Geologisk Tidsskrift 2006



Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark

Pedersen, S.A.S. 2006-08-12: Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark. Geologisk Tidsskrift 2006, hæfte 1, 46 pp., København.

Sammendrag: Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks er blottet i Lønstrup Klint i Vendsyssel. Strukturerne i tværprofilet blev dannet under fremrykningen af Den Norske Isstrøm for 30–26 000 år siden.
Den strukturgeologiske analyse af komplekset er den første danske systematiske beskrivelse af et tynd-skindet overskydningssystem baseret på en fotogrammetrisk opmåling af klinten, som muliggør konstruktionen af balancerede tværsnit med anvendelse af såvel linjebalance som arealbalance. I den dynamiske udredning indgår tillige beskrivelsen af syntektonisk sedimentation.
En regional inkonformitet adskiller de prætektoniske aflejringer i Stortorn og Lønstrup Klint Formationerne fra de syntektoniske aflejringer i Rubjerg Knude Formationen. Komplekset overlejres erosivt af Kattegat Till Formationen og Ribjerg Formationens yngre smeltevandsaflejringer, som dækkes af Midtdanske Till Formation. Endelig pålejres komplekset af de senglaciale, marine aflejringer i Vendsyssel Formationen.
De strukturelle elementer i overskydningskomplekset er ramper og flader, som betegnes liggende eller hængende efter deres position i forhold til overskydningsplanet. Hængende-blok antiklinaler udvikledes over rampehængsler, og liggende-blok synklinaler dannedes langs vækstforkastninger i syntektoniske piggyback-bassiner. Segmenter af overskydningsskiverne blev stablet oven på hinanden som duplexstrukturer. Ved rampekollaps sammenpressedes disse under kompleks foldning.
Når flere skiver deformeredes i en hængende-blok antiklinal udvikledes antiformstakke. Foran disses forlands-hældende flanker opstod normalforkastninger. Décollementniveauet springer fra 10 m i den distale til 40 m i den proksimale del af komplekset, hvor fire aktive forskydningsniveauer dannede forkastnings-bøje-foldede duplexenheder begrænset af 45° hældende ramper.
Mobilisering af mudder langs hængende-blok ramper og flader udvikledes til mudderdiapirer, typisk ved opskydning fra det dybeste décollementniveau. Deformationen resulterede i en forkortning af lagserien på ca. 50%, og deformationsmekanismen tolkes som belastningstryksspredning foran den fremrykkende iskappe. Porevandsovertryk ide finkornede sedimenter bidrog til overførslen af den deformerende kraft.
Overskydningshastigheden var hurtigere end 2 m/år, og deformationen resulterede i, at en 12 km lang og 40 m tyk serie af horisontalt aflejrede sedimenter nu indgår i et 6 km langt og ca. 80 m tykt overskydningskompleks, hvoraf en væsentlig del ligger under havniveau.

Adresse:
Stig A. Schack Pedersen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Øster Voldgade 10, DK-1350København K, Danmark, e-post: sasp [at] geus [dot] dk
Hent PDF-fil (4,79 Mb)
Top


De rytmisk optrædende kullag i Atane Formationen ved Skansen, en sedimentologisk og kulpetrografisk undersøgelse

Møller, L.W. 2006–12–12: De rytmisk optrædende kullag i Atane Formationen ved Skansen, en sedimentologisk og kulpetrografisk undersøgelse. Geologisk Tidsskrift 2006, hæfte 2, pp. 1–4, København.

Sammendrag: Sedimenter tilhørende Atane Formationen ses blottet flere steder i Nuussuaqbassinet. Ved Skansen, Disko, Vestgrønland, opdeles disse aflejringer i en fluvial kanal association bestående af fint til mellemkornet sand afsat i et flettet flodsystem, og en mere finkornet flodslette association der ofte afsluttes af kullag. Gentagne skift mellem disse to lateralt udbredte associationer giver den sedimentære lagpakke et stribet, rytmisk udseende.

Sedimentologiske undersøgelser, samt geokemiske og kulpetrografiske analyser af kullagene ligger til grund for, at aflejringerne tolkes afsat på den øvre deltaslette. Afsætningen af sedimenter er sket gennem et udviklingsforløb styret af variationer i grundvandsspejlsniveau koblet til relative havniveaubevægelser. Kildebjergartspotentialet af kullene er bestemt ved hjælp af data fra Rock-Eval pyrolyse. Kullene har et gasdannende og kun svagtoliedannende potentiale.

