cm venstremargen. Brug kun kursiv i forbindelse med fossilnavne. Brug højst tre niveauer af overskrifter og undgå her understregninger og store bogstaver.

Figurtekster anbringes separat bagest i manuskriptet.

Figurer. Aflever figurerne i trykkeklar stand i den endelige størrelse. Figurerne kan kan leveres i bredder på 82 mm, 112 mm og 171 mm. Højden kan maksimalt være 232 mm. De mindste bogstaver på figuren må ikke være under 1,3 mm (ca 5 pt). Figurer og tabeller bør afleveres på CD-ROM helst som vektorgrafik (EPS, WMF) som jpg-filer (i maksimal kvalitet, min 300 dpi) eller som TIFF-filer (min 300 dpi).

Bibliografiske henvisninger skal have formen: Petersen (1978), (Petersen & Poulsen 1933, s. 59; Jensen 1988), - ved mere end to forfattere benyttes formen Petersen et al. (1988) - husk kursiv. Flere referencer i én parentes adskilles af semikolon.

Referencelisten skrives således :
Dam, G. 1989: Taxonomy of trace fossils from the shallow marine Lower Jurassic Neill Klinter Formation. Bulletin of the Geological Society of Denmark 38,119-144.

Boucot, A.1975: Evolution and extinction rate controls, 427 pp. Amsterdam: Elsevier.

Callomon, J. H. 1961: The Jurassic System in East Greenland. I: Raasch, G. O. (red.): Geology of the Arctic l, 258-268. Toronto: Toronto University Press.

Bemærk at tidsskriftnavne skal skrives helt ud.

Sortering af referencer
I referencelisten benyttes dansk alfabetisering - bemærk dog at aa IKKE opfattes som å. Sorteringen af referencerne sker efter flg prioritering:
1: Alfabetisk efter første forfatters efternavn
2: Artikler af én forfatter: to eller flere artikler sorteres kronologisk
3: Artikler af to forfattere: alfabetisk efter andenforfatters navn. To eller flere artikler af samme to forfattere: kronologisk
4: Artikler af mere end to forfattere: kronologisk. Artikler fra samme år sorteres alfabetisk efter 2. 3. etc forfatter.

Korrektur. Korrektur leveres som pdf-fil som skal returneres med kommentarer til redaktøren inden for en uge efter modtagelsen.

Frieksemplarer. Forfattere modtager gratis en pdf-fil af artiklen som kan benyttes frit. Derudover fremsendes eet frieksemplar af tidsskriftet. Yderligere eksemplarer kan bestilles samtidig med returnering af korrektur.

Publikationer
Geologisk Tidsskrift
200820072006 - hæfte 22006 - hæfte 12005 - hæfte 22005 - hæfte 12004 - hæfte 22004 - hæfte 12003 - hæfte 22003 - hæfte 12002 - hæfte 22002 - hæfte 12001 - hæfte 22001 - hæfte 12000 - hæfte 32000 - hæfte 22000 - hæfte 11999 - hæfte 21999 - hæfte 11998 - hæfte 41998 - hæfte 31998 - hæfte 21998 - hæfte 11997 - hæfte 41997 - hæfte 31997 - hæfte 21997 - hæfte 11996 - hæfte 41996 - hæfte 31996 - hæfte 21996 - hæfte 11995 - hæfte 21995 - hæfte 1

Grafik
© Dansk Geologisk Forening Geologisk Museum · Øster Voldgade 5-7 · 1350 København K
Kontoret er bemandet 1 dag om ugen ·
Tlf.: 3532 2354 E-post:
Sidst ændret :  31. marts, 2006
*