Dansk Geologisk Forening uddeler legater til specialestuderende i geologi. Legaterne hentes af det overskud DGF har opbygget over den seneste årrække og foreløbig forventes det at der uddeles cirka 50.000 i 2016-2018. Der uddeles midler to gange om året.

OBS! Der uddeles pt IKKE legater.

Ansøgningerne behandles på førstkommende bestyrelsesmøde.

Legaterne skal understøtte :

•    Deltagelse i internationale konferencer hvor ansøgers egne resultater præsenteres.
•    Studieophold i udlandet ved en relevant institution i forbindelse med speciale.

Der ydes specifikt støtte til:

•    Rejseudgifter i forbindelse med, studieophold og konferencer
•    Registreringsudgift ved konferencer
•    Studieafgifter, studiemateriale mv. i forbindelse med studieophold
•    Kost og logi i forbindelse med studieophold

Der ydes IKKE støtte til:

•    Beklædning
•    Udgifter i forbindelse med sommerkursus, der er en fast bestanddel af studieplanen
•    Feltudstyr og instrumenter
•    Studieophold som allerede er påbegyndt på ansøgningstidspunktet og herunder allerede afholdte udgifter.

Legaternes størrelse vil typisk være på 2000 – 5000 kr., men beløbet kan reguleres afhængigt af antal indkomne ansøgninger.
Ansøgere skal have været medlem af DGF i mindst et år ved ansøgningstidspunktet og modtagere af legater vil få deres projektbeskrivelser offentliggjort på DGF’s hjemmeside.

Ansøgningsskema kan hentes her .


Modtagere 2015

Emil Aarestrup, Björn Áki Jóhannsson og Tove Eggert Olsen (Københavns Universitet)

Katlas udvikling igennem Pleistocæn og Holocæn

Hoveddelen af den islandske vulkanske aktivitet forekommer i de Nordlige, Østlige og Vestlige Vulkanske Zoner (NVZ, ØVZ og VVZ) og er et resultat af interaktion mellem oceanbundsspredningen langs den Midtatlantiske Ryg (MAR) og den opstigende islandske kappediapir, hvilket resulterer i omfattende magmatisk aktivitet.

Det vulkanske system, der udgør Katla-vulkanen, forefindes i den sydligste del af den ØVZ og er karakteriseret ved, at dens top-caldera er dækket af Myrdalsjökull. ØVZ har udviklet sig over de sidste 3 millioner år og er et udtryk for en flytning af den islandske rift fra den VVZ, der har været aktiv i de seneste 7 millioner år, mod den ØVZ. Denne udvikling menes at være et ”ridge jump”, hvorved at den islandske del af riften bibeholder sin position over det immobile islandske hot-spot, mens at den Midtatlantiske Ryg generelt bevæger sig mod vest.

Katla-systemet har udspyet et væld af vulkanske produkter, hvoraf især de historiske er velbelyste, mens at de ældre præhistoriske kun er undersøgt i ringe grad. Vulkanen menes at være opbygget over flere hundrede ka og producerer hovedsageligt primitive basaltiske udbrudsprodukter, og disse ting gør Katla særligt velegnet til et udviklingsstudium af dybe processer i forbindelse med den ØVZ og det forventede associerede ”ridge jump”. Grundet Myrdalsjökulls tildækning af Katla er vulkanens udbrud i høj grad eksplosive, hvilket har ført til talrige vulkanske tefra-sekvenser i det omgivende område.

Et nyt projekt vil blive indledt i sommeren 2015 gennem et samarbejde mellem Ármann Höskuldsson, Det Geovidenskabelige Institut, Islands Universitet, og Paul Martin Holm samt tre specialestuderende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Björn Áki Jóhannsson, Emil Aarestrup og Tove Eggert Olsen. Projektet omfatter feltarbejde omkring Katla i august 2015 samt efterfølgende laboratorieundersøgelser i København. Katlas Pleistocæne og Holocæne vulkanisme vil blive undersøgt i en række velblottede sekvenser omkring Vík syd for Myrdalsjökull samt andre lokaliteter omkring Myrdalsjökull; yngre produkter vil blive indsamlet især øst for Myrdalsjökull fra de velkendte tefraer fra vulkanen.