Adresse:
Lorentz Westergaard Møller, Toftegårds Allé 34, 1 tv, 2500 Valby, e-post: lorentzw [at] yahoo [dot] dk

Hent PDF-fil (702,53 Kb)
Top

Udviklingen af en lavenergi strandvoldsslette undersøgt med georadar og OSL-dateringer, Mellem til Sen Holocæn, Femø, Danmark

Nielsen, C. 2006–12–12: Udviklingen af en lavenergi strandvoldsslette undersøgt med georadar og OSL-dateringer, Mellem til Sen Holocæn, Femø, Danmark. Geologisk Tidsskrift 2006, hæfte 2, pp.5–10, København.

Sammendrag: En strandvoldsslette langs en lavenergi, mikrotidal kyststrækning nord for Femø Havn på øen Femø i Smålandsfarvandet repræsenterer en kystudbygning på op til 500 m i et område med et nuværende fald i relativt havniveau.

Strandvoldssletten er undersøgt med georadar, OSL-dateringer (Optisk Stimuleret Luminescens), sedimentologiske undersøgelser, samt kort- og flyfototolkninger.Strandvoldende er generelt 10-20 cm høje og sedimentologiske undersøgelser viser, at strandvoldssletten er domineret af to kornstørrelser: mellemkornet sand og groft grus. Den ældste strandvold er skabt for 4450 ± 260 år siden og der er erkendt to faser af udbygning med udbygingshastigheder på ca. 5 cm/år for den ældste og op til 57 cm/år for den yngste, adskilt af en markant erosionshændelse for ca. 1200 år siden.

På georadarprofilerne adskiller erosionshændelsen en indre del med aggraderende reflektorer og en ydre del med prograderende reflektorer, repræsenterende et betydeligt skift til et mere dynamisk miljø. Den prograderende ydre del af georadarprofilerne består af øvre og nedre stejlthældende lag aflejret under stormhændelser, adskilt af subhorisontale lag aflejret under rolige vejrforhold. Den markante erosionshændelse kan erkendes på georadarprofiler, OSL-dateringer, topografiske målinger, såvel som på flyfotos. Det er konkluderet, at strandvoldssletten er dannet som følge af kraftige vinde fra vest, klint erosion og kystparallel sedimenttransport. Deter sandsynligt, at et fluktuerende havniveau, anlæggelsen af havnen, råstofindvinding, samt placering af høfder langs kyststrækningen har præget geomorfologien af strandvoldssletten.

Adresse:
Casper Nielsen, Grønjordskollegiet 4 st. 4112, 2300 København S, e-post: pingeling [at] sol [dot] dk

Hent PDF-fil (1,42 Mb)
Top

DGF Grundvandsmøde 2006

Raben-Levetzau, J. & Juul, K. 2006–12–12: DGF Grundvandsmøde 2006. Geologisk Tidsskrift 2006hæfte 2, pp. 19–29, København.
Det femte DGF Grundvandsmøde blev afholdt den 23. november 2006.

Strukturreformen havde sat sit præg på deltagerlisten idet de rådgivende firmaervar stærkt repræsenteret, mens der kun kom få repræsentanter fra amterne, hvor der er stor travlhedi årets sidste måneder. Her ud over kom et par repræsentanter fra GEUS, et par fra vandværksmiljøet, samt et par studerende fra Århus Universitet. I alt deltog 41 ved heldagsmødet på Århus Universitet. Langt de fleste deltagere (30) var fra Jylland, mens kun 11 vovede sig over bælterne til mødet.

Årets program havde vanen tro to temaer: Det første tema handlede om strukturreformen og var en introduktion af to af de nye institutioner inden for grundvandsområdet i Danmark: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelses (GEUS) ny afdeling i Århus og de statslige miljøcentre. Det andet tema havde til en afveksling primært fokus på grundvand i udlandet. Der var i alt 7 indlæg, som er refereret i pdf-filen.

Hent PDF-fil (40,80 Kb)
Top

Boganmeldelse: Naturen i Danmark – Havet

Hent PDF-fil (268,51 Kb)
Top

Boganmeldelse: Naturen i Danmark – Geologien

Hent PDF-fil (285,88 Kb)
Top

Bestyrelsens beretning 2006

Hent PDF-fil (52,80 Kb)
Top

Tilmelding til DGF Nyhedsbrev