Grafik

Til forsiden
Foreningen
Medlemsservice
Publikationer
Møder
Genveje
SitemapUdskriftsvenligEnglish

Danmarks Geologipris 2004

Modtagerne af Danmarks Geologispris 2004 Keld S Dueholm, Lotte Melchior Larsen og Asger Ken Pedersen

Modtagerne af Danmerks Geologipris 2004 (fra venstre) Keld S Dueholm,
Lotte Melchior Larsen og
Asger Ken Pedersen

Asger Ken Pedersen (Geologisk Museum),
Lotte Melchior Larsen GEUS) og
Keld S. Dueholm (DTU)

Da jorden revnede omkring Grønland

Tirsdag den 22. februar modtog dr. scient Asger Ken Pedersen fra Geologisk Museum, dr. scient Lotte Melchior Larsen fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og lektor lic. tech. Keld S. Dueholm fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Danmarks Geologipris på 25.000 kr.

Prisen blev givet for deres enestående samarbejde i kortlægningen af de store fjerntliggende vulkanske områder i Vest- og Østgrønland, der blev skabt da Grønland langsomt blev løsrevet fra Canada og Nordeuropa for mellem 60-54 millioner år siden.

I denne periode strømmede store mængder lava ud af sprækker i jorden og skabte i løbet af millioner af år de kilometertykke basaltprovinser, der i dag findes som høje og stejle fjelde i Diskoområdet i Vestgrønland og ved Blosseville Kyst i Østgrønland.

Geologerne Asger Ken Pedersen og Lotte Melchior Larsen har i mange år studeret de uvejsomme basaltfjelde og har kortlagt de vulkanske bjergarter og målt deres kemiske sammensætning. Under arbejdet blev det klart, at det var nødvendigt at finde på nye måder at opmåle de stejle fjeldvægge på uden at sætte livet på spil. Det førte til et samarbejde med Keld S. Dueholm, der igennem mange års forskning har udviklet en teknik, hvor man ved hjælp fotografier taget med et almindeligt kamera kan opmåle de store fjeldvægge med stor nøjagtighed.

Prismodtagernes arbejde har kortlagt, hvad der skete i en dramatisk periode i Jordens historie, og i dag har vi en imponerende indsigt i, hvornår og hvordan de store lavastrømme bredte sig ud over datidens Grønland og tilgrænsende havområder. Denne viden er en efterspurgt varer for mange geologer, der arbejder med at forstå åbningen af Nordatlanten eller søger efter mineraler og olie i det kolde nord.

Prismodtagerne kan kontaktes på:
Asger Ken Pedersen, e-post: , tlf. 332 2360
Lotte Melchior Larsen, e-post: , tlf. 3814 2252
Keld S. Dueholm, e-post: , tlf. 4525 5984


Danmarks Geologipris tildeles en person eller gruppe af personer, som inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, der i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi.
Profil på sydsiden af Nuussuaq, Vestgrønland, kortlagt ved hjælp af multimodel fotogrammetri

Profil på sydsiden af Nuussuaq, Vestgrønland, kortlagt ved hjælp af multimodel fotogrammetri

Profil på sydsiden af Nuussuaq, Vestgrønland kortlagt af Asger Ken Pedersen og Lotte Melchior Larsen ved hjælp af mulitmodel fotogrammetri udviklet af Keld S. Dueholm

Foreningen
Danmarks Geologipris
20092008200720062005200320022000199819971996199519941993Fundats

Grafik
© Dansk Geologisk Forening Geologisk Museum · Øster Voldgade 5-7 · 1350 København K
Kontoret er bemandet 1 dag om ugen ·
Tlf.: 3532 2354 E-post:
Sidst ændret : 22. februar, 2005
*