De indsamlede prøver vil blive analyseret for hovedgrundstoffer, sporgrundstoffer og isotoper. Disse analyser, sammenholdt med nye petrografiske og vulkanologiske undersøgelser, forventes at udgøre et væsentligt bidrag til Katlas udvikling og den igangværende udvikling af den ØVZ. I tre subprojekter vil der blive fokuseret på stratigrafi baseret på feltobservationer, petrografi og kemisk sammensætning, den magmatiske udvikling af vulkansystemet, på idenfikationen af kappekomponenter bidragende til magmadannelsen, samt på Katlas udvikling i lyset af udviklingen af den Østlige Vulkanzone

Trygvi Árting (Københavns Universitet)

DGF har bevilliget et legat til rejse og ophold til i forbindelse med analyse af zirkoner der skal foretages ved School of Earth and Environment, Centre for Exploration Targeting på University of Western Australia, og er del af Trygvis speciale i Geologi-Geoscience på Københavns Universitet og i samarbejde med GEUS.

Projektet tager udgangspunkt i prøver fra Tasiilaq- og Johan Petersen Intrusionerne, der sammen med Kulusuk Intrusionen danner et palæoproterozoisk intrusivt kompleks ved Ammassalik (AIC) i Sydøstgrønland. Begge intrusioner består hovedsageligt af gabbronorit, og viser tegn på magma mingling/mixing og sidestensopsmeltning.

I løbet af opholdet vil U-Pb datering på TIMS og/eller SHRIMP, samt Lu-Hf og O isotop analyser vil blive udført på udvalgte zirkon korn.  Interessen i intrusionerne ved AIC skyldes også at de er et mål for nikkel efterforskning. Resultaterne fra disse analyser vil skabe mulighed for at udrede en tidslinje for den interne udvikling af Tasiilaq Intrusionen og dens interaktion med værtsbjergarten, samt at få be- eller afkræftet formodningen om at intrusionen af Tasiilaq- og Johan Petersen Intrusionerne var samtidig.

Anne Brandt Johannesen  (Oulu Universitet og GEUS)

Ni-PGE-Cu mineralisering i den palæoproterozoiske Johan Petersen Intrusion, Ammassalik Intrusive Kompleks, Tasiilaqområdet, Sydøstgrønland

Nikkel, kobber og platingruppe elementer (PGE) er kendt fra magmatiske sulfidmineraliseringer i mafiske intrusioner verden over. Omtrent 60% af nikkelproduktionen på verdensplan kommer fra denne type af mineraliseringer. Efter Ujarassiorit/Mineraljagten startede i 1989 i Grønland blev anomale nikkel, kobber, PGE og guld værdier fundet i Kulusuk intrusionen, der sammen med Tasiilaq og Johan Petersen intrusionerne udgør det Palæoproterozoiske Ammassalik Intrusive Kompleks. Sidenhen blev nikkelmineralisering fundet ved Tasiilaq intrusionen. Dette har skabt et grundlag for en undersøgelse af Johan Petersen intrusionen med henblik på at lokalisere eventuelle lignende mineraliseringer.

Dette projekt arbejder med en sulfidmineralisering der blev fundet i Johan Petersen intrusionen under GEUS’ feltekspedition til sydøst Grønland i 2014. Under feltarbejdet blev intrusionen kortlagt i detaljer og prøver blev indsamlet med henblik på at forstå mineralsystemet af nikkel, kobber og PGE. Bjergarterne og mineraliseringen er indtil videre blevet beskrevet makroskopisk, mikroskopisk og geokemisk. Det videre arbejde med projektet er mineralkemi ved hjælp af mikrosonde samt svovlisotopanalyser, sidstnævnte ved Centre for Exploration Targeting ved University of Western Australia. Svovlisotopforholdene kan belyse, hvor sulfiderne kommer fra og hvilke processer, der kan have spillet større eller mindre roller i dannelsen af mineraliseringen. Til sammen søger vi med projektet at evaluere, hvordan denne mineralisering er dannet, om den er/kan blive økonomisk og hvis ikke, om der er sandsynlighed for dybereliggende, rigere mineralisering, som kan være værd at undersøge.
Mateja Ogric (Århus Universitet)

During the last year I have been researching soil organic carbon (SOC) of Greenlandic soils. Valuable determinations of SOC stocks in Arctic regions are essential, due to sensitivity of Arctic soils to climate change. Moreover, Arctic areas with sufficient amount of SOC could be potential agricultural areas in a warmer climate.

