DGF Grundvandsmøde 2004Olsen, H. 2004: DGF Grundvandsmøde 2004. Geologisk Tidsskrift 2004 hæfte 2, pp. 1–2,København.
DGF Grundvandsmødet blev den 23. september 2004 afholdt for tredje år i træk. Mødet var meget velbesøgt med 67 deltagere fra hele landet. Der var i år repræsentanter for blandt andet 8 rådgivende firmaer, 8 amter, 5 forsknings- og undervisningsinstitutioner og 2 vandforsyninger. Arrangementet var et heldagsmøde, som blev afholdt i COWIs lokaler i Lyngby.
 Hent pdf-fil
af hele artiklen (36 kB)
Kvartærgeologiske modeller i grundvandsundersøgelser – en renæssance for geologisk forståelseRichardt, N. 2004: Kvartærgeologiske modeller i grundvandsundersøgelser – en renæssancefor geologisk forståelse. Geologisk Tidsskrift 2004 hæfte 2, pp. 3–6, København.
I modsætning til tidligere tider, hvor de kvartære aflejringer ofte fik en stedmoderlig behandling i hydrogeologiske undersøgelser, er der særligt i forbindelse med sårbarhedskortlægninger i de senere år kommet stor fokus på de kvartære aflejringer. Denne fokus udspringer af en erkendelse af, at en god forståelse af den geologiske ramme – og ikke mindst af de kvartære ’dæklag’ – er af største betydning for tolkningen af hydrogeologiske og grundvandskemiske resultater og dermed for sårbarhedsvurderinger og ressourcevurderinger.
Hent pdf-fil
af hele artiklen (55 kB)
Strukturgeologisk, sedimentologisk og sekvensstratigrafisk analyse af seismiske data Olsen, H., Møller, M.J. & Ploug, C. 2004: Strukturgeologisk, sedimentologisk og sekvensstratigrafisk analyse af seismiske data. DGF Grundvandsmøde 2004. Geologisk Tidsskrift 2004 hæfte 2,pp. 7–9, København.
Refleksionsseismisk kortlægning er inden for de seneste 3–4 år blevet en integreret del af grundvandsundersøgelser i Danmark, hvilket ikke mindst skyldes en forenkling af dataindsamlingen og dermed en lavere pris end tidligere. Kvaliteten af de seismiske data er i mange tilfælde meget høj. Der er efterhånden etableret et stort erfaringsmateriale, og i dette indlæg vises eksempler på, hvordan man kan anvende strukturgeologisk, sedimentologisk og sekvensstratigrafisk analyse af de seismiske data i forbindelse med grundvandsundersøgelser.
Hent pdf-fil
af hele artiklen (1,1 MB)
Oliegeologiske modelværktøjer med relevans for grundvandsundersøgelserHinsby, K. & Abatzis, I. 2004-12-20: Oliegeologiske modelværktøjer med relevans for grundvandsundersøgelser. DGF Grundvandsmøde 2004. Geologisk Tidsskrift 2004 hæfte 2, pp. 10–11, København.
Traditionelt er der ikke den store udveksling af erfaringer mellem olie- og hydrogeologer. Imidlertid arbejder begge faggrupper med opstilling af geologiske modeller og strømning af væsker i samme typer af reservoirbjergarter. Begge kan derfor med fordel gøre brug af hinandens erfaringer. Rasmussen (2003) giver et eksempel på anvendelse af typiske ’oliegeologiske’ værktøjer i en hydrogeologisk undersøgelse. Nærværende præsentation søger kort at illustrere styrken ved 3D visualisering og tolkning af digitale data – et værktøj der i hydrogeologi ligesom i oliegeologi utvivlsomt vil finde udbredt anvendelse i nær fremtid.
Hent pdf-fil
af hele artiklen (213 kB)
Mike GeoModel – fra data til modelNielsen, J.D. 2004: Mike GeoModel – fra data til model. DGF Grundvandsmøde 2004.Geologisk Tidsskrift 2004 hæfte 2, pp. 12–14, København
Denne artikel er en kortfattet teknisk gennemgang af programmet MIKE GeoModel med henblik på at give en oversigt over opbygning af programmet og hvorledes det vil kunne benyttes i arbejdet med at fremstille geologiske modeller ud fra forskellige datasæt. MIKE GeoModel vil kunne bidrage til en forbedret arbejdsprocedure i arbejdet med geologiske modeller både i form af afviklingshastighed, men også i form af lettere tilgang til data, integreret interpolation i programmet samt versionering og dokumentation via GeoModel-databasen.
Hent pdf-fil
af hele artiklen (3,4 MB)
Integreret analyse af geofysiske data – morgendagens geofysikChristiansen, A.V. 2004: Integreret analyse af geofysiske data – morgendagens geofysik. DGFGrundvandsmøde 2004. Geologisk Tidsskrift 2004 hæfte 2, pp. 15–18, København
Geofysiske metoder anvendt inden for grundvandskortlægningen har hovedsageligt koncentreret sig om de elektriske og elektromagnetiske metoder. Generelt er udviklingen inden for tolkningen af geofysiske data gået i retning mod samtolkning af forskellige typer datasæt. De forskellige målemetoder har uens følsomhed for de fysiske parametre i jorden, eller er følsomme for helt forskellige fysiske parametre. Ved at integrere forskellige typer datasæt i tolkningen kan man derfor forøge opløsningen af modellerne og mindske de uomgængelige problemer, der er ved tolkning af kun een type data.
Hent pdf-fil
af hele artiklen (606 kB)
Nyt om istider og mellemistider i NordenLarsen, N.K. & Houmark-Nielsen, M. 2004: Nyt om istider og mellemistider i Norden. DGFkvartærgeologisk møde november 2004. Geologisk Tidsskrift 2004 hæfte 2, pp. 21–22, København.
Torsdag den 11. november 2004 afholdt DGF et kvartærgeologisk møde på Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Titlen på foredragsrækken var: ‘Nyt om istider og mellemistider i Norden’. Mødet tiltrak 121 tilhørere fra 13 offentlige institutioner, 10 ingeniørfirmaer samt 9 amter. Der blev afholdt 10 foredrag, som om formiddagen indledtes med fire præsentationer om terrestrisk og marin stratigrafi. Efter frokost fulgte to foredrag om klima og fire foredrag om glaciale erosions- og aflejringsprocesser.
Hent pdf-fil
af hele artiklen (24 kB)
Nyt om Danmarks ældste kvartære aflejringerKronborg, C. & Odgaard, B.V. 2004: Nyt om Danmarks ældste kvartære aflejringer. DGFkvartærgeologisk møde november 2004. Geologisk Tidsskrift 2004 hæfte 2, pp. 23–24, København
I forbindelse med etableringen af motorvejen Holstebro–Vejle er der i boringer over en 1 km. lang nord–sydgående strækning ved Lind syd for Herning fundet interglaciale og interstadiale aflejringer over og underlejret af andre kvartære sedimenter. Orienterende pollenanalyser foretaget på de limniske sedimenter fra Lind peger entydigt på at aflejringen omfatter en klassisk interglacial Harreskov-sekvens med overliggende interstadiale sedimenter fra Ølgod I og Ølgod II.
Hent pdf-fil
af hele artiklen (380 kB)
| 
