Kl. 16:45: Sumatra-tsunamien: geologisk og geofysisk baggrund
Bjørn Hageskov, Geologisk Institut og Tine B. Larsen, GEUS
Baggrund: Den 26 december 2004 kl 1:58 dansk tid udløstes det største jordskælv registreret på kloden i 40 år. Jordskælvet målte 9.0 på Richterskalaen og fandt sted ud for Sumatras nordvestkyst med epicenter placeret i den burmesiske mikroplade. Jordskælvet, som var af thrust-typen, genererede en gigantisk tsunami, der i timerne efter skyllede ind over landene ved det Indiske Ocean med omfattende tab af menneskeliv til følge.
Geofysik: Beregninger viser, at bruddannelserne knyttet til jordskælvet omfatter en zone der er 600-1200 km lang og over 100 km bred og at den gennemsnitlige opskydning langs forkastningsplanet var 12-15 m (kilder: USGS og H. Hébert, LDG, Frankrig). Langs sprækkezonen har jordskælvet løftet havbunden flere meter, hvilket satte hele vandsøjlen i bevægelse og startede en tsunami. Der har efterfølgende været hundredvis af efterskælv, men ingen af disse har genereret tsunamier. Det kraftige jordskælv har påvirket jordens rotation, og medført målbar flytning af geodætiske punkter i området omkring det Indiske Ocean. De nyeste data vil blive opsummeret ved mødet.
Pladetektonik: Jordskælvet opstod som følge af udløsningen af et elastisk strain som over en længere periode (et par hundrede år ?) blev opbygget i forbindelse med subduktion af den indo-australske plade under den burmesiske mikroplade/eurasiske plade. Den indo-australske plade bevæger sig med en årlig hastighed på 6 cm/år i NNØ-lig retning, hvilket er skævt på subduktionzonens forløb. Resultatet af den skæve konvergens er en sammensat deformation, der dels har en forkortelses komponent vinkelret på pladegrænsen og dels en dekstral shear komponet parallel med grænsen. De to komponenter kan ved såkaldt partitioning udløses separat ved dannelse af overskydninger (især langs subduktionzonen) og pladegrænseparallelle dekstrale forkastninger. Partitioneringen på Sumatra ses ved optræden og dannelse af overskydninger og dekstrale forkastninger som f.eks.’ the Great Sumatra fault’, der gennemsætter hele øen.