In both cases mapping the extent of SOC has a crucial role. In the first part of our project I determined and mapped SOC stocks in a small region (approx. 5 km2) in vicinity of Ququrtoq, South Greenland. Next, I will upscale the SOC stock map to an area which will cover approx. 4900 km2, from the coast line of Labrador Sea to the inner Greenland ice sheet, including published data from this area. To upgrade my existing knowledge in geostatistical methods and mapping I will participate at Spring School in Wageningen, Netherlands. The Spring School consists of a five-day training course in mapping and assessment of soils. During the course various methods and software for statistical analyses of soil data and soil mapping will be introduced. DGF kindly allowed me 4000 DKK for the expenses connected to the participation in the course.

Lena Uldal Hansen (Århus Universitet)

I dette speciale undersøges det englaciale og subglaciale smeltevandssystem på gletsjeren Longyearbreen. Longyearbreen er en mindre dal-gletsjer med en længde på 4,8 km og et areal på godt 4 km2. Gletsjeren er lokaliseret i Longyeardalen et par kilometer fra Longyearbyen på Svalbard.

Tre km oppe ad gletsjeren er en større isgrotte lokaliseret. Denne isgrotte vil fungere som udgangspunkt for undersøgelserne. Undersøgelserne vil blive udført ved hjælp af to forskellige metoder. Den første metode er ved speleologiske undersøgelser af isgrotten. Isgrottens vej gennem gletsjeren vil derved blive opmålt og kortlagt.

Den anden metode er ground-penetrating radar (GPR), på dansk georadar metoden. GPR målinger opsamles ved at udsende radiobølger ned gennem gletsjeren. Ved hjælp af en snescooter køres flere radar spor hen over området hvor isgrotten er lokaliseret. Både 100 MHz og 25 MHz spor vil blive opsamlet, hvilket giver mulighed for at undersøge forskellige strukturer ned gennem gletsjeren.

Det overordnede mål med projektet er at få en bedre forståelse af, hvordan englaciale tunneler formes og udvikles på en mindre dal-gletsjer på Svalbard. Ud over dette vil gletsjerens dynamiske tilstand nu og førhen undersøges ved hjælp af de dynamiske strukturer observeret i isgrotten og detekteret med GPR.

Aslaug C. Glad, Københavns Universitet
DGF har i 2015 tildelt et legat på 4000 kr. til Aslaug C. Glad, Københavns Universitet. Aslaug vil bruge legatet til et ophold i Yorkshire, England, hvor hun vil se på fluviale aflejringer fra Mellem Jura.

Aslaug starter 1. september et specialeprojekt om mellemjurassiske fluviale aflejringer i Alma feltet i Nordsøen. Specialets hovedformål er at tolke de fluviale sedimenter i Alma feltet med hovedvægt på fluvial stilart, sand/mudder forhold, sandsten geometri og reservoirforhold.

Formålet med feltarbejdet i Yorkshire er at supplere data fra kerneboringer i Alma feltet med feltdata om samtidige fluviale aflejringers sedimentær karakteristika. De fluviale aflejringer i Yorkshire er velblottede i kystklinter og i udbredte bølge-eroderede platforme, hvilket muliggør detaljerede studier af facies og facies geometri.

Der optegnes sedimentære lagsøjler og opmåles 2D profiler af sandstens geometri. Studiet af de sedimentære lagserier suppleres med gamma-ray målinger med henblik på en sammenligning med tilsvarende data fra de fluviale aflejringer i Nordsøen.

Top

Modtagere 2014

Helle Møller Holm, Århus Universitet

DGF har i 2014 tildelt et legat på 5000 kr til Helle Møller Holm, Aarhus Universitet. Helle vil bruge legatet på et semesters ophold ved University of Otago i New Zealand, hvor hun bl.a. vil tage fag om palæooceanografi, og de globale havstrømmes effekt på klimaet og derudover lave en del laboratoriearbejde som del af hendes speciale.

Helles har indsamlet prøver i Sydvestgrønland i august 2014 og disse indeholder kosmogene nukleider. Specialet vil være et studie af, hvordan disse kosmogene nukleider kan bruges til at studere, hvordan ændringer i klimaet påvirker overfladeprocesser i Grønland. Koncentrationen af de kosmogene nuklider kan bruges til at bestemme, hvor lang tid siden et område var dækket af is, men de kan også bruges til at bestemme erosionsraterne under istid og mellemistid.

Ved at sammenholde koncentrationen af nukliderne med den marine d18O-kurve, har man en ide om, hvornår der var istider og mellemistider, og det er vigtig viden i forhold til at fastsætte erosionsraterne. Erosionsraterne og glaciationshistorien kan findes ved hjælp fra computersimuleringer.