Hvad adskiller geologi fra anden naturvidenskab og metafysik? Eksempler fra dansk poesi, politik og naturvidenskab
J.M. Hansen: Hvad adskiller geologi fra anden naturvidenskab og metafysik? Eksempler ra dansk poesi, politik og naturvidenskab. Geologisk Tidsskrift 2007, pp. 27–56.
Sammendrag: Naturvidenskaben omfatter ikke kun Newtons, Maxwells, Einsteins og mange andre naturforskeres formler for, hvordan ‘verden fungerer’ i dens forskellige skalaer og lukkede rum. Ligeså væsentligt er de naturhistoriske fag en grundlæggende skoling i, hvordan vi kan læse verdens realiteter med mere åbne metoder og fortolkningsmuligheder.
Det gælder først og fremmest geologiens metoder til fortolkning af strukturer, således som vi kender det fra fx stratigrafien, tektonikken, palæontologien,sedimentologien og petrografien. Mens de matematisk funderede naturvidenskaber gennem århundreder har nydt en almen respekt for forskningsresultater, der kan sættes på formel, har de naturhistoriske fag – og især geologiens resultater – været omstridte.
Det skyldes især, at strukturfortolkning har sin egen stringente, men stort set ukendte logik. Uden for geologernes egen kreds er kendskabet således ringe til strukturfortolkningens basale systematik og praktiske anvendelsesmuligheder. Det forstås i almindelighed ikke, at en geolog i mange sammenhænge kan udtale sig med samme grad af sikkerhed om strukturelle relationer som en fysiker kan udtale sig om fx planeternes bevægelser ved hjælp af Newtons bevægelseslove.
Dermed fremstår naturhistoriske forklaringer ofte som mere tvivlsomme end andre naturvidenskabelige teorier. Det gælder især på de områder, der ikke kun kan betragtes som interne videnskabelige anliggender, men som også hos ethvert tænkende menneske vækker eksistentielle og metafysiske forestillinger om Jordens og Livets oprindelse, historie og mening.
Det er derfor ikke mærkeligt, at geovidenskabelige teorier om fx Jordens historie, arternes udvikling, kontinenternes forskydning og istiderne – der også har både religiøse og fysisk spekulative forklaringer – historisk set har givet store konflikter med såvel teologerne som med de matematisk funderede naturvidenskaber.
Dette skyldes ikke kun, at de fleste store geologiske teorier har brudt med samtidens både religiøse og fysiske forestillinger om Jorden og Livet. Det er mindst lige så vigtigt, at det særlige geologiske erkendelsesgrundlag – strukturfortolkningens fundamentale grundlag – aldrig rigtig har været forstået af andre end et fåtal af geologerne selv.
I forbindelse med den kraftige opblussen af begrebet ’intelligent design’ og andre varianter af kreationismen, som i det seneste årti har skabt dybe konflikter mellem geo- og biovidenskaberne og store grupper af religiøst troende i fx USA og Mellemøsten, forekommer det vigtigt at tage emnet op i en erkendelsesteoretisk sammenhæng.
Men denne konflikt mellem religion og geologi er langt fra enestående. Historien rummer adskillige andre eksempler på eksistentielle konflikter mellem på den ene side naturhistorie/geologi og på den anden side såvel metafysikken (religion og ideologi) som matematisk funderet naturvidenskab.
Denne artikel bygger på min beskrivelse af det elementære grundlag for geologisk tænkning, som Steno opstillede i 1667 og 1669, og forsøger at forklare det almene grundlag for geologisk strukturtolkning og erkendelse af årsag/virkning-forhold i fortiden.
Derudover rummer artiklen en omtale af nogle principielle konflikter, som denne erkendelsesform har givet med de seneste århundreders bibelfortolkning, med de matematisk funderede naturvidenskaber og med 1900-tallets ideologisk prægede naturforståelse. Specielt er der lagt vægt på at beskrive konflikter, divergerende anskuelsesmåder og eksistentielle forskelligheder, der kan belyses med historiske eksempler fra dansk poesi, politik og naturvidenskab.
Adresse:
, GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Øster Voldgade 10, 1350 København K
Læs hele artiklen som pdf-fil (1720 kB)
Publiceret: 21. december 2007
